Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28

 

Johannes Døber kommer i tvivl, om Jesus er Messias

Luk.7,18-23

1Efter at Jesus havde instrueret og udsendt sine 12 disciple, gik han selv videre til de omliggende byer for at undervise folk og forkynde de gode nyheder.

2I sin fængselscelle hørte Johannes Døber om, hvad Jesus gik rundt og gjorde. Han sendte derfor sine disciple hen for at spørge ham: 3»Er du den Messias, vi har ventet på så længe, eller skal vi vente en anden?«

4Jesus sagde til dem: »Gå tilbage til Johannes og fortæl ham, hvad I selv har set og hørt: 5Blinde får deres syn, lamme går omkring, spedalske bliver helbredt, døve får hørelsen, døde bliver levende, og der forkyndes godt nyt for dem, som erkender deres behov for hjælp.6Sig til ham: Velsignede er de, som ikke vender mig ryggen.«

Jesus taler om Johannes som profet

Luk.7,24-28

7Da Johannes Døbers disciple var gået, begyndte Jesus at tale om ham til folkeskaren. Han sagde: »Dengang I tog ud i ødemarken for at lytte til Johannes, hvad så I? Et siv, der svajede hid og did for vinden? 8Nej, vel? En mand klædt på som en fyrste? Nej, den slags folk bliver i deres paladser. 9Var det for at møde en profet fra Gud? Ja, men ikke bare en almindelig profet. 10For Johannes er den mand, om hvem der er skrevet:

‘Jeg vil sende min udsending foran dig.

Han skal berede vejen for dig.’

11Det siger jeg jer: Ingen af profeterne har haft en opgave, der var mere betydningsfuld end den, Johannes har haft. Men selv den mest ubetydelige i Guds nye rige er større end ham.

Både Johannes og Jesus har mødt megen modstand

Luk.7,30-35

12Lige fra Johannes begyndte sit virke, har Guds rige mødt voldsom modstand, og modstanderne søger at komme det til livs.13Både Toraen og alle profeterne til og med Johannes har profeteret om Guds rige. 14Og hvis I ellers vil tro det, så er Johannes den profet, som det er forudsagt skulle komme lige før Messias. 15Lad dem høre, som har øre.

16Hvordan skal jeg beskrive den slags mennesker? Forestil jer nogle børn, der sidder på torvet og råber til deres kammerater: 17‘Vi spillede på fløjte for jer, men I ville ikke være med til at synge og danse. Vi spillede sørgesange, men I ville heller ikke være med til at sørge.’

18Sådan har folk også reageret over for Johannes Døber og mig. Johannes levede et liv i afholdenhed uden fester, og folk sagde om ham: ‘Årh, han er ikke rigtig klog!’ 19Derefter kom Menneskesønnen, som både spiser god mad og drikker vin, og folk siger om mig: ‘Sikken en ædedolk og drukkenbolt. Tænk, han er ven med de værste syndere!’ Nuvel, Guds visdom erfares af dem, som følger den.«

Dommen over de byer, som har forkastet Jesus

Luk.10,13-15

20Derefter begyndte Jesus at anklage de byer, hvis indbyggere ikke havde vendt sig til Gud på trods af alle de undere, de havde set ham gøre: 21»Ve dig, Horazin! Ve dig, Betsajda! Hvis de undere, som jeg udførte i jeres gader, var sket i Tyrus og Sidon, så ville de for længe siden have angret deres ondskab. 22Det siger jeg jer: Tyrus og Sidon vil slippe billigere på dommens dag end jer. 23Og du, Kapernaum, mon du skal ophøjes til Himlen? Nej, du skal sendes i Dødsriget, for hvis de undere, jeg udførte i dine gader, var sket i Sodoma, så havde den by eksisteret den dag i dag. 24Men nu skal Sodoma slippe lettere på dommens dag end dig.«

Jesus indbyder de trætte og overbebyrdede

Luk.10,21-22

25Derefter udbrød Jesus: »Jeg priser dig Far, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult det her for de selvkloge og overlegne. I stedet har du åbenbaret det for de ydmyge. 26Ja, Far, det var din vilje, at det skulle være sådan.«

27Så fortsatte han: »Alt, hvad jeg har, det har jeg fået fra min himmelske Far. Han alene kender mig fuldt ud, og jeg alene kender ham fuldt ud. Men den, som jeg åbenbarer Faderen for, får også lov at kende ham.

