Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66 / 67 / 68 / 69 / 70 / 71 / 72 / 73 / 74 / 75 / 76 / 77 / 78 / 79 / 80 / 81 / 82 / 83 / 84 / 85 / 86 / 87 / 88 / 89 / 90 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 96 / 97 / 98 / 99 / 100 / 101 / 102 / 103 / 104 / 105 / 106 / 107 / 108 / 109 / 110 / 111 / 112 / 113 / 114 / 115 / 116 / 117 / 118 / 119 / 120 / 121 / 122 / 123 / 124 / 125 / 126 / 127 / 128 / 129 / 130 / 131 / 132 / 133 / 134 / 135 / 136 / 137 / 138 / 139 / 140 / 141 / 142 / 143 / 144 / 145 / 146 / 147 / 148 / 149 / 150

 

Guds folks sejr og fremgang

1Af David.

Lovet være du, Herre,

du er min urokkelige Klippe.

Du træner mine hænder til kamp,

du styrker mine fingre til krig.

2Du er min trofaste beskytter,

mit skjold, min tilflugt og befrier.

Jeg søger ly og hjælp hos dig,

for du giver mig sejr over de fremmede folkeslag.

 

3Hvad er et menneske, at du tænker på det,

et menneskebarn, at du tager dig af det.

4Et menneskes liv er flygtigt som et åndepust,

som en skygge passerer livet forbi.

5Skub himlens forhæng til side og stig ned,

sæt din fod på bjergene, så de hylles i røg.

6Send dine lyn, Herre, spred fjenderne,

jag dem på flugt med dine pile.

7Ræk hånden ned til mig fra himlen,

træk mig op af det frådende dyb.

Red mig fra dette hav af fjender,

befri mig fra de fremmedes magt.

8De er fulde af løgn,

og de sværger gerne falsk.

 

9Jeg vil synge en ny sang til dig, Gud,

spille for dig på en ti-strenget harpe.

10For du gav dine konger sejr,

du hjalp din tjener David.

11Red mig fra det dødbringende sværd,

fra fremmede folkeslags herredømme.

De er jo fulde af løgn

og sværger gerne falsk.

 

12Gid vore sønner må vokse sig stærke

og stå ranke som store træer.

Gid vore døtre må vokse sig smukke

som de kunstfærdige søjler i paladset.

13Gid vore lader må blive fulde af al slags afgrøde

og vore får formere sig i tusindvis,

så de står tæt på alle vore marker.

14Gid vore husdyr må få store byrder at bære på.

Jeg beder om, at byens porte ikke bliver brudt ned,

at ingen af os bliver taget til fange,

og at vi bliver skånet for jamren på torvene.

15Velsignet er det folk, som oplever dette.

Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud.

En kommentar om “Salmerne – Kapitel 144”

  1. mollerik

    3 Hvad er et menneske, at du tænker på det,
    et menneskebarn, at du tager dig af det.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.