Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66 / 67 / 68 / 69 / 70 / 71 / 72 / 73 / 74 / 75 / 76 / 77 / 78 / 79 / 80 / 81 / 82 / 83 / 84 / 85 / 86 / 87 / 88 / 89 / 90 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 96 / 97 / 98 / 99 / 100 / 101 / 102 / 103 / 104 / 105 / 106 / 107 / 108 / 109 / 110 / 111 / 112 / 113 / 114 / 115 / 116 / 117 / 118 / 119 / 120 / 121 / 122 / 123 / 124 / 125 / 126 / 127 / 128 / 129 / 130 / 131 / 132 / 133 / 134 / 135 / 136 / 137 / 138 / 139 / 140 / 141 / 142 / 143 / 144 / 145 / 146 / 147 / 148 / 149 / 150

 

Et råb om hjælp i lidelse

1Til korlederen Jedutun: En sang af David.

2Jeg havde besluttet ikke at gøre noget forkert,

og jeg ville ikke sige noget overilet.

Jeg havde valgt at holde munden lukket,

når der var gudløse mennesker til stede.

3-4Derfor tav jeg og sagde ikke et ord,

men det hjalp bare ikke.

Uroen brændte i mit indre,

og min frustration voksede.

Jo mere jeg tænkte, jo værre blev det,

til sidst var jeg nødt til at tale:

5»Herre, hjælp mig at indse, at livet er kort,

dagene synes at flyve af sted.

6Mit liv er kort ud fra dit perspektiv,

et menneskes liv er flygtigt som et vindpust.

7Vi er som skygger, der farer forbi.

Man slider for at samle sig rigdom,

men ved ikke, hvem der får glæde af det.

 

8Herre, hvad kan jeg forvente af livet?

Du er mit eneste håb.

9Red mig ud af syndens sump,

så ikke tåberne skal hovere over mig.

10Herre, jeg har intet at sige til mit forsvar,

for det er jo dig, som straffer mig.

11Men Herre, jeg kan ikke holde det ud længere,

jeg ligger knust under din hånd.

12Når du straffer folk for deres synder,

bliver de mast som møl.

Mennesket er jo flygtigt som et åndepust. Sela.

 

13Hør min bøn, Herre, lyt til mit råb!

Luk ikke ørerne for min gråd.

Jeg er jo blot en fremmed på jorden,

en gæst på gennemrejse som mine forfædre.

14Vend din vrede fra mig, Herre,

så jeg kan opleve glæden igen,

før jeg skal herfra.«

En kommentar om “Salmerne – Kapitel 39”

  1. mollerik

    Man slider for at samle sig rigdom,
    men ved ikke, hvem der får glæde af det.
    8 Herre, hvad kan jeg forvente af livet?
    Du er mit eneste håb.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.