Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66 / 67 / 68 / 69 / 70 / 71 / 72 / 73 / 74 / 75 / 76 / 77 / 78 / 79 / 80 / 81 / 82 / 83 / 84 / 85 / 86 / 87 / 88 / 89 / 90 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 96 / 97 / 98 / 99 / 100 / 101 / 102 / 103 / 104 / 105 / 106 / 107 / 108 / 109 / 110 / 111 / 112 / 113 / 114 / 115 / 116 / 117 / 118 / 119 / 120 / 121 / 122 / 123 / 124 / 125 / 126 / 127 / 128 / 129 / 130 / 131 / 132 / 133 / 134 / 135 / 136 / 137 / 138 / 139 / 140 / 141 / 142 / 143 / 144 / 145 / 146 / 147 / 148 / 149 / 150

 

Herren dømmer de onde og hjælper de undertrykte

1Til korlederen: Synges til melodien »En søns død.« En sang af David.

2Jeg vil prise dig, Herre, af hele mit hjerte,

fortælle om dine undere dag efter dag.

3Jeg fryder mig over dig og synger lovsange til dig,

for du er den almægtige Gud.

 

4Mine fjender vendte om og flygtede,

du jog dem på flugt og fældede dem.

5Du skaffede mig oprejsning,

og afsagde en retfærdig dom.

6Du gik i rette med folkeslagene,

du udryddede de onde mennesker,

så deres navne er glemt for altid.

7Mine fjender blev fuldstændig knust,

deres byer blev lagt i ruiner,

man husker dem ikke mere.

 

8Herren regerer i evighed,

han sidder som dommer på sin trone.

9Han er fair, når han dømmer folkene,

han regerer verden med retfærdighed.

 

10De undertrykte søger tilflugt hos Herren,

han hjælper dem i modgang og trængsel.

11De, som kender dig, Herre, stoler på dig,

du skuffer ikke dem, der søger din hjælp.

12Syng af fryd for Herren, som troner på Zion,

lad verden høre om hans store undere.

13Han husker og hævner uret og drab,

han glemmer ikke de svages råb.

 

14Vær mig nådig, Herre,

for mine fjender er ude efter mig.

Herre, riv mig ud af dødens gab.

15Så vil jeg prise dig på Jerusalems torve,

og fryde mig over, at du frelste mig.

16Fjenderne ender i deres egen faldgrube,

de bliver fanget i deres egne fælder.

17Herren er kendt for sin retfærdighed,

de onde indfanges af deres egen ondskab. Sela.

18De ugudelige ender i den evige død,

det gælder alle, som gør oprør mod Gud.

19Men de ydmyge bliver ikke ladt i stikken,

de undertryktes håb bliver ikke gjort til skamme.

 

20Herre, lad ikke de onde sejre,

men udmål den straf, de fortjener.

21Lad dem frygte og bæve,

så de indser, at de kun er mennesker. Sela.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.