Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66 / 67 / 68 / 69 / 70 / 71 / 72 / 73 / 74 / 75 / 76 / 77 / 78 / 79 / 80 / 81 / 82 / 83 / 84 / 85 / 86 / 87 / 88 / 89 / 90 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 96 / 97 / 98 / 99 / 100 / 101 / 102 / 103 / 104 / 105 / 106 / 107 / 108 / 109 / 110 / 111 / 112 / 113 / 114 / 115 / 116 / 117 / 118 / 119 / 120 / 121 / 122 / 123 / 124 / 125 / 126 / 127 / 128 / 129 / 130 / 131 / 132 / 133 / 134 / 135 / 136 / 137 / 138 / 139 / 140 / 141 / 142 / 143 / 144 / 145 / 146 / 147 / 148 / 149 / 150

 

Tillid i kriser

1Til korlederen: En sang af David.

2Herre, jeg søger ly hos dig,

for du svigter mig aldrig.

Kom og red mig,

for du er altid trofast.

3Bøj dig og lyt til min bøn,

grib ind og red mig hurtigt.

Vær du min fæstning og mit tilflugtssted,

hvor mine fjender ikke kan nå mig.

4Ja, du er min klippeborg og min fæstning.

Hjælp mig igen, og jeg vil ære dig.

5Gør mig fri af den fælde, mine fjender har sat,

for du er mit håb og min tilflugt.

6Mit liv er i dine hænder.

Frels mig, Herre, min trofaste Gud.

 

7Jeg hader dem, der dyrker jammerlige afguder.

Jeg stoler altid selv på dig og din magt.

8Jeg jubler over din trofaste nåde,

for du kender mine problemer

og har set mine lidelser.

9Du udleverede mig ikke til fjenden,

men førte mig til et sikkert sted.

10Herre, vær mig nådig,

for jeg er i nød.

Mine øjne er røde af gråd,

mit indre fortæres af smerte.

11Jeg er døden nær af sorg,

mine dage går med at sukke.

Mit livsmod er brudt,

min krop sygner hen.

12Mine fjender håner mig,

mine naboer spotter mig.

Mine venner frygter mig,

de flygter, når de ser mig på gaden.

13De har afskrevet mig, som var jeg allerede død,

jeg er kasseret som en krukke, der blev knust.

14Jeg hører, hvad der hviskes i krogene,

jeg ved, jeg er omringet af fjender.

De rotter sig sammen imod mig,

de planlægger at slå mig ihjel.

15Men Herre, jeg stoler på dig.

Jeg siger: »Du er min Gud!

16Mit liv er i dine hænder.

Red mig fra alle mine fjender.

17Se i nåde til din stakkels tjener,

frels mig, min trofaste Gud.«

18Herre, lad mig ikke i stikken,

når jeg råber til dig om hjælp.

Gør det af med de onde mennesker,

lad dem synke stumme i graven.

19Sæt en stopper for deres falske anklager,

luk munden på de hovmodige løgnere,

som anklager de gudfrygtige uden grund.

 

20Hvor er din godhed dog stor,

du velsigner alle, der ærer dig.

Enhver kan se din nåde

over dem, der søger din hjælp.

21Du beskytter dem, der adlyder dig,

de er skærmet mod vold og overgreb.

Du holder din hånd over dem

og renser dem fra de falske anklager.

 

22Jeg priser dig, Herre, for din trofaste nåde.

Du reddede mig, da jeg var omringet af fjender.

23Jeg sagde i min angst,

»Herren har forladt mig.«

Men du hørte min bøn,

da jeg råbte om hjælp.

 

24Følg Herren, alt hans folk,

for han beskytter de lydige,

men straffer de oprørske.

25Hold ud og tab ikke modet,

I, der stoler på Herren.

2 kommentare “Salmerne – Kapitel 31”

  1. mollerik

    Hvor er din godhed dog stor,
    du velsigner alle, der ærer dig.
    Enhver kan se din nåde
    over dem, der søger din hjælp.

  2. mollerik

    6 Mit liv er i dine hænder.
    Frels mig, Herre, min trofaste Gud.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.