Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31

 

Visdommen og dårskaben

1Visdommen har bygget et stort palads

med syv smukt udskårne søjler.

2Bordet er dækket til fest

med lækker mad og udsøgte vine.

3Tjenerne er ude at indbyde folk,

de kalder fra byens højdedrag:

4»Kom, I enfoldige mennesker,

hvis I ønsker at få indsigt.

5Kom med til visdommens fest

og smag den udsøgte vin.

6Opgiv jeres tåbelige tanker,

lær at blive vise, så I kan leve ret.«

7Det er farligt at irettesætte de hovmodige,

at undervise dem giver kun problemer.

8Hvis du prøver at belære de hovmodige, vil de hade dig,

men de vise sætter pris på en tilrettevisning.

9Vejled de vise, så bliver de endnu visere.

Undervis de kloge, og deres lærdom forøges.

 

10Ærefrygt for Herren fører til visdom,

at kende den hellige Gud giver forstand.

11Visdom forlænger ens levetid,

der lægges flere år til ens liv.

12Når du er vis, er det til dit eget bedste,

vrager du visdom, skader du dig selv.

 

13Dårskab er som en trodsig kvinde,

ganske tåbelig og uden forstand.

14Hun sidder i sin gadedør og venter,

mens hun ser ud over byen.

15Hun kalder på dem, der går forbi,

mens de er fordybet i egne tanker:

16»Kom indenfor, I uvidende,

hvis I ønsker at lære noget.

17Den forbudte frugt smager bedst,

det er herligt at have hemmeligheder!«

18Den naive ved ikke, at det fører til død,

at alle hendes gæster ender i graven.

En kommentar om “Ordsprogene – Kapitel 9”

  1. mollerik

    Ærefrygt for Herren fører til visdom,
    at kende den hellige Gud giver forstand.
    Visdom forlænger ens levetid,
    der lægges flere år til ens liv.
    Når du er vis, er det til dit eget bedste,
    vrager du visdom, skader du dig selv.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.