Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66 / 67 / 68 / 69 / 70 / 71 / 72 / 73 / 74 / 75 / 76 / 77 / 78 / 79 / 80 / 81 / 82 / 83 / 84 / 85 / 86 / 87 / 88 / 89 / 90 / 91 / 92 / 93 / 94 / 95 / 96 / 97 / 98 / 99 / 100 / 101 / 102 / 103 / 104 / 105 / 106 / 107 / 108 / 109 / 110 / 111 / 112 / 113 / 114 / 115 / 116 / 117 / 118 / 119 / 120 / 121 / 122 / 123 / 124 / 125 / 126 / 127 / 128 / 129 / 130 / 131 / 132 / 133 / 134 / 135 / 136 / 137 / 138 / 139 / 140 / 141 / 142 / 143 / 144 / 145 / 146 / 147 / 148 / 149 / 150

 

Skabningens Herre

1Min sjæl, pris Herren.

Min Gud, du er vidunderlig stor.

Du udstråler kongelig værdighed,

2du er omgivet af et strålende lys.

Du udspændte himlen som en teltdug,

3og byggede din bolig på hvælvingens bue.

Du bruger en tordensky som stridsvogn

og farer af sted på vindens vinger.

4Du bruger stormvinde som dine sendebud

og gør lynene til dine tjenere.

5Du grundfæstede jorden,

den står urokkeligt fast.

6Havets vandmasser dækkede den som en klædning,

og gik hen over bjergenes tinder.

7Ved din befaling kom vandene i bevægelse,

de styrtede væk ved din tordenrøst,

8de strømmede over bjerge og gennem dale,

for at komme til det sted, du havde beredt for dem.

9Havene fik en grænse at holde sig bagved,

så de aldrig skulle dække hele jorden igen.

10Du lod kilder risle frem i dalene

og bække bane sig vej mellem bjergene,

11så dyrene kan få vand at drikke,

vildæslerne slukke deres tørst.

12Ved bredden bygger fuglene rede,

fra trækronerne høres deres sang.

13Fra himlen sender du regn over bjergene,

du velsigner jorden med væde.

14Du får græs til at spire frem som føde for kvæget,

du gør det muligt for mennesker at dyrke deres afgrøder.

15Vin, som giver os glæde,

olivenolie, som får vore ansigter til at stråle,

brød, som giver os styrke og helse.

16Herren passer de træer, han har plantet,

Libanons cedre får rigeligt med regn.

17Fuglene bygger rede i træernes grene,

storkene bor i fyrretræernes toppe.

18Højt på bjerget holder stenbukken til,

mellem klipper er grævlingens skjul.

19Du skabte månen til at markere årets gang,

solen står op og går ned på den fastsatte tid.

20Du skabte nattens mørke,

hvor de vilde dyr kommer frem.

21De unge løver brøler efter bytte,

fanger de dyr, Gud har givet dem til føde.

22De trækker sig tilbage, når solen står op,

går hjem til deres huler og lægger sig.

23Da begynder mennesket sin daglige dont,

bliver ved med at arbejde, til dagen er forbi.

 

24Oh, Gud, hvor er din visdom stor!

Jorden er fuld af dine skabninger.

Hvilken mangfoldighed du har skabt.

 

25Foran mig ligger det mægtige hav,

det vrimler af liv i alle former og farver.

26Skibene pløjer sig gennem de store have,

Livjatan, som du skabte, boltrer sig i bølgerne.

27Hele skabningen er afhængig af dig,

du giver dem føde i rette tid.

28Du giver, og de tager imod,

når du åbner din hånd, bliver de mætte.

29Men vender du ryggen til dem,

bliver de skrækslagne.

Tager du deres livsånde bort,

dør de og bliver til støv.

30Din livgivende Ånd har skabende kraft,

du fornyer alt liv på jorden.

 

31Gid Herrens herlighed må vare for evigt!

Gid han altid må glæde sig over sit skaberværk!

32Når han ser på jorden, skælver den.

Når han rører ved bjergene, bryder de i brand.

33Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever,

prise Gud til mit sidste åndedrag.

34Må han finde behag i min lovsang,

for han er kilden til al min glæde.

 

35Gid der ingen syndere var tilbage,

ingen gudløse på hele jorden.

Min sjæl, pris Herren!

Halleluja!

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.