Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66 / 67 / 68 / 69 / 70 / 71 / 72 / 73 / 74 / 75 / 76 / 77 / 78 / 79 / 80 / 81 / 82 / 83 / 84 / 85 / 86 / 87 / 88 / 89 / 90 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 96 / 97 / 98 / 99 / 100 / 101 / 102 / 103 / 104 / 105 / 106 / 107 / 108 / 109 / 110 / 111 / 112 / 113 / 114 / 115 / 116 / 117 / 118 / 119 / 120 / 121 / 122 / 123 / 124 / 125 / 126 / 127 / 128 / 129 / 130 / 131 / 132 / 133 / 134 / 135 / 136 / 137 / 138 / 139 / 140 / 141 / 142 / 143 / 144 / 145 / 146 / 147 / 148 / 149 / 150

 

Menneskets ondskab

1Til korlederen: En visdomssang af David i mahalat-stil.

2Tåberne mener, at Gud ikke findes.

De er fordærvede i tanke og handling.

Ingen gør det gode,

ikke én eneste.

3Fra himlen ser Gud på menneskene:

Er der nogen, der er forstandige?

Er der nogen, der søger ham?

4Nej, alle er faldet fra, forgiftede af synd.

Ingen gør noget godt, ikke én eneste.

5»Fatter de da intet?« siger Gud.

»De forsynder sig uden at blinke,

og de regner slet ikke med mig.«

6En dag skal de gribes af rædsel,

fyldes af frygt som aldrig før.

Gud vil udrydde dem, der angriber hans folk.

De bliver slået, fordi Gud har forkastet dem.

7Gid Gud ville sende sin frelse fra Zion

og redde Israels folk.

Når Gud griber ind og genrejser sit folk,

da bliver der jubel og glæde i Israel.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.