28Kom til mig, alle I, som er trætte og tynget ned af byrder – og jeg vil give jer hvile. 29Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen. 30Mit åg vil hjælpe jer, og min byrde vil føles let.«

22 kommentare “Mattæus – Kapitel 11”

  1. mollerik

    Kom til mig, alle I, som er trætte og tynget ned af byrder – og jeg vil give jer hvile.
    Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen.
    Mit åg vil hjælpe jer, og min byrde vil føles let.

  2. mollerik

    Derefter udbrød Jesus: »Jeg priser dig Far, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult det her for de selvkloge og overlegne. I stedet har du åbenbaret det for de ydmyge. 26Ja, Far, det var din vilje, at det skulle være sådan.«

  3. mollerik

    Derefter udbrød Jesus: »Jeg priser dig Far, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult det her for de selvkloge og overlegne. I stedet har du åbenbaret det for de ydmyge. Ja, Far, det var din vilje, at det skulle være sådan.«

  4. mollerik

    Johannes levede et liv i afholdenhed uden fester, og folk sagde om ham: ‘Årh, han er ikke rigtig klog!’ Derefter kom Menneskesønnen, som både spiser god mad og drikker vin, og folk siger om mig: ‘Sikken en ædedolk og drukkenbolt. Tænk, han er ven med de værste syndere!’ Nuvel, Guds visdom erfares af dem, som følger den.«

  5. 4444dddd

    Det kunne synes som om denne Hverdagsdanske oversættelse her ( i Matt. 11,12; – og som den i øvrigt er noget i vane med at gøre- ) – i forhold til ældre gængs oversættelse- har pillet verseordets mere “åndelige” indhold ud, til fordel for en ( ren ) Udvortes ‘nøgtern’ ( og : Farisæer-fokuseret ) forholden sig ( : ‘objektivt iagttagende’- ), hvori den muligvis nok kommer sine eventuelle bibelfremmede og moderne indstillede læsere i møde, men også glipper /klipper, det Kristent væsentlige, ~ Åndelige. / -direkte uheldigt, når så den samme forståelse af det også føres med over i parallel-stedet hos Lukas (16,16), her indebærende en decideret `voldtægt´ af grundteksten for det.
    Mig selv har imidlertid netop denne samme ´forrykkelse` ´inspireret til` i stedet at give oversættelsen et nyk den anden vej, som jeg godt her vil dele :

    “Og fra Johannes Døbers dage indtil nu ´gør Himmeriget vold på sig selv`, og de [således] volde-lige indtager det.”

    Det åndelige indhold heri spejler sig da mest oplagt i lignelsens om Det store gæstebud, hvor som bekendt Rigets egne eller naturlige børn ( der ikke vil ´gøre vold mod naturen` for det ) fornægtes, mens de ´af natur` ´forkrøblede` indføres i deres sted.
    -Sprogligt kan jeg oplyse, at det underlige udtryk : ´gør vold på sig selv`, kommer af, at det hertil underliggende udsagnsord står i et specielt græsk kasus, der -på engelsk- kaldes “middle voice”, og som bruges, når ordet skal være virkende på sig selv, -hvad der så Her i oversættelsen blot er ført helt og strengt igennem.
    Jeg finder ikke selv dénne oversættelse /´forståelse`, bedre- end de ældre gængse; kun Sammenholdt med vor nye ovenfor stående Hverdagsdanske kunne den nok kaldes: Fornøden – for balancens opretholdelse, om man så må sige.

    • 4444dddd

      For pointens tydeliggørelses skyld af min modsatgående oversættelse, så kunne man -i gæstebuds-lignelsen- om Rigets naturligt tilhørende børn, mere markant sige : at de af-Skæres af det-, – helt efter forholdets fremsættelse i Rom. 11.
      /-Og i øvrigt kan jo heller ikke, her, de naturfremmede grene Indpodes, uden at skæres af fra- (´gøre vold mod`) Deres -[først-givne]- natur_lige sammenhæng.
      //-Dette sidste ikke Helt samstemmende med ´den hellige` protestantiske familie-model for kristenlivet.

