Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66 / 67 / 68 / 69 / 70 / 71 / 72 / 73 / 74 / 75 / 76 / 77 / 78 / 79 / 80 / 81 / 82 / 83 / 84 / 85 / 86 / 87 / 88 / 89 / 90 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 96 / 97 / 98 / 99 / 100 / 101 / 102 / 103 / 104 / 105 / 106 / 107 / 108 / 109 / 110 / 111 / 112 / 113 / 114 / 115 / 116 / 117 / 118 / 119 / 120 / 121 / 122 / 123 / 124 / 125 / 126 / 127 / 128 / 129 / 130 / 131 / 132 / 133 / 134 / 135 / 136 / 137 / 138 / 139 / 140 / 141 / 142 / 143 / 144 / 145 / 146 / 147 / 148 / 149 / 150

 

En bøn om frelse med lovprisning af Herrens trofaste hjælp

1Til korlederen: Synges til melodien »Morgenrødens rådyr«. En sang af David.

2Min Gud! Min Gud!

Hvorfor har du forladt mig?

Hvorfor hjælper du mig ikke?

Hvorfor lytter du ikke til mit skrig?

3Dag efter dag råber jeg til dig,

men du svarer mig ikke.

Hver nat hører du min røst,

men du giver mig ingen trøst.

4Du sidder på din hellige trone,

du er den, som Israel lovsynger.

5Vore forfædre stolede på dig,

og du reddede dem.

6Du hørte deres nødråb og befriede dem,

du skuffede aldrig deres tillid til dig.

 

7Men jeg føler mig som en ussel orm,

jeg bliver hånet og foragtet af alle.

8Enhver, der ser mig, griner ad mig,

ryster på hovedet eller vrænger ad mig.

9»Er det ham, der stoler på Herren?« håner de.

»Så lad os se, om Herren redder ham.

Hvis Herren elsker ham så meget,

så burde han gribe ind og frelse ham!«

 

10Herre, du var der, da jeg blev født,

du gav mig tryghed ved min mors bryst.

11Fra fødslen har du været den, der hjalp mig,

hele mit liv har du været min Gud.

12Hold dig ikke borte fra mig nu,

for jeg er undergangen nær,

og ingen andre kan hjælpe mig.

 

13Frygtindgydende fjender har omringet mig,

som en hjord af vilde tyre fra Bashan.

14Som sultne og brølende løver

kommer de imod mig med åbent gab.

15Min styrke er sivet bort som vand i sandet,

alle mine knogler føles, som er de gået af led,

mit hjerte hamrer i halsen på mig.

16Mine læber er tørre som potteskår,

min tunge klistrer til ganen,

du har bragt mig til gravens rand.

17Mine fjender kredser omkring mig som hunde,

en bande af forbrydere omringer mig.

De har gennemboret mine hænder og fødder.

18Jeg kan tælle alle mine knogler.

Med skadefryd stirrer fjenderne på mig.

19De deler mine klæder imellem sig

og trækker lod om min kjortel.

20Herre, hold dig ikke på afstand.

Du er min redning, kom mig til hjælp.

21Frels mig fra døden,

red mig fra de vilde hunde.

22Lad mig undslippe løvens gab,

lad mig ikke blive dræbt af vildoksens horn.

 

Gud, du har hørt min bøn.

23Jeg vil fortælle om dig til mine landsmænd,

jeg vil synge din pris midt i en stor forsamling.

24Pris Herren, I, der kender ham,

giv ham ære, I Jakobs efterkommere,

vis ham ærefrygt, Israels folk,

25for han lod ikke den fortvivlede i stikken,

han vendte sig ikke bort og gik sin vej.

Han lyttede til mit råb om hjælp.

 

26Jeg vil lovsynge dig, når folket samles,

jeg vil opfylde mine løfter for øjnene af dit folk.

27De ydmyge skal spise og alle blive mætte,

de, som beder dig om hjælp, skal prise dig.

Må de altid leve under din velsignelse.

 

28Alverden skal se det og vende sig til dig, Herre,

alle folkeslag skal komme og tilbede dig.

29For magten tilhører dig,

du er Konge over alle nationer.

30Alle de fornemme og rige skal bøje sig for dig.

Alle dødelige mennesker skal knæle ned for dig.

31Jeg vil leve for dig,

og min slægt skal tjene dig.

De kommende generationer skal høre

om dine underfulde gerninger.

32De skal fortælle om din nåde og frelse

til slægter, som endnu ikke er født.

En kommentar om “Salmerne – Kapitel 22”

  1. mollerik

    17-19: Mine fjender kredser omkring mig som hunde,
    en bande af forbrydere omringer mig.
    De har gennemboret mine hænder og fødder.
    Jeg kan tælle alle mine knogler.
    Med skadefryd stirrer fjenderne på mig.
    De deler mine klæder imellem sig
    og trækker lod om min kjortel.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.