Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31

 

Agurs sentenser

1Her følger nogle ord af Agur, Jakes søn, henvendt til Itiel og Ukal.

 

2Jeg er bare et almindeligt menneske

uden nogen særlig indsigt.

3Jeg er ikke nogen vismand,

og kan ikke udgrunde Guds tanker.

4Hvem er steget op til himlen og steget ned igen?

Hvem har kontrol over vinden?

Hvem har magt over havets bølger?

Er det måske et menneske, der har grundlagt jorden

og fastsat dens grænser?

I så fald hvad hedder han, og hvad hedder hans søn?

Fortæl mig det, hvis du kender ham.

 

5Alt, hvad Gud siger, er sandt,

han beskytter dem, der søger tilflugt hos ham.

6Lav ikke om på hans ord,

for at han ikke skal dømme dig som løgner.

 

7Herre, jeg beder dig om to ting,

som skal kendetegne mit liv.

8For det første: Bevar mig fra falskhed og løgn.

For det andet: Bevar mig fra fattigdom såvel som fra rigdom.

Giv mig blot de daglige fornødenheder.

9For hvis jeg bliver rig,

bliver jeg måske selvtilfreds

og tror ikke længere, jeg har brug for dig,

og hvis jeg bliver fattig,

stjæler jeg måske og vanærer derved dit navn.

 

10Anklag ikke en slave over for hans herre på et falsk grundlag,

ellers vil slaven forbande dig, og du må bøde for det.

 

11Der findes dem, som forbander deres far

og ikke påskønner deres mor.

12I egne øjne er de helt uskyldige

på trods af deres mange synder.

13De har himmelvendte blikke

og går rundt med næsen i sky.

14Deres tænder er knivskarpe,

og de fortærer de hjælpeløse.

 

15Iglen har to døtre, der hedder:

»Giv mig dit« og »Giv mig dat«.

 

Der er fire ting, som aldrig får nok

og altid vil have mere:

16De dødes rige og det ufrugtbare moderliv,

den udtørrede, tørstige jord og ilden, der breder sig uhæmmet.

 

17Hvis du ser på din far med foragt i blikket,

og hvis du ser på din mor med trodsige øjne,

skal ravnene hakke dine øjne ud,

og gribbene skal æde dem.

 

18Der er fire ting, jeg ikke fatter:

19Hvordan en ørn kan flyve så højt,

hvordan en slange kan krybe hen over klippen,

hvordan et skib finder vej over havet,

og hvordan en ung mand bliver forgabt i en pige.

 

20Jeg forstår heller ikke den utro kvinde:

Først stiller hun sin sult,

så tørrer hun sig om munden og siger:

»Jeg har da ikke gjort noget forkert!«

 

21Fire ting er ikke til at bære:

22En slave, der bliver konge,

en tåbe, der bliver rig,

23en bitter kvinde, der bliver gift,

og en slavepige, der overtager sin frues plads.

 

24Fire skabninger på jorden er små,

men kan udføre store bedrifter:

25Myrerne er små og svage,

men samler dog vinterforråd om sommeren.

26Klippegrævlinger er ikke særlig stærke,

men kan dog bygge deres bolig i klippen.

27Græshopper har ingen leder,

men flyver alligevel i tæt formation.

28Firben kan med lethed fanges,

men trænger dog ind i kongens palads.

 

29Der er fire slags konger på jorden,

og de optræder alle med selvbevidst værdighed:

30Løven, dyrenes konge, der ikke viger tilbage for noget,

31kamphanen, der ikke lader sig kue,

bjerggeden, der skuer ud over sletten,

og kongen, der fører an i slaget.

 

32Hvis du har været så dum at ophøje dig selv,

eller hvis du har lagt ondskabsfulde planer,

så hold op med det samme.

33For ligesom mælk, der kærnes, bliver til smør,

og et slag på næsen får blodet frem,

sådan vil stadige provokationer ende med ufred.

En kommentar om “Ordsprogene – Kapitel 30”

  1. mollerik

    Bevar mig fra falskhed og løgn.
    Bevar mig fra fattigdom såvel som fra rigdom.
    Giv mig blot de daglige fornødenheder.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.