Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16

 

Gud er retfærdig og vil dømme al ondskab

1»Jamen, er omskærelsen da til ingen nytte? Har vi jøder da slet ingen fortrin?« er der måske nogle af jer, der vil spørge. 2Jo, vi har mange fortrin. Først og fremmest var det os, der fik Guds Ord betroet. 3Ganske vist var mange jøder ikke lydige mod det, Gud sagde til dem, men deres manglende trofasthed betyder ikke, at Gud holder op med at være trofast. 4Gud står ved sit ord, om så alle andre svigter. Som David sagde til Gud: »Du anklager mig med rette, din dom er retfærdig.«

5»Jamen, hvis nu vores synder får folk til at kunne se Guds godhed, er det så ikke uretfærdigt af ham at straffe os?« Sikke noget sludder! 6Selvfølgelig ikke! Hvordan skulle Gud kunne være en retfærdig dommer, hvis han ikke straffer alt det onde? 7»Jamen, hvis nu mine små løgne sætter Guds sandhed i relief og dermed ophøjer ham, så burde han vel ikke se på mig som en synder?« 8Hvis det var rigtigt, kunne man lige så godt sige: »Lad os gøre det onde, for så kan folk lettere se det gode.« Der er ligefrem nogle, der ondskabsfuldt påstår, at vi siger sådan. De vil få deres velfortjente straf.

Også jøderne er under Guds dom

9»Hvad så?« spørger du måske. »Er vi jøder da ikke bedre end andre mennesker?« Nej, for jeg har jo allerede gjort rede for, at alle mennesker, både jøder og ikke-jøder, er under syndens magt. 10Det fremgår også af følgende citater fra Skrifterne:

»Ingen er uskyldig,

ikke en eneste.

11Ingen er forstandig,

ingen søger Gud.

12Alle er kommet på afveje,

fordærvede af synd.

Ingen gør det gode,

ikke én eneste.«

13»Deres strube stinker som en åben grav,

deres tunge er belagt med smiger.«

»Deres ord dræber som slangegift.«

14»De har munden fuld af forbandelser og trusler.«

15»De kommer hurtigt ind i slagsmål og vold.

16Der er ødelæggelse og elendighed i deres kølvand.

17De kender ikke fredens vej.«

18»De har ingen respekt for Gud.«

19Vi ved, at Skriften henvender sig til dem, der tror på den. Når Skriften på den måde udtaler dom over jøderne, forstår vi, at hele verden er under Guds dom, også jøderne. Ingen kan undskylde sig. 20Der er nemlig ingen mennesker, der kan blive accepteret af Gud ved at prøve at overholde Toraen. Den afslører kun, at vi ikke kan overholde den.

Hvordan bliver man accepteret af Gud?

21-22Gud har nu åbenbaret en ny måde, hvorpå vi kan blive accepteret af ham, og den er allerede omtalt i Toraen og de Profetiske Bøger. Det sker ikke ved at overholde Toraen, men ved at tro på Jesus Kristus, og det gælder alle mennesker, uanset deres baggrund. 23Alle har jo svigtet og lever ikke op til Guds ideal.24Men vi bliver erklæret skyldfri på grund af Guds nåde. Det er en gave til os. Gaven består i, at Jesus Kristus påtog sig den straf, vi skulle have haft. 25-26Gud sendte Kristus, for at han ved sin død skulle tage straffen for alle menneskers synder. Før Kristus døde, var Gud på grund af sin barmhjertighed villig til at udskyde straffen for de synder, som blev begået i fortiden. Nu, da Kristus er kommet, bliver alle, som tror på ham, erklæret skyldfri på trods af deres synd. Det er ikke i strid med Guds retfærdighed at gøre sådan, for Kristus har taget straffen for alle menneskers oprør og synd.

27Hvad har vi så at rose os af? Ingenting, for Gud accepterer os ikke på grund af vores gode gerninger, men på grund af vores tro. 28Et menneske bliver accepteret af Gud ved at tro på Kristus og ikke ved at skulle leve op til det, som Toraen forlanger.

29Eller er Gud måske kun Gud for os jøder? Er han ikke også Gud for alle de andre folkeslag? Jo, det er han. 30For der er kun én Gud, og han accepterer alle mennesker som skyldfri, hvis de tror på Jesus, hvad enten de er jøder eller ej.

31Betyder vores tro så, at vi bare skal smide Toraen væk? Nej, bestemt ikke, vi skal opfylde den.

En kommentar om “Romerne – Kapitel 3”

  1. mollerik

    Der er nemlig ingen mennesker, der kan blive accepteret af Gud ved at prøve at overholde Toraen. Den afslører kun, at vi ikke kan overholde den.
    Men vi bliver erklæret skyldfri på grund af Guds nåde. Det er en gave til os. Gaven består i, at Jesus Kristus påtog sig den straf, vi skulle have haft. Gud sendte Kristus, for at han ved sin død skulle tage straffen for alle menneskers synder. Før Kristus døde, var Gud på grund af sin barmhjertighed villig til at udskyde straffen for de synder, som blev begået i fortiden. Nu, da Kristus er kommet, bliver alle, som tror på ham, erklæret skyldfri på trods af deres synd. Det er ikke i strid med Guds retfærdighed at gøre sådan, for Kristus har taget straffen for alle menneskers oprør og synd.
    Et menneske bliver accepteret af Gud ved at tro på Kristus og ikke ved at skulle leve op til det, som Toraen forlanger.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.