Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66 / 67 / 68 / 69 / 70 / 71 / 72 / 73 / 74 / 75 / 76 / 77 / 78 / 79 / 80 / 81 / 82 / 83 / 84 / 85 / 86 / 87 / 88 / 89 / 90 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 96 / 97 / 98 / 99 / 100 / 101 / 102 / 103 / 104 / 105 / 106 / 107 / 108 / 109 / 110 / 111 / 112 / 113 / 114 / 115 / 116 / 117 / 118 / 119 / 120 / 121 / 122 / 123 / 124 / 125 / 126 / 127 / 128 / 129 / 130 / 131 / 132 / 133 / 134 / 135 / 136 / 137 / 138 / 139 / 140 / 141 / 142 / 143 / 144 / 145 / 146 / 147 / 148 / 149 / 150

 

Bøn om hjælp mod fjenderne

1En sang David sang til Herren på grund af benjaminitten Kush.

2Min Herre og Gud, jeg stoler på dig,

red mig fra alle mine forfølgere.

3Lad dem ikke sønderrive mig som løver,

slæbe mig bort, uden at nogen kommer til hjælp.

4Herre, hvis jeg havde forbrudt mig,

hvis jeg virkelig var skyldig,

5hvis jeg havde svigtet mine venner

eller uden grund udplyndret mine fjender,

6kunne de med god ret sønderrive mig

og trampe mig ned i støvet. Sela.

7Grib ind mod mine fjenders raseri, Herre!

Giv dem den straf, de fortjener.

8Lad folkene samles foran dig.

Tag plads på din høje trone.

9Det er dig, Herre, der dømmer folkeslagene.

Frikend mig, for jeg er uskyldig.

Jeg har ikke gjort noget forkert.

10Herre, gør en ende på de gudløses ondskab,

men hjælp dem, der er uden skyld.

For du er god og retfærdig, du kender hjertets dyb,

du vejer vore motiver og inderste tanker.

 

11Den almægtige Gud er mit skjold,

han redder dem, der handler ret.

12Gud er en retfærdig dommer,

han dømmer de gudløse dag efter dag.

13Hvis de ikke omvender sig,

hvæsser han sværdet og spænder buen.

14Han affyrer sine dødbringende våben,

sender de brændende pile af sted.

15De gudløse undfanger uret,

er svangre med ondskab og føder løgn.

16De sætter fælder for andre, men bliver selv fanget.

De graver faldgruber, men falder selv i dem.

17Deres onde planer giver bagslag,

deres rænker rammer dem selv.

18Jeg priser Herren, for han er god.

Jeg vil lovsynge den almægtige Gud.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.