Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31

 

1Den, der elsker at blive vejledt, er klog,

det er tåbeligt at hade irettesættelse.

2Den gode bliver accepteret af Gud,

den, der har onde bagtanker, bliver dømt.

3Den onde lider altid af rodløshed,

den gudfrygtiges rødder stikker dybt.

4En dygtig kone er sin mands glæde og stolthed,

en dårlig kone tager livsmodet fra ham.

5Den gudfrygtige udtænker gode planer,

den gudløse udklækker løgn.

6Onde menneskers anklager bringer død med sig,

den retskafne reddes af sine kloge ord.

7De gudløse går til grunde og deres slægt ophører,

de gudfrygtiges slægt skal bestå.

8Man beundrer et klogt menneske,

men foragter en fordærvet tankegang.

9Bedre at være beskeden, når man er velhavende,

end at være overlegen, når man intet ejer.

10Den retskafne har omsorg endog for sine dyr,

den onde er selv i bedste fald grusom.

11Den, der arbejder støt og trofast, har ressourcer nok,

den, der kun bygger luftkasteller, mangler sund fornuft.

12De onde misunder hinandens bytte,

den retskafne nyder frugten af sit arbejde.

13Den uærlige fanges i et spind af løgne,

den ærlige undgår den slags problemer.

14Fornuftig tale fører gode ting med sig,

et godt stykke arbejde resulterer i belønning.

15Den kloge tager gerne imod kritik,

en tåbe klapper sig selv på skulderen.

16En fornuftig person tager en fornærmelse i stiv arm,

en tåbe taber hovedet med det samme.

17Et ærligt menneske fortæller sandheden,

den upålidelige fylder alle med løgn.

18Skarpe ord skærer som en kniv i hjertet,

kloge ord bringer lægedom til sjælen.

19Ærlighed består tidens prøve,

løgn og bedrag afsløres hurtigt.

20De, der planlægger ondt, er fulde af bedrag,

de, der stifter fred, bliver fyldt med glæde.

21De retskafne rammes ikke af noget ondt,

de ondsindede har masser af problemer.

22Herren afskyr dem, der lyver,

men glæder sig over dem, man kan stole på.

23Den kloge praler ikke med sin viden,

en tåbe udbasunerer sin dumhed.

24Den, der arbejder trofast og godt, bliver en leder,

den dovne er i lommen på andre.

25Bekymring og ængstelse gør én nedtrykt,

et opmuntrende ord gør glad.

26De retskafne vælger deres venner med omhu,

de gudløses adfærd leder dem på afveje.

27Den dovne ender med at sulte,

den flittige samler sig ressourcer.

28Den gudfrygtiges vej fører til et godt liv,

den gudløses vej fører til død.

En kommentar om “Ordsprogene – Kapitel 12”

  1. mollerik

    Den kloge klapper sig selv på skulderen, når han husker.
    Tåben sparker sig selv, når han glemmer.
    Tåben bruger sin tid til bekymringer,
    Den vise kaster sine bekymringer på Herren.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.