Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7

 

1Mika fra byen Moreshet modtog en række profetiske budskaber fra Herren på den tid, hvor henholdsvis Jotam, Ahaz og Hizkija regerede i Juda. Gud viste ham, hvad der skulle ske med Samaria og Jerusalem.

Dom over Nordriget og Sydriget

 

2Hør godt efter, alle folkeslag.

Lyt til mig, alle jordens beboere.

 

Herren, den Almægtige, dømmer sit folk,

tordner mod dem fra sin trone i Himlen.

3Han forlader sin himmelske bolig,

træder ned på bjergenes tinder.

4De smelter som voks under hans vrede,

som ved en syndflod skylles højene væk.

5For Israels folk har vendt sig fra Herren,

Judas folk har syndet mod deres Gud.

Hvem gik forrest i Israels frafald?

Var det ikke Samaria?

Hvem førte an i Judas afgudsdyrkelse?

Var det ikke Jerusalem?

6Derfor bliver Samaria til en ruinhob,

en sted, hvor der plantes vinstokke.

Herren smider husenes sten ned i dalen,

så fundamenterne ligger blottede tilbage.

7Alle stenstøtter skal smadres,

alle afgudsbilleder brændes.

De afskyelige afguder

skal blive til affald.

Byens rigdom kom fra gaver til dens afguder,

nu bliver rigdommen givet til andre folks guder.

 

8Derfor vil jeg sørge og klage,

gå barfodet omkring uden kjortel.

Jeg vil hyle som en sjakal

og skrige som en struds.

9For Samaria er dødeligt såret,

og Juda vil få samme skæbne.

Ulykken banker på mit eget folks port,

snart når den frem til Jerusalem.

10Fortæl det ikke til filistrene i Gat,

vis dem ikke jeres sorg.

Kast støv på hovedet,

Bet-Leafras borgere.

11Shafirs folk bliver ydmyget,

i laser bliver de ført i eksil.

Za’anan bliver belejret,

så ingen kan komme ud.

Bet-Etzel er klædt i sorg,

for ulykken standsede ikke der.

12Marots indbyggere håber på det bedste,

men det er forgæves.

Herrens straf er på vej,

den nærmer sig Jerusalems port.

13Spænd hestene for vognen og flygt,

I folk fra Lakish.

Det var jer, der indførte Israels afguder,

og derved førte I Jerusalem til fald.

14Tag afsked med Moreshet-Gat,

for den bliver overtaget af nye ejere.

Akzib har intet haft af værdi,

som Judas konger kunne bruge.

15Maresha bliver erobret af fjenden,

Judas ledere søger tilflugt i Adullams hule.

16Judas land, græd over dine indbyggere,

klip dig skaldet som en grib,

for de bliver taget fra dig

og ført bort som fanger.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.