Indledning / 1 / 2 / 3

 

1Ak, Nineve, hvor har du udgydt meget blod.

Du har bedraget og røvet uden begrænsning.

 

2Jeg hører allerede smæld af piske

og raslen af vognhjul.

Hestene galoperer af sted,

og stridsvognene flyver hen over jorden.

3Jeg ser for mig rytternes glimtende sværd

og de lange, lynende spyd.

Der vil blive masser af døde,

utallige mennesker vil blive dræbt.

Der bliver endeløse dynger af lig,

så man ligefrem snubler over dem.

4Nineve forførte mange nationer

med sin fortryllende skønhed og rigdom.

De blev forblændet af byens pragt

og blev alle gjort til slaver.

5»Det er mig, der straffer dig,«

siger Herren, den Almægtige.

»Jeg flår dine fine klæder af dig,

så alle nationer får din nøgenhed at se,

din skam og din skændsel.

6Jeg vil vise dig min foragt

og dænge dig til med snavs.

Jeg stiller din skændsel til skue.«

7Enhver, som ser dig, vil lukke øjnene i væmmelse.

De erkender, at det er ude med dig.

Men ingen vil sørge over dig,

ikke én vil have medlidenhed med dig.

8Er du måske bedre end Tebes,

som lå ved Nilens bred?

Den by var omgivet af floder,

beskyttet af vand på alle sider.

9Egypten og Kush var stormagter,

allieret med Put og Libyen.

10Alligevel blev byen erobret

og dens indbyggere ført bort som krigsfanger.

Småbørn blev knust mod stenbroen.

Soldater trak lod om byens stormænd

og tog dem som slaver.

 

11Nineve, også du skal tømme min vredes bæger

og derefter gå i glemmebogen.

Også du vil prøve at finde beskyttelse

i et forgæves forsøg på at overleve.

12Men dine fæstninger vil være som figentræer i høsttiden.

Når man ryster dem, falder fignerne ned og bliver fortæret.

13Fæstningerne ved landets indfaldsporte brændes ned,

så fjenden har fri adgang.

Dine krigere bliver som kvinder og taber modet

ved synet af fjendens fremmarch.

14Fyld vandbeholdningerne op, før belejringen starter,

forstærk dine fæstninger.

Ælt ler og brænd masser af mursten,

så du kan forstærke dine mure.

15Men alligevel vil byen blive nedbrændt

og indbyggerne slået ihjel.

Fjendehæren vil fortære dig,

som var de en sværm af græshopper.

Du har et utal af indbyggere,

16og dine købmænd er talrige som himlens stjerner.

Men fjendehæren kommer over dig som en græshoppesværm,

den æder det hele og flyver sin vej.

17Dine hofmænd og officerer vil forsvinde

som græshopper, der søger ly for kulden i mursprækker,

men flyver deres vej, når solen kommer frem.

Ingen ved, hvor de blev af.

18Nineve, du var den ypperste by i Assyrien.

Nu ligger dine ledere døde på jorden,

alle dine embedsmænd er borte.

Dine indbyggere er spredt ud over bjergene

som får uden hyrde til at samle dem.

19Dit sår er for dybt til at læges,

du har fået et dødeligt hug.

Alle, som hører om dit fald,

vil klappe i hænderne af glæde,

for hvem har ikke hørt om din ondskab

og været offer for din grusomhed?

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.