Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66 / 67 / 68 / 69 / 70 / 71 / 72 / 73 / 74 / 75 / 76 / 77 / 78 / 79 / 80 / 81 / 82 / 83 / 84 / 85 / 86 / 87 / 88 / 89 / 90 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 96 / 97 / 98 / 99 / 100 / 101 / 102 / 103 / 104 / 105 / 106 / 107 / 108 / 109 / 110 / 111 / 112 / 113 / 114 / 115 / 116 / 117 / 118 / 119 / 120 / 121 / 122 / 123 / 124 / 125 / 126 / 127 / 128 / 129 / 130 / 131 / 132 / 133 / 134 / 135 / 136 / 137 / 138 / 139 / 140 / 141 / 142 / 143 / 144 / 145 / 146 / 147 / 148 / 149 / 150

 

Sørgesang i Babylon

1Ved Babylons floder sad vi og græd,

når vi tænkte tilbage på Zion.

2Harperne havde vi ikke lyst til at bruge,

så vi hængte dem op i piletræerne.

3Vore fangevogtere forlangte, at vi skulle synge,

vore plageånder pålagde os at være glade:

»Syng en sang om Zion for os!«

4Hvordan skulle vi kunne synge for Herren,

når vi sygner hen i et fremmed land?

 

5Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,

må min højre hånd da blive lammet!

6Gid min tunge må klæbe til ganen,

hvis jeg ikke husker på dig

og sætter dig højere end alt andet.

7Herre, husk, hvad edomitterne sagde,

da Jerusalem blev indtaget af babylonierne:

»Riv byen ned, jævn den med jorden!«

8Babylon, du går din undergang i møde.

Velsignet være dem, der gengælder dig,

hvad du har gjort mod os.

9Lad dem tage dine spædbørn

og knuse dem mod klippen.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.