Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66 / 67 / 68 / 69 / 70 / 71 / 72 / 73 / 74 / 75 / 76 / 77 / 78 / 79 / 80 / 81 / 82 / 83 / 84 / 85 / 86 / 87 / 88 / 89 / 90 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 96 / 97 / 98 / 99 / 100 / 101 / 102 / 103 / 104 / 105 / 106 / 107 / 108 / 109 / 110 / 111 / 112 / 113 / 114 / 115 / 116 / 117 / 118 / 119 / 120 / 121 / 122 / 123 / 124 / 125 / 126 / 127 / 128 / 129 / 130 / 131 / 132 / 133 / 134 / 135 / 136 / 137 / 138 / 139 / 140 / 141 / 142 / 143 / 144 / 145 / 146 / 147 / 148 / 149 / 150

 

Rigdom set i dødens perspektiv

1Til korlederen: En sang af Koras slægt.

2Hør her, alle folkeslag,

lyt til mig, alle folk på jorden.

3Høj og lav,

rig og fattig.

4Jeg taler med visdom,

og mine tanker er fulde af indsigt.

5Jeg har lyttet til mange ordsprog

og giver min indsigt videre med sang og musik.

 

6Jeg har intet at frygte i vanskelige tider,

selv om bedragere omringer mig på alle sider.

7De stoler på deres rigdom,

praler af alt det, de ejer.

8Men ingen kan betale sig fra at skulle dø,

for Gud bestemmer, hvornår livet er slut.

9Gud har sat prisen så højt,

at den slags aldrig kan lade sig gøre.

10Ellers kunne den rige jo leve evigt

og aldrig opleve død og grav.

11Alle ved, at selv vise folk dør.

De ender i graven akkurat som tåberne

og efterlader deres rigdom til andre.

12Selv om de er kendt og ejer både gods og guld,

bliver graven deres hjem til slut,

og de vender aldrig tilbage derfra.

13Selv de rige lever ikke evigt.

De dør ligesom dyrene og forsvinder.

14Sådan går det med de selvsikre,

dem, der tror, de kan klare alt. Sela.

15Som får bliver de gennet ned i dødsriget.

Det er døden, der driver dem af sted.

Næste morgen går mennesker hen over deres grav,

mens de selv rådner op i deres nye bolig.

16Men Gud har magt til at redde mit liv,

han kan rive mig ud af dødens kløer. Sela.

 

17Derfor skal du ikke blive modløs,

hvis nogle bliver styrtende rige,

18for i døden tager de intet med sig,

deres velstand må de lade tilbage.

19Om end de er selvsikre hele livet,

og folk berømmer dem for deres succes,

20så ender de dog hos deres forfædre

og ser aldrig dagens lys igen.

21De, der stoler på deres rigdom, er uden forstand,

for det går dem som dyrene, de skal alle dø.

En kommentar om “Salmerne – Kapitel 49”

  1. mollerik

    16: Men Gud har magt til at redde mit liv,
    han kan rive mig ud af dødens kløer.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.