Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66 / 67 / 68 / 69 / 70 / 71 / 72 / 73 / 74 / 75 / 76 / 77 / 78 / 79 / 80 / 81 / 82 / 83 / 84 / 85 / 86 / 87 / 88 / 89 / 90 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 96 / 97 / 98 / 99 / 100 / 101 / 102 / 103 / 104 / 105 / 106 / 107 / 108 / 109 / 110 / 111 / 112 / 113 / 114 / 115 / 116 / 117 / 118 / 119 / 120 / 121 / 122 / 123 / 124 / 125 / 126 / 127 / 128 / 129 / 130 / 131 / 132 / 133 / 134 / 135 / 136 / 137 / 138 / 139 / 140 / 141 / 142 / 143 / 144 / 145 / 146 / 147 / 148 / 149 / 150

 

Herren er stor

1Halleluja!

Lovpris Herren, I hans tjenere,

2I, som tjener i Guds hus,

I, som arbejder i templets forgård.

3Pris Herren, for han er god.

Lovsyng hans herlighed og nåde,

4for Herren har udvalgt Israel.

Jakobs efterkommere er hans ejendomsfolk.

 

5Jeg ved, at Herren er stor,

større end alle de andre folks guder.

6Han gør alt, hvad han vil,

på jorden, i himlen og i havets dyb.

7Han kalder uvejrsskyer sammen,

sender lynene af sted,

slipper stormen løs

og lader regnen styrte ned.

8Alle de førstefødte i Egypten slog han ihjel,

både blandt mennesker og dyr.

9Han udførte vældige tegn og undere

for øjnene af Farao og hele hans folk.

10Han tilintetgjorde stærke nationer,

besejrede mægtige herskere,

11amoritterkongen Sihon, kong Og af Bashan

og alle kongerne i Kana’ans land.

12Han gav deres lande til sit eget folk,

Israel fik det som sin arvelod.

13Herre, dit ry vil altid bestå,

din berømmelse kender ingen grænser.

14For Herren fører sit folks sag,

han er barmhjertig mod sine tjenere.

15Andre folkeslag dyrker afguder,

som de selv har lavet af sølv og guld.

16Afguderne har mund, men kan ikke tale.

De har øjne, men kan ikke se.

17De har ører, men kan ikke høre,

for der er ingen livsånde i dem.

18De mennesker, der formede afgudsbillederne,

er lige så tåbelige som deres guder.

 

19Pris Herren, Israels folk!

Pris Herren, Arons slægt!

20Pris Herren, alle I præster!

Pris Herren, alle I, som kender ham!

21Lovet være Herren, som bor på Zion,

han som har sin bolig i Jerusalem.

Halleluja!

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.