Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66 / 67 / 68 / 69 / 70 / 71 / 72 / 73 / 74 / 75 / 76 / 77 / 78 / 79 / 80 / 81 / 82 / 83 / 84 / 85 / 86 / 87 / 88 / 89 / 90 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 96 / 97 / 98 / 99 / 100 / 101 / 102 / 103 / 104 / 105 / 106 / 107 / 108 / 109 / 110 / 111 / 112 / 113 / 114 / 115 / 116 / 117 / 118 / 119 / 120 / 121 / 122 / 123 / 124 / 125 / 126 / 127 / 128 / 129 / 130 / 131 / 132 / 133 / 134 / 135 / 136 / 137 / 138 / 139 / 140 / 141 / 142 / 143 / 144 / 145 / 146 / 147 / 148 / 149 / 150

 

Gud er retfærdig og god

1En sang af Asaf.

Gud er god mod sit folk,

mod dem, hvis hjerte er rent.

2Men jeg var på nippet til at miste min tro,

jeg var kommet snublende nær til afgrunden.

3For jeg blev misundelig på de stolte og gudløse,

de har jo fremgang på trods af deres ondskab.

4Alt går så glat og sorgløst for dem,

de er raske og strutter af sundhed.

5De bekymrer sig ikke om noget som helst,

eller plages af problemer som os andre.

6Derfor knejser de med hovedet i deres hovmod,

de omgiver sig med vold, som var det en kappe.

7Ondskaben vælter ud af deres indre,

deres tanker er fyldt med nedrige planer.

8Deres tale er ondskabsfuld og hånlig,

de er fyldt med foragt og trusler mod andre.

9De gør oprør mod Gud i Himlen

og opfører sig, som om de ejede hele jorden.

10Derfor bøjer folket sig for dem

og giver dem alt, hvad de forlanger.

11»Der findes ingen Gud, som kan se os,« påstår de.

»Den Højeste Gud aner ingenting.«

12Sikken et grusomt hovmod.

Deres velstand øges,

uden at de anstrenger sig for det.

13Jeg var fristet til at tænke: »Det hele er håbløst.

Hvad er fordelen ved at leve et retskaffent liv.

14Det giver mig kun problemer dagen lang,

og jeg pines fra morgen til aften.«

15Men hvis jeg virkelig havde sagt sådan,

ville jeg være en forræder mod dit folk.

16Jeg har prøvet at forstå det,

men det er bestemt ikke let.

17Så gik jeg ind i dit tempel, Gud,

og du forklarede mig de ondes endeligt.

18Jeg indså, at de er ude på et skråplan,

du vil straffe dem med døden engang.

19På et øjeblik er det forbi med dem,

de vil opleve en frygtelig afslutning på livet.

20Deres liv er som en drøm,

der forsvinder, når man vågner.

Når du griber ind, Herre,

bliver det enden på deres drømmeliv.

21Da indså jeg, hvor bitter jeg var blevet,

hvor misundelig jeg var på de gudløses succes.

22Dengang var jeg dum og uvidende,

som et dyr, der intet forstår.

23Men alligevel har du ikke forkastet mig, Gud.

Du holder fast ved min højre hånd.

24Du rådgiver mig på livets vej,

og til sidst går jeg ind til herligheden.

25Det er dig, jeg vil tjene og tilbede, Gud,

ingen andre i verden kan jeg stole på.

26Kroppen kan svigte og livsmodet synke,

men du er min tilflugt og tryghed for evigt.

 

27Alle, der vender dig ryggen, går til grunde,

du udrydder dem, der gør oprør imod dig.

28At leve i Guds nærhed er min lykke!

Jeg har valgt at stole på Herren, min Gud,

og vidne om alle hans velgerninger.

En kommentar om “Salmerne – Kapitel 73”

  1. mollerik

    Dengang var jeg dum og uvidende,
    som et dyr, der intet forstår.
    Men alligevel har du ikke forkastet mig, Gud.
    Du holder fast ved min højre hånd.
    Du rådgiver mig på livets vej,
    og til sidst går jeg ind til herligheden.
    Det er dig, jeg vil tjene og tilbede, Gud,
    ingen andre i verden kan jeg stole på.
    Kroppen kan svigte og livsmodet synke,
    men du er min tilflugt og tryghed for evigt.
    At leve i Guds nærhed er min lykke!
    Jeg har valgt at stole på Herren, min Gud,
    og vidne om alle hans velgerninger.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.