Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31

 

1De, der isolerer sig, søger deres eget,

de opponerer mod al sund fornuft.

2En tåbe prøver ikke på at forstå andre,

han har nok i at lufte sin egen mening.

3Ondskab går hånd i hånd med foragt,

skam følges med vanære.

4Visdom forfrisker som en rislende kilde,

styrkende ord er som koldt, frisk vand.

5Det er afskyeligt at holde hånden over den skyldige

og at lade den uskyldige blive dømt i stedet.

6Tåbernes ord bringer dem let i klammeri,

deres tale inviterer til slagsmål.

7Tåbernes ord bringer dem til fald,

deres tale kan koste dem livet.

8Sladder sluges med hud og hår

og lagrer sig dybt i sindet.

9At være doven og forsømme sit arbejde,

er lige så slemt som at øve hærværk.

10Herren er som et stærkt fæstningstårn,

den retskafne løber derind og er i sikkerhed.

11Den riges velstand er hans falske tryghed,

han tror sig beskyttet bag en mægtig mur.

12Hovmod fører til fald,

ydmyghed bringer ære.

13At give et svar uden først at lytte

er både tåbeligt og skændigt.

14Et menneskes livsmod giver styrke under sygdom,

men når mismod sætter ind, er håbet ude.

15Den forstandige er på jagt efter kundskab,

den kloge er på udkig efter visdom.

16At give en gave kan åbne mange døre

og bane vej til magtfulde personer.

17Den, der forsvarer sin sag, synes at have ret,

i hvert fald indtil krydsforhøret begynder.

18Når to stærke modstandere er kørt fast i en strid,

kan en lodkastning give en løsning.

19Når slægtninge bliver uvenner,

rejses en mur imellem dem.

20Gode ord giver mad i huset,

de rette ord giver fremgang i livet.

21Tungen er nøglen til et godt eller dårligt liv,

man må leve med konsekvensen af sine ord.

22Lykkelig den mand, som finder sig en god kone,

det er et udtryk for Herrens velsignelse.

23Den fattige er nødt til at anmode høfligt,

den rige har råd til at være uforskammet.

24Man kan have mange venner og alligevel blive svigtet,

og dog kan en ven være mere trofast end en slægtning.

En kommentar om “Ordsprogene – Kapitel 18”

  1. mollerik

    Sladder sluges med hud og hår og lagrer sig dybt i sindet.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.