  6. 4444dddd

    En pudsig følge af her at lade Kristi talte ord (= det absolut unikke, Selvbestemte-, evigt stående-) være indholdsmæssigt menings-bestemt af (-og i sin oversættelse Forme det efter) : at skulle Udtrykke de -for en grundig orienteret observatør- distingver bare politiske realiteter i samtiden (-vis a vis: Et givet modsætningsforhold til landets politisk religiøse ledere -/jævnliggørende Ham og dem)- er dén, at det heraf udformede verseord, taget for sig, såmænd lige så godt kunne være udsagt af modparten – om : ´rigets almindelige tilstand`.
    I Matt 21. 43, siger (nemlig) Jesus til disse samme jøder, at: “Guds rige skal tages fra jer-” det rige, som de altså har, nemlig ved at være (blevet) Guds ord betroet, være dem hvem Gud har talt sit ord ´ind i´ (hvorfor også frelsen, Ordet, udgår fra jøderne), og som disse ledere, farisæere og præster, så sig selv som vogtere og forsvarere af, men nu i Den gerning måtte se sig voldsomt (verbalt) ´forulempet`, angrebet-, af først Johannes og så endnu langt stærkere af Jesus. /(~Joh. 11. 48)

    Teksten selv, grundteksten, skriver her i vers 12 ikke : “Guds rige”, men : “Himmeriget”, og deri ekstra accentuerende, kan man godt sige, at det er det himmelske Guds-rige, Det Nye, Åndelige ~ Sagen Selv, der er på tale, hvor Om det absolut ikke ´lige så godt ville kunne være udsagt af modparten`. | For en fuld udjævning (af Det himmelske og Det jordiske, af det, som er ovenfra og det som er nedenfra) kræves også en Fuld ligegyldighed mod Den hellige skrifts Eget ord ~ordvalg.
    ~ Det vil sige: Fordres dén moderne oversætnings-videnskab, hvis oversætnings-principper er kommet til under forudsætning af, at sådan noget som: “Den hellige skrift” kun har realitet som: En Talemåde, og sådan noget som Himmelsk contra jordisk og Ovenfra contra nedenfra slet Ingen realitet har.

    Nuvel, jeg må nok vedgå, at uden at have læst den her givne Hverdagsdanskes alternative oversættelse så havde stedernes kristent-åndelige indhold ikke stået mig så klart optrukket, som jeg selv synes, de nu gør, så den jo faktisk derved har: Bevist sit værd, tjent sit formål, -også for Mit tilfælde; og nogen som helst ret til at forlange af alle andre at det skal være for præcis Dette indholds skyld, at de viser den interesse, har jeg jo ikke. Det kunne jo endda være just Det, der så stod dem i vejen.

    Hvis nogen skulle synes, at visse ting i min kommentar til parallel-stedet hos Lukas (16. 16, – f.eks. Subjektivitetens fremhævelse), ikke går oplagt i spænd med visse ting i denne rubrik, vil jeg sige: Læs endelig begge dele – for at få det hele med; Jeg er nemlig hverken Evangelist eller Apostel, men et fra tidligt af sandheds-erkendelses-søgende menneske, der på et tidspunkt kom til erkendelse af Guds ords sandhed, af at det er Guds ord, der er Sandheden, og i entusiasme herfor og over- dels forestiller mig andre mennesker at være ditto anlagte, og dels gerne meddeler ´findestedet`.

    • 4444dddd

      Med: Den moderne oversætnings-videnskab, sigtes ovenfor nærmest til den bibeloversætning, der helt har lagt sig selv i favnen på den moderne: Kommunikations-videnskab, hvis visdom består i ene at se på og sammenligne : meningen-, hvad der Bibel-oversætnings-mæssigt dels straks løsriver, ´frisætter`, oversætningen fra ´kildens`- Den hellige skrifts- Egne anvendte og (ud-)valgte ord (-for Sit, – ærinde), og dels (faktisk-) forudsætter oversætteren ´at være på højde med` Disse ( af: Gud- givne og ´satte`) ords ( fulde) mening ( : MeningsFylde og: Righoldighed-), /- hvorfor også alle kristent-gudeligt oplyste mennesker har fundet det klogeligt så Vidt som Muligt at beholde så meget som muligt af: ´Dem Selv`, i deres over sætning.

