Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14

 

Israel skal renses for synd

1Til den tid lader jeg en kilde springe frem, som skal rense Davids slægt og Jerusalems indbyggere fra synd og ugudelighed. 2Jeg vil udrydde alle afguder af landet, så deres navne ikke længere skal huskes. Også spåmænd og falske profeter fjerner jeg fra landet. 3Hvis nogen derefter begynder at profetere falsk, vil hans egen familie anklage ham: ‘Du profeterer jo falsk i Herrens navn! Derfor skal du dø!’ Derefter vil hans egen familie dræbe ham. 4De falske profeter tør derfor ikke længere profetere åbenlyst eller iklæde sig den særlige profetdragt. 5Tværtimod vil de sige: ‘Jeg er ikke nogen profet, bare en almindelig bonde. Jeg har dyrket jorden hele mit liv.’ 6Og hvis nogen spørger dem: ‘Hvordan har du fået de ar på armene?’ skal han svare: ‘Årh, dem har jeg fået i mine elskeres hus.’«

En rest bliver renset som gennem ild

7»Rejs dig, du sværd, og angrib min hyrde, slå ham, som står mig nær,« siger Herren, den Almægtige. »Slå hyrden ned, og fårene vil blive spredt. Men jeg vil hjælpe de ydmyge.8To tredjedele af landets befolkning skal omkomme, men en tredjedel skal overleve. 9Den tredjedel vil jeg føre gennem ild, så de renses, som man renser sølv og forædler guld. Da skal de råbe til mig om hjælp, og jeg vil høre deres råb og sige: ‘De er mit folk!’ hvortil de skal svare: ‘Herren er vores Gud!’«

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.