Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24

 

Fristelsen i ørkenen

Matt.4,1-11; Mark.1,12-13

1Jesus gik videre fra Jordanfloden, efter at han var blevet fyldt med Helligånden, og han blev ført rundt i Judæas ødemark under Åndens ledelse. 2I 40 dage spiste han intet, og henimod slutningen var han meget sulten. Da kom Djævelen for at friste ham, 3og han sagde til ham: »Hvis du virkelig er Guds Søn, hvorfor siger du så ikke til den sten dér, at den skal blive til brød?«

4Jesus svarede: »Der står skrevet: ‘Et menneske lever ikke af brød alene!’ «

5Derefter tog Djævelen ham med et andet sted hen, og i et glimt viste han Jesus alle verdens lande. 6Så sagde han: »Jeg vil give dig magt over al den herlighed, du ser. Den tilhører mig, og jeg giver den til hvem, jeg vil. 7Hvis bare du vil falde på knæ og tilbede mig, vil jeg overgive det alt sammen til dig.«

8Jesus svarede: »Der står skrevet: ‘Det er Herren, din Gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene.’ «

9Så tog Djævelen ham med ind til Jerusalem og op på det højeste hjørne af tempelmuren. »Hvis du virkelig er Guds Søn,« sagde han, »så kast dig ud herfra! 10Der står jo skrevet: ‘Han befaler sine engle at passe på dig. 11De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.’ «

12Jesus svarede: »Der er sagt: ‘Du må ikke provokere Herren, din Gud.’«

13Da Djævelen var nået til ende med sine fristelser, lod han Jesus være i fred, indtil han kunne øjne en ny chance.

Jesus begynder at fortælle om Guds rige rundt om i Galilæa

Matt.4,12-17; Mark.1,14-15

14Jesus vendte nu tilbage til Galilæa, hvor han vandrede rundt og udførte mange mirakuløse helbredelser ved Helligåndens kraft. Inden længe blev han kendt langt uden for Galilæas grænser. 15Han underviste også i synagogerne, og folk talte med beundring om ham.

Jesus forkastes som Messias af sine bysbørn

16Da Jesus kom til Nazaret, hvor han var vokset op, gik han den følgende sabbat hen til synagogen, som han plejede. Under mødet blev han bedt om at læse op fra Skrifterne, så han rejste sig, 17og man rakte ham profeten Esajas’ bogrulle. Han rullede den ud og læste op fra det sted, hvor der står:

18»Herrens Ånd er over mig,

fordi han har udvalgt mig.

Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige,

forkynde frihed for de fangne,

give nyt syn til de blinde,

og rejse dem op, som er blevet trampet ned.

19Det bliver en tid, hvor Herren tager imod alle,

som kommer til ham.«

20Derpå rullede Jesus bogrullen sammen igen, gav den tilbage til synagogetjeneren og satte sig ned for at kommentere det, han havde læst. Alle i synagogen stirrede spændt på ham. 21»I dag er de skriftord, I lige har hørt, gået i opfyldelse!« begyndte han.

22Alle fik et godt indtryk af ham, og de var betaget af de vidunderlige ord, der kom fra hans mund. Men at Jesus skulle være Messias, det kunne de ikke acceptere. »Jamen, det er jo Josefs søn,« blev de ved med at sige.

23Jesus svarede: »I vil sikkert bruge ordsproget: ‘Læge, læg dig selv’ på mig, – og I vil sige: ‘Hvorfor gør du ikke de samme undere her i din hjemby, som du gjorde i Kapernaum?’ 24Men det siger jeg jer: Ingen profet bliver accepteret som profet i sin hjemby. 25-26Tænk på det mirakel, som profeten Elias gjorde for at hjælpe en enke i Zarepta i Sidons land. Der var ellers enker nok i Israel, som trængte til hjælp, for det regnede ikke i tre et halvt år, og der var stor hungersnød i landet, men Elias blev ikke sendt til nogen af dem. 27Eller tænk på profeten Elisa, som helbredte syreren Na’aman, skønt der var mange spedalske i Israel, der trængte til hjælp.«

28Da folk i synagogen hørte den udtalelse, blev de rasende. 29De sprang op og førte Jesus ud af byen, hen mod randen af det bjerg, Nazaret er bygget på. De ville styrte ham ned, 30men han gik roligt sin vej midt igennem menneskemængden.

Jesu autoritet – hans magt over de onde ånder

Mark.1,21-28

31Jesus slog sig derefter ned i Kapernaum. Den følgende sabbat underviste han i synagogen, 32og hans ord gjorde dybt indtryk på folk, for han talte til dem med en autoritet, de ikke var vant til.

33Nu var der i forsamlingen en mand, der var besat af en ond ånd. Han begyndte at råbe af fuld hals: 34»Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!«

35»Ti stille, og kom ud af ham!« befalede Jesus. Den onde ånd kastede manden til jorden og fór så skrigende ud af ham uden at gøre ham yderligere fortræd. 36De tilstedeværende blev forfærdede og begyndte at diskutere, hvad der var sket: »Hvilken utrolig magt! Han taler jo med en sådan autoritet, at selv de onde ånder adlyder ham og farer ud.« 37Og rygtet om ham gik som en løbeild over hele egnen.

Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme

Matt.8,14-17; Mark.1,29-34

38Fra synagogen gik Jesus hen til Simons hus, hvor Simons svigermor lå med høj feber. Man bad Jesus om at helbrede hende, 39og han gik hen til hende og befalede feberen at forlade hende. Feberen forsvandt, og hun stod op med det samme og sørgede for mad til dem.

40Da solen var gået ned, og sabbatten dermed var forbi, kom folk med alle dem, der led af forskellige slags sygdomme. Jesus lagde hænderne på hver enkelt og helbredte dem. 41Mange blev befriet fra onde ånder, og når ånderne på hans befaling kom ud, råbte de: »Du er Guds Søn!« Men Jesus ønskede ikke, de skulle røbe, at han var Messias. Derfor befalede han dem at tie stille.

Jesus fortsætter med at fortælle om Gud og helbrede i hele Galilæa

Matt.4,23-25; Mark.1,35-39

42Tidligt næste morgen gik Jesus ud til et øde sted. Folk ledte efter ham alle vegne, og da de fandt ham, bad de ham om ikke at forlade dem. Men han sagde: 43»Jeg må også bringe budskabet om Guds rige til de andre byer. Det er det, jeg er blevet sendt for at gøre.« 44Og han vandrede omkring og forkyndte i landets synagoger.

2 kommentare “Lukas – Kapitel 4”

  1. mollerik

    Mange blev befriet fra onde ånder, og når ånderne på hans befaling kom ud, råbte de: »Du er Guds Søn!«

  2. mollerik

    Nu var der i forsamlingen en mand, der var besat af en ond ånd. Han begyndte at råbe af fuld hals: »Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!«

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.