  7. 4444dddd

    – Dette sidste blandt andet opnåeligt via angivelse af flere Mulige oversættelser, -ud fra de optrædende græske enkelt-ords eventuelle større betydnings-spændvidde end deres umiddelbart tilsvarende danske.
    – ( Apropos Oversætterens forholdsvis nylige: `Fastslåen´, i Kristeligt Dagblad af, at der i Luk. 17. 21, entydigt Skal oversættes, at: “Guds rige er midt iblandt jer”, i stedet for og uden med-angivelse af- oversættelsen: ” Guds rige er inden i jer” /-som ellers er den Kirkeligt traditionelle (under evt. medangivelse af den første-) og også den rent semantisk set: umiddelbare \ – `fast-slået´ ud fra at Jesus her svarer på et spørgsmål stillet ham af nogle farisæere- -i hvem jo (meget rigtigt) Rigs-Ordets sædekorn netop Ikke : slår rod, “men straks fjernes”, – mens dog dem i hvem det Slår rod, også er dem, dette Skrevne evangelieord siden læses af og -kirkeligt- oplæses for, alias: Dem, hvem den semantisk umiddelbare betydning faktisk rammer, -men som altså vor gennemført moderne videnskabeligt orienterede Oversætter på Den konto og Via: oversættelsens led, finder det rigtigst at udelukke, fjerne, endog Muligheden for.

    Nuvel, er Opgaven, `bestillingen´, den, at levere vort moderne kirke- (og bibel-) fremmede ~[af-kristnede] samfund, en bibel, der passer sig for just: Det-, ja så kan der jo siges være en vis logik i: så også at levere en : `af-kristnet´, bibel.
    Mere ulogisk forekommer det mig, at det så er fra ( formentlig) kristent-nidkært hold dette samme leveres, eller rettere så kan det bestyrke mig i den opfattelse, at det, fra just dette hold, ikke så meget er: Guds ord, -men (mere): Rammen Om det (~”Bibel”-Bogen, som sådan) – der her er genstand for `dyrkelse´.

    • 4444dddd

      Angående igen dette med at lade hånt om Skriftens eget givne ordValg- til fordel for et efter sit eget skøn bedre egnet- så byder nok vers 20 her på siden på et eksempel, som jeg er lige ved at tro må være ene stående iblandt samfulde bibeloversætninger, når det ‘forbedrende’ over sætter det ord, hvis grundbetydning er, at [han / Jesus] : “revser, bebrejder, skælder (dem) ud for-” med : [at han:] Anklager (dem for-), – et -såvel på dansk som på græsk- betydningsmæssigt helt andet ord, der : bibelsk-, desuden udmærker sig ved at være angivende: Satans (/~djævelens) Væsen (Åb. 12. 10), så at sige er personificeret i ham, den Onde, -noget oversætteren her tilsyneladende har slået af sinde ( forhåbentlig da, må man vel sige (-?) -thi at han godt ved det, er jeg ikke i tvivl om),- til fordel for, -kunne jeg tænke mig,- at have (haft) sindet fyldt af andre, Eksterne, for oversætning i al almindelighed /-og da især en moderne kommunikations-videnskabeligt baseret sådan\, præsentations-relevante hensyn, som f.eks. at ordet “revse” foruden at lyde en smule gammeldags vel også har et decideret negativt anstrøg i det dagens samfund, der har fundet det godt og positivt at stryge: Revselsesretten, mens derimod pressens frihed og lyst til ‘årvågent’ og konstant at agere alle samfunds-oppebærende institutioners (~af: Gud- givne) ‘anklagere’ overfor publikums, folkets, mængdens domstol, vel nærmest står ophøjet til at være selve: Det Godes- princip. –
      Nu, at Verden som sådan skulle være i Den ondes vold, burde vel ikke være hverken overraskende eller tvivlsomt for nogen, der har Guds ord på sinde (-1. Joh. 5, 19), hvorimod det turde være tvivlsomt om dén moderne kommunikations-videnskab, der slet ikke har anden målestok for sig end hvad Verden som sådan billiger, skulle være specielt egnet for : bibel oversættelse.

