Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66 / 67 / 68 / 69 / 70 / 71 / 72 / 73 / 74 / 75 / 76 / 77 / 78 / 79 / 80 / 81 / 82 / 83 / 84 / 85 / 86 / 87 / 88 / 89 / 90 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 96 / 97 / 98 / 99 / 100 / 101 / 102 / 103 / 104 / 105 / 106 / 107 / 108 / 109 / 110 / 111 / 112 / 113 / 114 / 115 / 116 / 117 / 118 / 119 / 120 / 121 / 122 / 123 / 124 / 125 / 126 / 127 / 128 / 129 / 130 / 131 / 132 / 133 / 134 / 135 / 136 / 137 / 138 / 139 / 140 / 141 / 142 / 143 / 144 / 145 / 146 / 147 / 148 / 149 / 150

 

Bøn efter et nederlag i krigen

1Til korlederen: En visdomssang af Koras slægt.

2Gud, vi har hørt om de mange undere,

du gjorde for vore forfædre i gamle dage.

3Du drev Kana’ans folk bort

og lod dit folk bosætte sig i deres land.

4De indtog ikke landet i egen kraft,

men du var med dem og hjalp dem.

5Du er vor Konge og Gud.

Giv fortsat sejr til dit folk.

6Med din hjælp får vi fjenderne under fod,

i dit navn besejrer vi vore modstandere.

7Vi stoler ikke på bue og sværd,

8for det er dig, der giver os sejr over fjenderne.

9Vi er stolte af at tilhøre dig, Gud,

vi vil prise dit navn for evigt. Sela.

 

10Hvordan kan det så være, at vi tabte slaget?

Hvorfor var du ikke med os i krigen?

Hvorfor har du forkastet os?

11Du tillod fjenden at drive os på flugt.

De plyndrede hele vores hær.

12Du udleverede os som får, der skal slagtes.

Du spredte os rundt blandt fremmede folk.

13Du solgte os for en slik,

regnede os ikke for noget.

14Vi blev til grin for nabofolkene,

de spotter og håner os.

15Selv fjerne folkeslag ler ad os

og ser på os med foragt.

16Vi føler os totalt ydmyget,

overvældet af skam.

17Vore fjender ser ned på os

og udslynger hån og spot.

18Hvordan kunne det ske, Gud?

Vi har da ikke svigtet dig

eller overtrådt den pagt, du oprettede med os.

19Vi har ikke været utro imod dig,

men har adlydt de bud, du gav os.

20Og dog blev vores by lagt i ruiner,

du sendte mørke og død over os.

21Hvis vi var holdt op med at tilbede dig, Gud,

og havde dyrket afguder i stedet,

22ville du da ikke vide besked?

Du kender jo vore inderste tanker.

23Men på trods af, at vi tilhører dig,

er vi i livsfare hver eneste dag.

Vi er som får, der er på vej til slagtning.

24Vågn op, Herre, hvorfor sover du?

Rejs dig, forkast os ikke længere!

25Hvorfor ser du den anden vej

og ignorerer vores nød og sorg?

26Vi ligger med ansigtet i støvet,

vore kroppe klæber til jorden.

27Grib ind, Herre, kom os til hjælp!

Red os i din trofasthed og nåde.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.