Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31

 

1Den, der aldrig tager en irettesættelse alvorligt,

vil en dag opdage, at nu er det for sent.

 

2Folk er glade, når de har gode ledere,

men de stønner, når ondskaben hersker.

 

3Den søn, der værdsætter visdom, glæder sin far,

men den, der omgås løsagtige piger, mister sin formue.

 

4En retfærdig konge styrker sit land,

men den, der tager imod bestikkelse, ødelægger det.

 

5Den, der lefler for andre,

spreder et net for sine fødder.

 

6Den onde bliver straffet for sine synder,

men de retskafne synger af glæde.

 

7Den retsindige beskytter de svages rettigheder,

den onde er ligeglad.

 

8Hån og spot kan sætte en hel by i oprør,

men den vise beroliger gemytterne.

9Man kan ikke diskutere med en tåbe,

han vil enten blive vred eller fornærmet.

 

10Voldsmænd hader en ærlig mand

og prøver at gøre det af med ham.

 

11En tåbe giver luft for sin vrede,

den vise behersker sig.

 

12En leder, der accepterer løgn,

tiltrækker uærlige rådgivere.

 

13Den undertrykte og undertrykkeren har én ting tilfælles:

Herren gav dem begge øjne at se med.

 

14Den konge, der forsvarer de svages ret,

får lov at regere længe.

 

15Et barn opdrages ved vejledning og irettesættelse,

en uopdragen unge bringer skam over sin mor.

 

16Hvis landets ledere er onde, sker der mange forbrydelser,

men de retskafne holder ud og vil opleve regimets fald.

 

17Opdrag dine børn godt,

så vil de bringe dig glæde og fred.

 

18Uden Guds ledelse vil et folk fare vild,

velsignet er den, der følger hans vejledning.

 

19Ord er ikke nok over for en modvillig slave,

han retter sig ikke efter dem, selvom han forstår dem.

 

20En tåbe er bedre stillet

end den, der taler uden at tænke.

 

21Giver du din slave, hvad han peger på, mens han er barn,

vil han give dig store problemer, når han bliver voksen.

 

22En ilter person kommer let i klammeri,

hidsighed fører til meget ondt.

 

23Hovmod fører et menneske til fald,

ydmyghed fører til hæder og ære.

 

24Er du medskyldig i en forbrydelse, er det værst for dig selv,

når du indkaldes som vidne, tør du ikke røbe sandheden.

 

25Menneskefrygt lukker dig inde i et bur,

men at sætte sin lid til Herren giver tryghed.

 

26Mange søger medhold hos dem, der har magten,

men den fuldkomne retfærdighed finder du hos Herren.

 

27De retskafne tager afstand fra de uærlige,

og de onde foragter de gode.

En kommentar om “Ordsprogene – Kapitel 29”

  1. mollerik

    25 Menneskefrygt lukker dig inde i et bur, men at sætte sin lid til Herren giver tryghed.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.