  8. 4444dddd

    Lægger vi her til, at det, som dette moderne -`af-kristnede´- samfund, i stedet har antaget, valgt, opstillet, som: “gud”, for sig (= det, der ses hen til som (potentiel) Skænker af `alt godt´- og (fælles) anerkendte `sandheds´-autoritet), netop er : Den moderne Videnskabelighed, ja så ses tingene jo i Den grad at passe sammen.
    Det er på denne måde (netop alligevel) “guds ord” der giver sig, nemlig det af dénne gud `forklarede´: Guds-ord /=Ånds-bårne\-, der nu, `beåndet´ af denne guds egen (iboende) ånd /=Ånds-elimineringens- ånd\, enten fremstår decideret Naturligt /naturvidenskabeligt, forklaret (=bortforklaret), eller dog (reducerende) `projiceret´ ned på : Det Almen-menneskeliges- (fælles) plan.
    \Ganske vist kan dette humanistisk-ædle projekt vel endnu ikke siges være ført ganske igennem, men samme (verdens-omformende- og genopførende-) moderne Videnskabelighed bliver også bestandig /løbende, klogere og klogere og dermed dueligere og dueligere på Sit, – sådan som også en af dens dyrkere længe, på bibelselskabets hjemmeside, fandt det på sin plads med en nyoversætning Hver dag ( Hver dags bibelen -?).
    -Mit bedste bud skal være, at projektet vil være fuldbragt just den stund Menneskesønnen kommer igen; – til belæg for sit eget udtalte ord- i Luk. 18. 8.-

  9. 4444dddd

    Ekstra_refleksivt Overblik.
    For så vidt vi jo Her i dette (-computer og internet baserede) forum faktisk befinder os inden for ( eller endda `inden i´) den af den moderne videnskabelighed `gen-opførte´ ( teknologisk (mate)Realiserede) `egne´- `verden´- (inden)-i Verden (-som et kinesisk æske-system), ja så bliver jo en Ligervis karakterisér-bar, gen-skrevet, bibel det umiddelbar : Sam-svarende, dvs just sådan: stemmende med- selve præsentations Mediet -som sådan.

    Til gengæld hører så også med til dette medie en indbygget ekstern `dialog-forbindelse´ til : Verden -altså den forud-givne /-satte /: `Om-givende´ -(Gudgivne-), – her på siden i form af Kommentar-skrivnings-medgivelsen, der på denne vis (igen) Ligner (`gør det ud for´) de i Verden satte kristnes `dialog-forbindelse´ til Den himmelske verden, en billed-Lighed der, via eller qua: Mobil-telefonien, numere i den grad osse : “Tegner Billedet”, det moderne samfunds_billede, (“Bed uden ophør”-!), og deri for så vidt godt kan siges at minde om, afbilde: Det (kristent) Himmelske-, og sikkert igen godt kan kaldes den Bedst mulige “realisering” heraf på det almen-menneskeliges præmis (-på Adams-livets- (-der egentlig er (gået hen og blevet til-) Det Protestantisk kristnes Standpunkt), – og hvor altså fidusen består i: Til egen opnåelse af, indsættelse i: Det Himmelsk Højere, /Åndelige-, da, under forbliven i det man står i (-det jordisk lavere, sjælelige) kollektivt at bygge op om sig en i sig selv sjæl-løs -men ellers virkende og `model-tro´- Virkelighed, – hvori så just det man er i sig selv (“en levende sjæl”), er at være Det Højere givet. –
    : Noget: Til forveksling lignende- og deraf for de Kaldede desto mere bedragerisk, hvad jeg så her `har set et kald til´ (-a la før mig Kierkegaard) påpegende at gøre opmærksom på.

  10. 4444dddd

    Tilbageblik_s-reflektion.
    Jeg er på det seneste blevet klar over, at oversætteren af den Først udgivne bibel på Hverdagsdansk, som det kunne synes: i umiddelbar forlængelse af sin oversættelses færdiggørelse- blev `drevet ud´ på en `spirituel vandring´ (`ud i ørkenen´ rent bogstaveligt- /Og : ud Af- sin givne: Protestantisk-kristne bibel-troende sammen-hæng), angiveligt foranlediget af at have hørt “en stemme” friste ham til at gøre et valg mellem : “Jesus” og “Sandheden” (-og så have valgt “Sandheden”), påstående derud af at lære og have lært “en meget større Jesus” at kende (-end sin hidtil protestantisk bibel-troende ditto; – og det kan vel godt være-, især hvis Guds Søns menneskevordelse hovedsageligt er blevet set som en : (Guds-) Sanktionering af: Adamslivet, /-snarere end det modsatte) – “meget større” der ved -læres vi,- at han, ganske i lighed med så mange andre “vise mænd” (i Adams slægt), gennem erkendelse af værens- såvel som den Værendes uendeligt ubegribelige væsen,- selv bliver væsens-lig ( forene-lig ) med samme: Værende væsen (“Gud”), eller, -for så vidt han (dog) i det selskab skal være noget særligt : `forud´ har været denne forenende erkendelse tildelt,- ~ en heller ikke kirkehistorisk ukendt visdomslære, i kirken kendt som: Gnosticisme, og af kirken kendt (absolut) fordømmelig.

