Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66 / 67 / 68 / 69 / 70 / 71 / 72 / 73 / 74 / 75 / 76 / 77 / 78 / 79 / 80 / 81 / 82 / 83 / 84 / 85 / 86 / 87 / 88 / 89 / 90 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 96 / 97 / 98 / 99 / 100 / 101 / 102 / 103 / 104 / 105 / 106 / 107 / 108 / 109 / 110 / 111 / 112 / 113 / 114 / 115 / 116 / 117 / 118 / 119 / 120 / 121 / 122 / 123 / 124 / 125 / 126 / 127 / 128 / 129 / 130 / 131 / 132 / 133 / 134 / 135 / 136 / 137 / 138 / 139 / 140 / 141 / 142 / 143 / 144 / 145 / 146 / 147 / 148 / 149 / 150

 

Nødråb til Gud

1Til korlederen: En sang af David. Synges til melodien »Liljerne«.

2Red mig, Gud, for jeg er ved at drukne,

vandet når mig allerede til halsen.

3Jeg er som sunket i et bundløst hul,

jeg leder forgæves efter fodfæste.

Jeg er kommet ud på det dybe vand,

snart skyller bølgerne hen over mig.

4Jeg er udmattet af at råbe om hjælp,

min hals er hæs og tør,

mine øjne er trætte af at stirre

og vente på hjælp fra min Gud.

 

5De, som hader mig uden grund,

er flere end hårene på mit hoved.

De ønsker at gøre det af med mig,

selv om jeg er ganske uskyldig.

De beskylder mig for at stjæle,

og forlanger det stjålne tilbage.

 

6Gud, du kender mig og mine tåbeligheder,

mine fejl kan ikke skjules for dig.

7Almægtige Gud, lad ikke dem, som stoler på dig,

tabe modet på grund af mine trængsler.

Åh, Israels Gud, lad ikke dem, som søger din hjælp,

opgive håbet på grund af mine problemer.

 

8Jeg udsættes for hån, fordi jeg tjener dig.

Det er derfor, jeg bliver gjort til grin.

9Mine søskende vil ikke kendes ved mig,

de ser mig som en fuldstændig fremmed.

10Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus.

Den hån, som ramte dig, ramte også mig.

 

11Når jeg faster for Herren,

håner de mig.

12Når jeg sørger i sæk og aske,

synger de smædeviser om mig.

13Byens ledere taler nedsættende om mig,

fulde folk synger spottesange.

14Jeg beder til dig om hjælp, Herre,

se i nåde til mig, Gud.

Du er en kærlig og trofast Gud.

Hør min bøn og hjælp mig.

15Træk mig op af det dybe dynd,

lad mig ikke synke helt til bunds.

Red mig fra dem, der hader mig,

lad mig ikke drukne i dybet.

16Lad ikke bølgerne begrave mig.

Lad ikke dybet opsluge mig.

Lad ikke døden få det sidste ord.

17Svar mig, Herre, for din trofastheds skyld,

hjælp mig i din store nåde.

18Vend dig ikke bort fra din tjener,

skynd dig at redde mig ud af min nød.

19Kom til mig og frels mig,

fri mig fra mine fjenders magt.

 

20Du ved, hvad de siger om mig,

hvordan de håner og spotter mig.

Du kender mine fjender,

og du ved, hvad de siger.

21Deres hån har taget så hårdt på mig,

at jeg fuldstændig har mistet modet.

Ingen havde medlidenhed med mig,

ingen var villig til at trøste mig.

22De ville have mig til at spise deres giftige mad,

og de ville slukke min tørst med sur vin.

23Må deres fester føre dem i fælden,

så de bliver fanget og får løn som forskyldt.

24Gør det sort for deres øjne, så de ikke kan se.

Lad dem altid gå rundt med bøjet ryg.

25Udøs din vrede over dem,

lad din harme fortære dem.

26Lad deres hjem ligge øde hen,

lad ingen mere bo i deres telte.

27Du opdrager mig,

men de håner mig.

Mens jeg lider under min straf,

spreder de falske rygter om mig.

28Straf dem for alle deres synder,

lad dem ikke undslippe.

29Slet deres navne af livets bog,

så de ikke tælles med blandt dit folk.

30Åh, Gud, hvor længe vil du lade mig lide?

Red mig snart fra min elendighed.

31Så vil jeg prise og tilbede dig,

ophøje dig med takkesange.

 

32For i dine øjne er dét mere værd

end at ofre både okser og tyre.

33Når de ydmyge og gudfrygtige ser min redning,

vil de glæde sig og fatte nyt mod.

34For Herren hører den ydmyges råb,

han foragter ikke dem, han opdrager.

35Selv himlen og jorden skal prise ham,

havet og fiskene stemme i med lovsang.

 

36Ja, Gud vil redde Jerusalem,

og genopbygge Judas byer.

Hans folk kommer igen til at bo der

og tager landet i eje som før.

37Hans tjeneres børn får det i arv,

de, som elsker Herren, skal bo der.

En kommentar om “Salmerne – Kapitel 69”

  1. mollerik

    Når de ydmyge og gudfrygtige ser min redning,
    vil de glæde sig og fatte nyt mod.
    For Herren hører den ydmyges råb,
    han foragter ikke dem, han opdrager.
    Selv himlen og jorden skal prise ham,
    havet og fiskene stemme i med lovsang.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.