Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28

 

Kong Herodes funderer over, hvem Jesus er

Mark.6,14-29; Luk.9,7-9

1Da kong Herodes hørte om de mirakler, Jesus udførte, 2sagde han til sine tjenere: »Det må være Johannes Døber, der er vendt tilbage fra de døde. Det er derfor den slags overnaturlige kræfter virker gennem ham.«

3-5Der var nemlig sket det, at Herodes efter pres fra Herodias havde ladet Johannes arrestere og sætte i fængsel. Herodias var egentlig gift med Filip, en bror til Herodes, men var flyttet sammen med kong Herodes. Det havde fået Johannes til at konfrontere kongen. »Du har ikke lov til at leve sammen med hende,« havde han sagt. Det blev Herodias så rasende over, at hun fik Herodes overtalt til at sætte Johannes i fængsel, og hun ville gerne have ham henrettet. Men det turde Herodes ikke, for alle folk anså Johannes for at være en stor profet.

6En dag blev der holdt fødselsdagsfest for Herodes, og Herodias’ datter dansede for gæsterne. 7Herodes blev så begejstret, at han med en ed lovede at give hende hvad som helst, hun forlangte. 8Hendes mor pressede hende til at sige: »Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad!« 9Kongen blev ilde til mode ved at høre det ønske, men fordi han havde svoret, og fordi han ikke ville trække sit løfte tilbage for øjnene af alle gæsterne, udstedte han de nødvendige ordrer, 10og Johannes blev halshugget i fængslet. 11Hans hoved blev bragt op i festsalen på et fad og overrakt til den unge pige, der gav det videre til sin mor.

12Senere kom Johannes’ disciple og hentede hans lig og begravede det, hvorefter de gik hen til Jesus og fortalte, hvad der var sket.

Bespisningen af de 5000

Mark.6,31-44; Luk.9,10-17; Joh.6,1-13

13Da Jesus fik det at vide, gik han op i en båd sammen med disciplene for at tage væk til et øde sted, hvor de kunne være alene. Men en masse mennesker fra de forskellige byer hørte, at han var taget videre, og de fulgte med ham til fods langs bredden af søen.

14Da Jesus gik i land, så han en stor folkeskare. Han blev fyldt af medlidenhed og helbredte dem, der var syge.

15Lidt før det blev mørkt, kom disciplene hen til ham. »Det er ved at blive sent,« sagde de, »og stedet her er øde. Du må hellere sende alle de mennesker bort, så de kan nå at tage ind til landsbyerne og købe noget mad.«

16»Det er ikke nødvendigt,« svarede Jesus. »I kan give dem noget at spise!«

17»Jamen, vi har kun fem brød og to fisk,« svarede disciplene.

18»Godt! Kom med dem!« sagde Jesus.

19Så bad han folk sætte sig i græsset. Derefter tog han de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og takkede Gud for dem. Han brækkede brødene i stykker og begyndte at dele ud til disciplene, og disciplene gav maden videre til folkemængden. 20Alle spiste og blev mætte. Og da de tiloversblevne stykker blev samlet sammen, fyldte de 12 kurve. 21Der var omkring 5000 mænd, foruden kvinder og børn, som blev bespist.

Disciplenes tøvende tro

Mark.6,45-52; Joh.6,15b-21

22Jesus gav straks disciplene besked på at gå op i båden og sejle i forvejen over til den anden side af søen, mens han sendte folkemængden bort. 23Da han havde gjort det, gik han op på bjergskråningen for at være alene og bede.

24Det var efterhånden blevet ud på natten. Jesus var alene på bjerget, mens disciplene var et godt stykke ude på søen, hvor de kæmpede mod bølgerne og en strid modvind.

25Kort før daggry kom Jesus ud til dem, vandrende hen over vandet. 26Da de så en skikkelse komme gående hen imod dem, skreg de af rædsel, for de troede, det var et spøgelse. 27Men Jesus råbte til dem: »I skal ikke være bange – det er mig!«

28Straks råbte Peter tilbage: »Hvis det virkelig er dig, Herre, så sig til mig, at jeg skal komme ud til dig på bølgerne.« 29»Kom!« sagde Jesus.

Peter kravlede ud over bådens ræling og gik på vandet hen mod Jesus. 30Men da han så stormens rasen omkring sig, blev han bange, og han begyndte at synke.

»Herre, red mig!« råbte han.

31Øjeblikkelig rakte Jesus hånden ud og greb fat i ham. »Din tro er lille,« sagde Jesus. »Hvorfor blev du usikker?«

32Da de var kommet op i båden, lagde vinden sig. 33Alle i båden faldt på knæ for Jesus. »Du er virkelig Guds Søn!« udbrød de.

Helbredelser i Genesaret området

Mark.6,53-56

34De styrede nu båden ind mod land og lagde til ved et sted, som kaldes Genesaret. 35Jesus blev straks genkendt af de lokale folk, og de sendte bud til hele omegnen om, at Jesus var kommet. Derfor kom man med alle de syge. 36De bønfaldt ham om bare at få lov at røre ved kvasten på hans bedesjal, og alle, der rørte ved ham, blev helbredt.

2 kommentare “Mattæus – Kapitel 14”

  1. mollerik

    Øjeblikkelig rakte Jesus hånden ud og greb fat i ham. »Din tro er lille,« sagde Jesus. »Hvorfor blev du usikker?«

  2. mollerik

    Om jeg havde tro som et sennepskorn, kunne jeg flytte bjerge.
    Kun Helligånden kan give mig tro, og jeg får kun tilmålt tro i et splitsekund ad gangen.
    Og dog er disse splitsekunders tro så overvældende, at de er et fast grundlag under hele mit liv.
    Jeg har som Simon Peter en gang fået den tro, at Jesus er den levende Gud’s søn, og han har magt i Himlen og på Jorden til at tilgive alle mine synder.
    Selv går jeg her på Jorden som et levende vidnesbyrd om, at Gud udretter mirakler når bør beder i tro. Normalt skulle jeg have siddet i kørestol, lammet fra halsen og ned. Men jeg kan rende og sparke fodbold med børnene og foretage mig alt som før jeg knækkede halsen.
    Jeg må tro af kærlighed til de små børn, der skreg til Jesus om at frelse mig fra død og lammelse.
    I det samme fik jeg den gave, at være børnene’s gode ven, tjener og vejleder.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.