Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16

 

Paulus’ sorg over jødernes vantro

1-2Jeg bærer på en stor sorg og har en stadig smerte i mit hjerte. Jeg lyver ikke, for jeg tilhører Kristus. Helligånden bekræfter over for min samvittighed, at jeg taler sandt, når jeg siger, 3at jeg er parat til selv at gå fortabt, hvis det kunne redde mine jødiske landsmænd fra fortabelsen. 4Det drejer sig jo om israelitterne, der blev udvalgt til at være Guds eget folk, og de har oplevet hans mægtige undere. Det var dem, han oprettede sine pagter med. Det var dem, der modtog Guds lov, tempeltjenesten og løfterne om velsignelse. 5De udgør Abrahams slægt, og ud af den slægt kom Messias, han, som er Herre over alle ting. Lovet være Gud til evig tid. Amen.

Velsignelsen fås ved tro på Guds løfter

6Når nu flertallet af jøder ikke oplevede den velsignelse, som Gud havde lovet skulle komme gennem Abrahams slægt, betyder det så, at man ikke kan stole på Guds løfter? Nej, for det er ikke alle jøder, der hører med til det sande Guds folk.7Det er jo heller ikke alle Abrahams efterkommere, der får del i Guds løfte til Abrahams slægt, men kun dem, der nedstammer fra hans søn Isak. 8Det betyder, at man ikke bliver et Guds barn blot ved, at man nedstammer fra Abraham, men ved, at man tror på, hvad Gud har lovet. 9Guds løfte vedrørende Isak lød jo sådan: »Næste år ved denne tid kommer jeg igen, og da har Sara født en søn.«

Er Gud uretfærdig?

10-12Gud gav også et løfte til Rebekka, som blev gift med vores stamfar Isak. Da hun ventede tvillinger, sagde Gud til hende: »Den ældste kommer til at tjene den yngste.« Det blev sagt, før Jakob og Esau blev født, så de havde endnu ikke udført hverken gode eller onde bedrifter. Det viser, at Guds beslutninger står fast. Udvælgelsen bygger ikke på vores anstrengelser, men på Gud, som kalder. 13Gud har jo selv sagt: »Jeg foretrak Jakob frem for Esau.«

14Betyder det så, at Gud er uretfærdig? På ingen måde! 15Han sagde engang til Moses: »Jeg viser barmhjertighed mod hvem, jeg vil.«16Altså beror det ikke på menneskers viljestyrke eller anstrengelser, men på Guds barmhjertighed. 17Gud sagde engang til Egyptens konge: »Jeg har gjort dig til konge for at demonstrere min magt på dig, og for at mit navn kan blive kendt over hele jorden.«18Det er altså Gud selv, der afgør, hvem han vil være barmhjertig imod, og hvem han vil gøre hård.

19Nu siger du måske: »Så kan Gud da ikke bebrejde os noget, for vi kan ikke gå imod Guds vilje.« 20Menneske dog! Tør du gå i rette med Gud? Mon det, som er skabt, har ret til at beklage sig over for Skaberen og sige: Hvorfor har du skabt mig sådan? 21Har pottemageren ikke ret til ud af den samme klump ler at lave enten en smuk vase eller en krukke til affald? 22Selvom Gud ønskede at udøve sin magt og straffe dem, som gjorde oprør imod ham, og som er på vej mod fortabelsen, så holdt han igen. Har han ikke ret til det? 23Han ønsker nemlig at vise sin overstrømmende kærlighed og nåde mod dem, han har beredt til at få del i hans herlighed.

Guds nye folk

24Vi hører med til dem, som har oplevet Guds tilgivelse, uanset om vi er af jødisk afstamning eller ej. 25Det nye Guds folk står omtalt hos Hoseas, hvor han siger:

»Det folk, som ikke var mit folk, vil jeg kalde ‘mit folk’,

og det folk, som jeg ikke elskede, vil jeg kalde ‘det elskede’.«

26Hoseas siger også: »På det sted, hvor der blev sagt til dem: ‘I er ikke mit folk’, vil de blive kaldt ‘den levende Guds børn’.«27Og Esajas råbte med smerte om det jødiske folk: »Selvom Israels folk er talrigt som sandet ved stranden, vil kun nogle få af dem blive reddet, 28for Herren vil gøre kort proces og føre straffen over landet til ende.«29Det er, som Esajas også har forudsagt: »Hvis ikke den almægtige Gud havde reddet en rest, var vi blevet udslettet som Sodoma, gjort til intet som Gomorra.«

Hvorfor tog det jødiske folk ikke imod Messias?

30Hvad kan vi uddrage af alt det her? At folk, som ikke er jøder, og som ikke stræbte efter at blive accepteret af Gud, blev accepteret, vel at mærke på grund af deres tro. 31Men jøderne, som hele tiden stræbte efter det ved at prøve at overholde loven, opnåede det aldrig. 32Hvorfor ikke? Fordi de mente, at han ville godtage dem på grund af deres gode gerninger, ikke på grund af deres tro. De snublede over »anstødsstenen«, 33og dermed opfyldte de Skriftens ord:

»Jeg lægger en anstødssten på Zions bjerg,

og folk vil snuble over den.

Men de, der tror på ham,

vil ikke blive skuffede.«

2 kommentare “Romerne – Kapitel 9”

  1. mollerik

    Gang på gang har Gud straffet sit folk, Israel, og der på velsignet det, når det har vendt om til Ham. Også i vor tid holder Han dets skæbne i Sin hånd. Alt som et vidnesbyrd for alle folkeslag om, at det er Ham, der til alle tider straffer og velsigner sit udvalgte folk.
    Og i sidste ende er hele Jordens skæbne knyttet til Israel’s skæbne.

  2. mollerik

    Sl. 25 v.22: Herre, frels hele Israel fra ulykke.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.