Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66 / 67 / 68 / 69 / 70 / 71 / 72 / 73 / 74 / 75 / 76 / 77 / 78 / 79 / 80 / 81 / 82 / 83 / 84 / 85 / 86 / 87 / 88 / 89 / 90 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 96 / 97 / 98 / 99 / 100 / 101 / 102 / 103 / 104 / 105 / 106 / 107 / 108 / 109 / 110 / 111 / 112 / 113 / 114 / 115 / 116 / 117 / 118 / 119 / 120 / 121 / 122 / 123 / 124 / 125 / 126 / 127 / 128 / 129 / 130 / 131 / 132 / 133 / 134 / 135 / 136 / 137 / 138 / 139 / 140 / 141 / 142 / 143 / 144 / 145 / 146 / 147 / 148 / 149 / 150

 

Bøn i eksil

1Til korlederen: En visdomssang af Koras slægt.

2Som hjorten tørster efter rindende vand,

sådan tørster min sjæl efter dig, Gud.

3Jeg længes efter at se den levende Gud,

hvornår kan jeg få lov at træde frem for ham?

4Jeg græder dag og nat, mens folk spørger mig:

»Hvor bliver din Gud af?«

5Jeg mindes med smerte, hvordan det var engang,

da jeg var med i den store flok.

Vi gik i procession til Guds hus,

det var festdage med glædesråb og lovsang.

6Men hvorfor være så trist og nedtrykt?

Hvorfor længes efter gamle dage?

Jeg vil hellere sætte min lid til Gud.

Når han har reddet mig, vil jeg synge en takkesang.

7Midt i min nedtrykthed vil jeg bede til dig, Gud,

mens jeg ligger her ved Jordanflodens kilde,

ved foden af Hermonbjerget.

8Du har sendt bølger af sorg hen over min sjæl.

Jeg råber til dig fra min dybe nød,

jeg håber at overdøve vandfaldets torden.

 

9Hver dag bekræfter Herren sin trofaste nåde.

Hver nat synger jeg lovsange til ham.

Det er bønner om hjælp til den Gud, som giver mig liv.

10Gud er mit faste holdepunkt, og jeg råber til ham:

»Hvorfor har du glemt mig?

Hvorfor skal jeg plages af mine fjender?«

11Det skærer mig i hjertet,

når mine fjender håner mig.

De siger til mig dagen lang:

»Hvor bliver din Gud af?«

12Men så siger jeg til mig selv:

»Vær ikke mismodig og nedtrykt.

Vent tålmodigt på, at Gud griber ind.«

Når Gud har reddet mig,

vil jeg synge en takkesang til ham.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.