    Jeg kunne forestille mig den nuværende Herstående fortrinsvis at være kommet til på baggrund af den foregåendes oversætters velbekendte `spirituelle skejen ud´, med det resultat, må man så sige, -og måske netop i `skræk´ for enhver befængelse med just détte `uvæsen´, at have fået `skyllet Barnet (selv) ud med badevandet´.

  11. 4444dddd

    ( Ang. den første oversætters senere bogudgivelser (~senere: `forklaringer´ til: “Bogen”- kunne man næsten kalde dem, (-eller: egne fremsættelser af: “”Bogens” budskab”)), så synes de netop udsprunget af at have taget : hele `den samlede´ “mening” (`menings-essens´) -af `bibelen´, -(gen)-formuleret `gen-opbygget´ under anvendelse af (nu-) Tidens kurante sproglige begreber, “byggesten”, dvs: (gen)-`forstået´ indenfor (just) den moderne videnskabeligheds Af-kristnede berammelse (Af-læggende kristne grundbegreber som: Tro, synd, retfærdiggørelse..), – /sådan som han også beskriver sin egen an-erkendelse af: Selv at være et produkt af sin Tid (-trods `værende kristen´), som en spirituel frigørende oplevelse af at `(være) komme(t) til sig selv´-\, – indsættende den kristne mysticisme (-i form af Meister Eckeharts genskrivende `omsættelse´ af Guds (eget) ords evige sandhed til filosofisk tidløst gældende: sandheder (sandhedsord)) som et (egnet) tidløst mellemled fra det ( rent ) nu-Tidslige til det Evige.
    Nuvel, hvis den Herstående Anden oversættelse, set under en `helhedsbetragtning´, henter sin `berettigelse´ (dvs: Balance-skabende `nødvendighed´) ud fra selve forefindelsen af sin første oversætters senere udskejelser, så gælder jo nu det samme bestemt ikke mindre den anden vej rundt; -til nydelig forevisning af den (enest) Mulige måde Denneverdsligt producerede (`integrerede´-) frembringelser kan være `indgående´ i : sandheden.)

  12. mollerik

    18: – – – – – Nuvel, Guds visdom erfares af dem, som følger den.

  13. 4444dddd

    Siden “Molleriks” indskud her meget vel lader sig opfatte som en (‘besvarende’) kommentar til Min foran stående ditto (-udmærkende sig ved, kun at ville lade “Guds eget (givne) ord” tale [/-nemlig : “Bibelens- (givne)”]), og det desuden er meget ‘bekvemt’ brugbart for en konkret anskueliggørelse af min hele kommentar skrivnings Ærinde (og: Pointe), skal jeg her tage det op til brug herfor.

    “Citatet” er nemlig (netop) ikke af: Guds eget givne ord -( heri Forefindes sætningen ikke)- om end den godt (dvs: med en hel del god vilje) meningsmæssigt Kunne tydes nogenlunde samsvarende med en deri, men et helt andet sted stående sætning (Joh. 7, 17): “Hvis nogen vil gøre hans vilje, skal han erfare, om læren er fra Gud, eller jeg taler af mit eget”, -så den altså, isoleret set, heller ikke er at kalde en (ligefrem) ‘bibelsk dissonant’ sætning,- hvorimod den, meningsmæssigt, højst kan siges være i Perifer Berøring med den sætning (-i Guds ord givne-), -den skulle være en Oversættelse af.-
    -Og som ordret oversat lyder tilnærmelsesvis sådan: “Dog, visdommen står retfærdiggjort ved sine børn”- /idet dog nogle håndskrifter her har: ‘.. ved sine gerninger” /- mens parallel stedet hos Lukas entydigt har: “..ved alle sine børn”; – rent Sagmæssigt forklarende sig af- og så at sige ‘gensidigt lydforstærkende’ med,- såvel de lidt senere i dette samme kapitel talte ord af Jesus (v. 25..), som, især, med at: “-Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham, men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.” (Joh. 1. 11..)

