Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16

 

Jesus afslører de jødiske lederes ondskab

Matt.21,33-46; Luk.20,9-19

1Jesus begyndte nu at tale til dem i billeder: »Der var en mand, som ville dyrke vindruer på sin mark. Han tilplantede marken, omgav den med et stengærde og byggede et vagttårn for at beskytte den mod røvere. Så udhuggede han et bassin i klippegrunden, hvor saften kunne presses af druerne. Derefter lejede han sin vinmark ud til nogle forpagtere og rejste selv til udlandet. 2Ved høsttid sendte han en af sine folk hen for at få udleveret den del af druehøsten, som tilfaldt ham. 3Men forpagterne overfaldt ham og sendte ham tomhændet tilbage. 4Ejeren sendte så en anden af sine folk af sted, men han blev mødt med hån og blev slået i hovedet. 5Den næste, der blev sendt, slog de ihjel, og de efterfølgende blev enten slået eller dræbt. 6Ejeren havde nu kun én tilbage, han kunne sende. Det var hans egen elskede søn. Da han endelig sendte ham af sted, var det med den tanke: ‘Min søn må de da respektere!’ 7Men nej, tværtimod. Forpagterne sagde nu til hinanden: ‘Der har vi ham, der skal arve det hele. Kom, lad os gøre det af med ham, så vi kan få arven.’ 8De fik fat i ham, slog ham ihjel og smed hans lig uden for muren.

9Hvad mon ejeren nu vil gøre? Jo, han vil komme og gøre det af med de onde forpagtere og leje sin vinmark ud til andre. 10Har I aldrig læst følgende skriftord:

‘Den sten, bygmestrene kasserede,

blev selve hjørnestenen.

11Den kom fra Herren,

og den er forunderlig at se på.’ «

12De jødiske ledere ville gerne have arresteret Jesus på stedet, for de var godt klar over, hvem han hentydede til, når han talte om forpagtere. Men de lod ham være og gik deres vej, fordi de var bange for folkemængden.

De jødiske ledere søger at fange Jesus i ord

Matt.22,15-22; Luk.20,20-26

13Senere sendte de jødiske ledere nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus for at provokere ham til at sige et eller andet, som han kunne arresteres for.

14Da udsendingene kom til Jesus, sagde de: »Mester! Vi ved, at du ikke er bange for at sige sandheden, og du snakker ikke folk efter munden. Du lader dig ikke påvirke af menneskers meninger, men underviser sandfærdigt om Guds vilje. Sig os derfor: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?«

15Jesus gennemskuede deres hykleri. »Hvorfor sætter I fælder for mig?« sagde han. »Ræk mig en mønt!« 16De rakte en mønt frem. »Hvem er der billede af på mønten?« spurgte han. »Og hvad er det for et navn, der er indridset i den?«

»Det er kejserens navn og billede,« svarede de.

17»Så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans.« De var målløse over hans svar.

Saddukæernes spørgsmål om genopstandelsen fra de døde

Matt.22,23-33; Luk.20,27-40

18Derefter kom der nogle saddukæere, som jo påstår, at ingen kan genopstå fra de døde. De stillede Jesus følgende spørgsmål: 19»Mester, Moses gav os jo den forordning, at hvis en mand dør barnløs, skal hans bror gifte sig med enken, så hun kan få en søn, der kan føre den dødes slægt videre. 20Nu var der syv brødre, og den ældste giftede sig, men døde uden at have fået nogle børn. 21Derfor giftede den næste af brødrene sig med enken, men også han døde barnløs. Så giftede den tredje sig med hende, men døde også uden at have fået børn. 22Sådan blev det ved, indtil alle de syv brødre var døde. Til sidst døde også konen. 23Hvem af brødrene skal være hendes mand, når de genopstår fra de døde? Alle syv har jo været gift med hende.«

