Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66 / 67 / 68 / 69 / 70 / 71 / 72 / 73 / 74 / 75 / 76 / 77 / 78 / 79 / 80 / 81 / 82 / 83 / 84 / 85 / 86 / 87 / 88 / 89 / 90 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 96 / 97 / 98 / 99 / 100 / 101 / 102 / 103 / 104 / 105 / 106 / 107 / 108 / 109 / 110 / 111 / 112 / 113 / 114 / 115 / 116 / 117 / 118 / 119 / 120 / 121 / 122 / 123 / 124 / 125 / 126 / 127 / 128 / 129 / 130 / 131 / 132 / 133 / 134 / 135 / 136 / 137 / 138 / 139 / 140 / 141 / 142 / 143 / 144 / 145 / 146 / 147 / 148 / 149 / 150

 

Et nødråb i sygdom

1Til korlederen: En sang af ezraitten Heman fra Koras slægt i mahalat-stil.

2Herre, min Gud, jeg råber til dig om dagen,

jeg kalder på dig om natten.

3Lad min bøn nå frem til dig,

lyt til mit råb om hjælp.

4Min sjæl er tynget af problemer,

jeg befinder mig på gravens rand.

5Man betragter mig allerede som død,

et menneske, der har mistet sin kraft.

6Man ser på mig som et lig,

der ligger i sin grav,

som et menneske, der snart bliver glemt

og ikke længere nyder godt af din hjælp.

7Du har kastet mig i det dybe hul,

i den mørkeste afgrund.

8Din straf tynger mig til jorden,

skyller over mig som brændingen. Sela.

9Du har fået mine venner til at forlade mig,

du har gjort det, så de væmmes ved mig,

jeg er fanget og ser ingen udvej.

10Mine øjne er matte af fortvivlelse.

Åh, Herre, dagen lang råber jeg til dig,

rækker hænderne op imod dig i bøn.

11Mon du gør underværker for de døde?

Står de op af graven for at lovprise dig? Sela.

12Vil de døde fortælle om din nåde?

Forkynder man din trofasthed i dødsrigets mørke?

13Vil afgrunden opleve dine undere?

Huskes din godhed i glemslens land?

14Herre, jeg råber til dig om hjælp,

hver morgen stiger mine bønner op til dig.

15Hvorfor har du forkastet mig, Herre?

Hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?

16Jeg er hjælpeløs og døden nær,

fra min ungdom plaget af rædsel.

17Din straf overvælder mig,

så jeg er ved at gå til af angst.

18Som en malstrøm hvirvler den omkring mig,

slår sammen over mit hoved.

19Mine venner og min familie har forladt mig,

mine bekendte har efterladt mig i mørket.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.