    Jeg kan Her ikke rigtig se nogen bestemt ( dvs: enten af: Videnskabeligheden som sådan, eller af en Bestemt Teologi afledt-) baggrund for oversættelsens Omskrivning ( af: Det givne-, hvad ellers er det, jeg har syntes det værdt at slå ned på (se f.eks 1. Joh. 5)) – andet, end at en (sådan): tids-svarende (moderne) bibeloversættelse, for at være (helt igennem) tidssvarende moderne, så at sige ikke kan tåle noget, der ved at være nedskrevet for flere tusind år siden selv sagt ikke Kan være af: ‘vor moderne tid’, ~udtryksmæssigt stående: Forhånds-afskrevet ( (-!) et tankevækkende forhold, kan man vist roligt sige), og betydende at oversætteren selv bestandig -a la ovennævnte Meister Eckehart- må diske op med selvgjorte ‘om_sætninger’ (-af det givne), dog ikke af Hans ‘Tid-løst_sande’ art, men af en decideret Tidsbestemt (= Sandheds-løs) art, [-der dog skal ‘kommunikere’: Sandhedens Ord- /..-igen: Tankevækkende], -en ny /’-nymodens’ ‘visdom’, som Jeg for min egen del ikke føler trang til at følge (da jeg ikke kan forbinde den med Guds- ditto; \ thi er end troens genstand et sandt paradoks, så betyder det dog ikke at alt paradokst er den sande genstand for den sande tro), – men snarere, som her, har set en opgave i : At følge til dørs;- (så at sige).

  14. 4444dddd

    P.S. – Det har nu dæmret for mig, at ‘den manglende Bestemte baggrund’ -for Omskrivningens konkrete udformning,- jo faktisk slet ikke behøver at have manglet, heller ikke for tilfældet her, -man skal blot huske på at have Oversætterens (særlige) kirkeligt-teologiske ståsted i mente, der her er : det apostolsk-pinselige,- hvori som bekendt indgår et særligt (-denne kirke karakteriserende): ‘tros-skridt’, – kaldet : “Åndsdåben”, -en foranstaltet: overgiven sig -til Gud (-i Jesu Kristi navn – /og hvori også indgår en dåb i vand), der dérefter_følgende bibringer de respektive erfaringen af en særlig (bekræftende) åndelig\spirituel oplevelse – måske inkluderende tungetale (måske ikke-).
    Nu, for en: sådan kristen, kunne (selve) dette forløb vel gerne identificeres med : “Guds visdom”, -som altså fører en erfarings-oplevelse af sig selv med sig…

    • 4444dddd

      Til Oplysning:
      I forbindelse med ovennævnte ‘fast_slående indslag’ i KD var jeg faktisk i en (ret fyldig) skriftlig udveksling med Oversætteren, hvorud af det syntes mig, at hans ‘arbejds-metode’ så omtrent måtte være : at bruge de i Skriften selv stående ord som en slags emne-sættende Stik-ord, der gav ham lejlighed til overalt at udskrive den apostolsk-pinselige Lære dette emne betræffende-, noget jeg så også foreholdt ham, og som han ingen trang følte til at modsige, kun til at vedgå /oplyse at han ikke delte mit syn på Skriften, – men som jeg så her føler en trang til at oplyse eventuelt sandheds-elskende Læsere (-der herind under blot vil tage for givet, at en oversættelse (og da i helt særlig grad: En bibeloversættelse) altovervejende vil føle sig forpligtet på den teksts ord, den skal oversætte) – om.

  15. 4444dddd

    Nævnende vers 25 som: Særligt Konsonerende-, er jeg vel også nødt til at nævne, hvordan dét lyder u-omskrevet (nærmere bestemt: slutter) : “..og åbenbaret det for spæd-børn”.
    ..osse selv om det hos “mollerik” øjensynligt har fundet en helt særlig genklang -i sin omskrevne form.