24Jesus svarede: »I tager fejl, fordi I hverken forstår Skriftens ord eller Guds kraft. 25Når mennesker genopstår fra de døde, vil de ikke længere gifte sig. På det område bliver de ligesom englene i Himlen. 26Og hvad angår det at genopstå fra de døde, har I så aldrig læst det sted i Toraen, hvor Moses står foran den brændende tornebusk? Der nævner Gud hans afdøde forfædre, idet han siger: ‘Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud!’27Men Gud er ikke de dødes Gud. Han er Gud for dem, der lever. I er helt på vildspor.«

Det vigtigste bud i Toraen

Matt.22,34-40

28En af de skriftlærde, der stod og lyttede, syntes Jesus havde givet et godt svar. Derfor kom også han frem med sit spørgsmål: »Hvilket bud er det vigtigste?«

29Jesus svarede: »Det vigtigste bud lyder således:

‘Israels folk, hør efter! Herren er vores Gud – Herren alene. 30Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med hele dit liv, med alle dine tanker og al din styrke!’

31Et andet bud lyder således:

‘Du skal elske din næste som dig selv.’

Det er de to vigtigste bud.«

32»Ja, Mester,« svarede den skriftlærde. »Det er rigtigt, når du siger, at Herren alene er Gud, og der er ingen anden Gud. 33Og det med at elske ham af hele sit hjerte, med alle sine tanker og al sin styrke og så det med at elske sin næste som sig selv – det er større og vigtigere end alle brændofre og slagtofre.«

34Da Jesus hørte mandens svar, udbrød han: »Du er ikke langt fra Guds rige!« Derefter var der ingen, der havde mod på at stille Jesus flere spørgsmål.

Messias som Davids søn

Matt.22,41-46; Luk.20,41-44

35Mens Jesus underviste folk inde på templets område, spurgte han: »Hvorfor siger de skriftlærde, at Messias skal være en søn af David? 36-37David kalder jo Messias for sin herre – og han var inspireret af Helligånden, da han sagde det:

‘Herren sagde til min herre:

Sæt dig ved min højre side,

imens jeg overvinder dine fjender.’

Når David her kalder ham sin herre, hvordan kan han så samtidig være hans søn?«

Den store skare lyttede til ham med begejstring.

Jesus advarer imod de skriftlærdes hykleri

Matt.23,1-12; Luk.20,45-47

38Jesus fortsatte: »Tag jer i agt for de skriftlærde! De elsker at gå klædt som fornemme og lærde mænd, og de nyder, at man hilser ærbødigt på dem, når de går gennem byens gader. 39De kappes om de bedste pladser i synagogen, og de elsker at være æresgæster ved de fine middage. 40Men samtidig svindler de sig til enkers ejendom, og de fremsiger lange bønner for at se fromme ud. De vil få en hård dom.«

Forskellen mellem at give og at ofre

Luk.21,1-4

41Så satte Jesus sig lige over for templets indsamlingsbøsse og iagttog de folk, der lagde penge i den. Mange rige gav store beløb, 42men der kom også en fattig enke, som lagde to småmønter deri. 43Jesus kaldte på disciplene. »Så I den fattige enke der?« spurgte han. »Det siger jeg jer: Hun gav mere end alle de andre. 44De gav af deres overflod, men hun gav simpelthen alt, hvad hun ejede og havde.«

2 kommentare “Markus – Kapitel 12”

  1. mollerik

    Farisæerne udtænkte en snedig plan for at få Jesus arresteret: Sammen med kong Herodes’ mænd gik de til ham og spurgte:
    “Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej? (Hvis han svarede “Ja” kunne de anklage ham for det jødiske råd, svarede han “Nej”, ville han blive arresteret af kongens mænd!
    Men Jesus svarede: “Hvorfor sætter I fælder for mig? Ræk mig en mønt!” De rakte ham en denar.
    Jesus: “Hvem er der billede af på mønten? Og hvad er det for et navn, der er indridset i den?”
    Farisæerne: “Det er kejserens navn og billede”.
    Jesus: “Så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans!”
    De var målløse over hans svar.

  2. mollerik

    Jesus kaldte på disciplene. »Så I den fattige enke der?« spurgte han. »Det siger jeg jer: Hun gav mere end alle de andre. De gav af deres overflod, men hun gav simpelthen alt, hvad hun ejede og havde.«

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.