Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66 / 67 / 68 / 69 / 70 / 71 / 72 / 73 / 74 / 75 / 76 / 77 / 78 / 79 / 80 / 81 / 82 / 83 / 84 / 85 / 86 / 87 / 88 / 89 / 90 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 96 / 97 / 98 / 99 / 100 / 101 / 102 / 103 / 104 / 105 / 106 / 107 / 108 / 109 / 110 / 111 / 112 / 113 / 114 / 115 / 116 / 117 / 118 / 119 / 120 / 121 / 122 / 123 / 124 / 125 / 126 / 127 / 128 / 129 / 130 / 131 / 132 / 133 / 134 / 135 / 136 / 137 / 138 / 139 / 140 / 141 / 142 / 143 / 144 / 145 / 146 / 147 / 148 / 149 / 150

 

Når Gud tilsyneladende ikke svarer

1Til korlederen Jedutun: En sang af Asaf.

2Jeg råber til Gud uden ophør.

Jeg håber, han hører min bøn.

3Jeg er i nød og søger hen til min herre.

Hele natten løfter jeg hænderne i bøn til ham.

Jeg har ikke ro i min sjæl, før han svarer.

4Jeg tænker på Gud og stønner i min nød,

jeg sukker af længsel efter hans hjælp. Sela.

5Jeg kan ikke sove, før han griber ind.

Jeg er fortvivlet, kan dårligt nok bede.

 

6Jeg mindes de gamle dage,

den tid, som nu er forbi.

7Dengang sang vi af glæde til langt ud på natten.

Nu sidder jeg og spørger mig selv:

8Har Herren forkastet mig for evigt?

Vil han aldrig igen være nådig?

9Er hans trofasthed opbrugt?

Gælder hans løfter ikke længere?

10Har Gud glemt at være god?

Har han lukket sit hjerte i vrede?

11Jeg kan ikke udholde den tanke,

at den Almægtige skulle have mistet sin magt.

12Jeg husker miraklerne i gamle dage,

de fantastiske ting, Gud gjorde engang.

13De er altid i mine tanker,

jeg kan ikke lade være at grunde over dem.

 

14Du er helt speciel, Gud,

ingen guder kan måles med dig.

15Du er undernes og miraklernes Gud,

du viste din magt, så alverden hørte om det.

16Du befriede dit folk med din vældige styrke,

det var Jakobs og Josefs slægt.

17Havet så dig og trak sig tilbage af frygt,

Det Røde Hav skælvede ved synet af dig.

Havdybet rystede af skræk,

18skyerne sendte strømme af regn.

Tordenen rullede hen over himlen,

dine lynpile fløj til alle sider.

19Tordenen rumlede som vognhjul,

lynene oplyste himlen.

Hele jorden rystede og bævede.

20Du banede en vej gennem havet,

du vandrede igennem de vældige vande,

men du efterlod dig ingen fodspor.

21Som en fårehyrde førte du dit folk,

Moses og Aron var dine hjælpere.

En kommentar om “Salmerne – Kapitel 77”

  1. mollerik

    Jeg husker miraklerne for mig da jeg var ved at styrte i døden,
    de fantastiske ting, Gud gjorde dengang.
    Du lyttede til de små børn, der skreg til dig.
    De er altid i mine tanker,
    jeg kan ikke lade være at elske dem.
    Hvis det er din vilje, så lad mig give dem det bedste jeg ejer,
    til gavn og glæde for dem i hele deres liv.
    Du er helt speciel, Gud,
    ingen guder kan måles med dig.
    Du er undernes og miraklernes Gud,
    du viste din magt, så alverden hørte om det.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.