    Sagen er, at ‘det ægte ( uomskrevne ) barn’ slet ingen genklang Kan finde hos Mennesker, i pagt med (nemlig) at Jesus -også Her- taler om Guds-riget, Himmeriget (Sit rige), hvor ind i det som bekendt ikke er Menneskeligt muligt at indtræde (~Mar. 10. 27), men kræver Hans indsats for hvem intet er umuligt, den sande Guds, Faderens, – hvorfor Kristus heller ikke steg ned til jorden, for at klappe f.eks de mere ydmyge bekræftende på hovedet ( i hvor vel: ydmyghed så vist er en Gudelighedens frugt,- /som også den gamle pagts vise og forstandige vidste at foreholde) , men for i sit Gud-givne Ords kraft at : Nyskabe- (‘det hele’, fra grunden af), – for mennesker betydende at blive født påny, ovenfra, starte som: Nyfødte (/spæde-), – for derfra at vokse op- i erkendelsen og tilegnelse af Guds værk i Kristus Jesus.

    • 4444dddd

      Samme i vers 25 stående sætnings Første halvdel har Oversætteren også ment skulle omskrivende ‘forbedres’ med et par i sig selv negativt ladede ord /udtryk : “selvkloge og overlegne”, -i stedet for tekstens egne ligefremme : “vise og kloge”- (-formentlig for at Hjælpe læseren ind i den rigtige forståelse af: Ordet, dvs: til uden videre at kunne være i Forståelse med dette af frelseren talte ord – /’det er jo præcis, hvad jeg selv kunne have sagt og skrevet’), — hvor med teksten er ganske i pagt med ’sig selv’, dvs f.eks med at : “Salige er de øjne, som ser det, I ser. For jeg siger jer, at mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, men fik det ikke at se-, og høre det, I hører, men fik det ikke at høre.” [Luk 10. 23], eller med : 1. Pet. 10-12; vis a vis med : “den hemmelighed, der har været skjult gennem alle tider og slægter, men nu er blevet åbenbaret for hans hellige.” [Kol. 1. 26]

      Skulle jeg her forsøge karakterisere forskellen mellem det Omskrevne og Det givne, så vil jeg kalde Det omskrevne for det, man står tilbage med, når man tager og piller det, der gør evangeliet til: Evangeliet, ~det, der gør Kristus til Den Han Er, den absolut unike, Guds Enbårne, – ..Ud (af Det givne).

  16. 4444dddd

    Siden vort kapitel faktisk har de ord : “Den som har øren, han høre!” i sig, vil jeg yderligere belyse forholdet ved et billede, -altså forholdet mellem Det givne ord (~”Skriftens”) og det -inde under Oversætningens fornødne mellemled- yderligere: Omskrevne ditto – / til: Tidssvarende, gængs, moderne dansk talesprog (~”bibelen”: anno: Nu og her).

    Det, man nemlig billedligt så kunne sammenligne Skriftens Gudsord med, er en lyd, der for det første går ud over det fælles-menneskelige hørbare område (vores ‘fælles-øres’, kunne man sige), og for det andet netop har sin [skelsættende] ‘information’ liggende i Dette område, ‘af lydspektret’, hvor så omskrivningens filantropiske tjeneste ganske nøjagtigt bliver at ligne med mp3 lydformatets, hvis omsættelse af Den givne lyd netop består i at skære alt det i den, der går ud over det gængs-hørbare spekterområde væk og ud- af den.

    Vil man hertil indvende, at selve Budskabet (-om Jesu død og opstandelse, fra de døde) jo da netop er af en helt ligetil form, samt at det just (og helt) er med sigte på dette i evangelierne indeholdte budskab, at hele bibelens oversættelse tages med – /~som noget herimod underordnet, der som sådan (først og fremmest) helst ikke skal være nogen (nutidig læser) til hinder -hvis det kan undgås/, – så vil jeg dertil svare, først at en sådan Brug af Skriften (-der dog giver sig ud for: Skriften) Kristent og kristent kirkeligt bliver at måtte kaldes: En misbrug -af det hellige, _ og dernæst, at budskabets indhold: Jesu død pr korsfæstelse /(~forbandelse), med _ følgende: Opstandelse /(-Guddommeliggørelse), har meget lidt ‘ligeud’ over sig, det slår menneskeligt talt klik, simpelthen, – Medmindre det øre, man har hørt det med, skulle være et sådant (natur)-videnskabeligt objektivt dannet øre, der om vor virkelige (/~objektive) verden ved, at dens naturlove dybest set bygger på: statistiske sandsynligheder,- meget bekvemt byggende enhver Undtagelse (fra reglen /’loven’) med ind, f.eks : Et gravlagt legemes ’smutten ud’ af sit gravhul.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.