Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31

 

Salomons ordsprog

1Her følger Salomons ordsprog:

 

En klog søn gør forældrene glade,

en tåbelig søn giver dem sorg.

2Tilranede rigdomme lønner sig ikke,

hæderlighed kan redde en fra døden.

3Herren stiller de retskafnes sult,

men opfylder ikke de ondes ønsker.

4Dovenskab gør fattig,

flid gør rig.

5De kloge høster, når marken er moden,

de, der sover høsttiden væk, er en skændsel.

6De retsindige bliver velsignede,

de ondes ord rammer dem selv.

7Et godt menneske huskes med glæde,

den gudløses navn går i glemmebogen.

8Den fornuftige tager imod belæring,

en pralende tåbe går det ilde.

9Den oprigtige kan leve i tryghed,

den uærlige bliver afsløret før eller siden.

10Den, der afslører uretten, fremmer freden,

den, der lader uret passere, skaber problemer.

11Den retsindiges ord er en kilde til liv,

fra den ondes ord udspringer vold.

12Had provokerer til strid,

men kærlighed tilgiver alt.

13Den fornuftige taler med vise ord,

tåbelige ord fører til straf.

14Den vise vokser i visdom,

tåben snakker sig en ulykke til.

15Den riges rigdom er hans sikre borg,

den fattiges fattigdom er en ruin.

16Den retskafne belønnes med et godt liv,

den onde straffes på grund af sin synd.

17Den, der lader sig korrigere, får fremgang,

den, der afslår vejledning, farer vild.

18Skjuler man had under venlighed, lyver man,

og den, der spreder sladder, er en tåbe.

19Den, der taler for meget, fejler for tit,

men den, der er tilbageholdende, anses for vis.

20Den retsindiges tale er guld værd,

den ondes tanker er værdiløse.

21Den retskafnes ord er til hjælp for mange,

tåber dør af mangel på dømmekraft.

22Herrens velsignelse gør rig,

egne anstrengelser lægger ikke noget til.

23Tåben finder fornøjelse i ondskabsfulde planer,

den kloge glæder sig, når visdommen sejrer.

24Den ondes frygt bliver til virkelighed,

den retskafnes ønske går i opfyldelse.

25Når stormen raser, går den onde til grunde,

men den retskafne står fast for evigt.

26En doven arbejder irriterer sin chef

som røg i øjnene eller eddike på tænderne.

27Ærefrygt for Herren forlænger ens liv,

de gudløse dør før tiden.

28Den retskafne kan forvente glæde,

den ondes forhåbninger brister.

29Herren beskytter dem, der handler ret,

men han straffer dem, der handler ondt.

30Onde mennesker sendes i eksil,

de retskafne bliver boende.

31Den retsindiges tale er fuld af visdom,

løgnerens ordstrøm bør standses.

32Den retsindiges ord er gode,

den onde taler kun falske ord.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.