Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66 / 67 / 68 / 69 / 70 / 71 / 72 / 73 / 74 / 75 / 76 / 77 / 78 / 79 / 80 / 81 / 82 / 83 / 84 / 85 / 86 / 87 / 88 / 89 / 90 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 96 / 97 / 98 / 99 / 100 / 101 / 102 / 103 / 104 / 105 / 106 / 107 / 108 / 109 / 110 / 111 / 112 / 113 / 114 / 115 / 116 / 117 / 118 / 119 / 120 / 121 / 122 / 123 / 124 / 125 / 126 / 127 / 128 / 129 / 130 / 131 / 132 / 133 / 134 / 135 / 136 / 137 / 138 / 139 / 140 / 141 / 142 / 143 / 144 / 145 / 146 / 147 / 148 / 149 / 150

 

Om at blive forrådt af sine venner

1Til korlederen: En visdomssang af David. Synges til akkompagnement af strengeinstrumenter.

2Hør min bøn, Gud,

lyt til mit råb om hjælp.

3Hør mig og svar mig.

Jeg er ude af mig selv

og ryster af skræk.

4Mine fjender gør mig bange

med deres voldsomme trusler.

De er rasende på mig

og klar til angreb.

5Mit hjerte banker helt vildt,

dødsangsten overmander mig.

6Jeg er grebet af skræk og rædsel,

jeg er lammet af frygt.

7Jeg ville ønske jeg havde vinger som en fugl,

så jeg kunne flygte og finde fred.

8Jeg ville flyve langt bort,

slå mig ned i ødemarken og blive der. Sela.

9Jeg ville skyndsomst søge ly

for det voldsomme uvejr.

10Skab forvirring hos dem, Herre,

og forstyr deres planer.

Der er oprør og ufred i byen.

11Der går vagter på bymuren dag og nat,

men den virkelige fare kommer indefra.

12Der er vold og mord overalt,

trusler og bedrageri breder sig uhæmmet.

13Hvis det var en fremmed, der rasede imod mig,

kunne jeg bedre holde det ud.

Hvis jeg blev hånet af mine fjender,

kunne jeg løbe væk fra dem.

14Men det var dig, som jeg troede var min ven,

du var min følgesvend og min fortrolige.

15Vi delte hinandens hemmeligheder,

vi fulgtes ad i festoptoget til Guds hus.

 

16Gid du ville sende dem i døden, Gud,

for ondskaben har fyldt deres sind.

 

17Jeg vil råbe til min Gud,

og Herren vil redde mig.

18Morgen, middag og aften vil jeg klage min nød,

og han vil høre min bøn.

19Han vil redde mig fra mine angribere,

selv om der er mange, der kæmper imod mig.

20Gud, som hersker fra fortids dage,

vil høre mig og ydmyge dem. Sela.

De nægter jo at forandre sig,

de frygter ikke Gud.

21Min ven forrådte mig,

han brød sit løfte.

22Hans tale var glat som olie,

men han havde bagtanker om oprør.

Hans ord var bløde som smør,

men de blev snart til skarpe dolke.

23Kast din byrde på Herren,

så vil han bære den for dig.

Han lader ikke de gudfrygtige bukke under.

Aldrig i evighed.

24Gud, send de onde bedragere i afgrunden,

mordere og løgnere skal dø i deres ungdom.

Men jeg sætter min lid til dig.

En kommentar om “Salmerne – Kapitel 55”

  1. mollerik

    Kast din byrde på Herren,
    så vil han bære den for dig.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.