Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24

 

Tab ikke modet

1Jesus fortalte derefter disciplene en historie om nødvendigheden af altid at bede og ikke miste modet:

2»Der var engang en dommer, som ikke frygtede Gud og ikke tog hensyn til folks rettigheder. 3I byen boede også en enke, som blev ved med at opsøge ham. ‘Den, som har forbrudt sig imod mig, skal dømmes og straffes,’ forlangte hun. 4Længe afviste han at foretage sig noget, men til sidst sagde han til sig selv: ‘Selv om jeg er ligeglad med Gud og mennesker, 5så må jeg nok hellere afsige en dom, siden hun bliver ved med at besvære mig. Ellers ender det vel med, at hun overfalder mig.’«

6Og Jesus fortsatte: »Når den korrupte dommer siger sådan, 7tror I så ikke den barmhjertige Gud vil lytte til sine udvalgte, der råber til ham dag og nat, og dømme dem, der mishandler dem? 8Jo, han vil straffe de skyldige, og det vil ske i hast. Men hvor mange vil holde fast ved troen, indtil Menneskesønnen kommer tilbage?«

Stolthed kontra ydmyghed

9Derefter fortalte Jesus en historie til nogle, som var stolte over deres egen fromhed og følte sig højt hævet over andre: 10»To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var farisæer, den anden var skatteopkræver. 11Farisæeren stillede sig frem foran de andre og bad således: ‘Jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som så mange andre: røvere, ægteskabsbrydere og andre onde mennesker – eller som den skatteopkræver, der står derhenne. 12Jeg faster to dage om ugen, og jeg giver tiende af alt, hvad jeg tjener.’

13Skatteopkræveren stod for sig selv med sænket blik. Han slog sig brødebetynget for brystet og sagde med fortvivlelse i stemmen: ‘Åh, Gud, vær nådig mod mig. Jeg er en synder.’

14Det siger jeg jer: Det var skatteopkræveren, der blev accepteret af Gud, ikke farisæeren! For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«

Hvordan man får adgang til Guds rige

Matt.19,13-15; Mark.10,13-16

15På et tidspunkt kom nogle forældre til Jesus med deres små børn, for at han skulle velsigne dem. Da disciplene så det, ville de jage dem bort. 16Men Jesus kaldte på dem. »Lad børnene komme til mig,« sagde han. »I må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige. 17Det siger jeg jer: De, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.«

Hvordan man får det evige liv

Matt.19,16-26; Mark.10,17-27

18En af de jødiske ledere kom en dag til Jesus med et spørgsmål. »Mester, du er et godt menneske,« sagde han. »Kan du fortælle mig, hvad jeg skal gøre for at få del i det kommende liv?«

19»Hvorfor kalder du mig god?« spurgte Jesus. »Det ord kan jo kun bruges om Gud. 20Og med hensyn til det, du spørger om, så kender du budene: Du må ikke bryde ægteskabet, du må ikke begå drab, ikke stjæle, ikke anklage nogen på falsk grundlag, og du skal ære din far og din mor.«

21»Alle de bud har jeg overholdt, fra jeg var ganske ung,« svarede manden.

22Da Jesus hørte det svar, sagde han: »Du mangler én ting endnu. Sælg alt, hvad du har, og giv pengene til de fattige. Så skal du få del i Himlens rigdom – og kom så og følg mig!« 23Det blev manden dybt ulykkelig over at høre, for han var meget rig.

24Da Jesus så hans bedrøvede ansigt, sagde han: »Hvor er det dog svært for rige folk at komme ind i Guds rige! 25Ja, det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end det er for en rig at gå ind i Guds rige.«

26De omkringstående var forbløffede. »Hvem kan så få det evige liv?« udbrød de.

27Jesus svarede: »Hvad intet menneske kan gøre, det kan Gud.«

Lønnen for at følge Jesus

Matt.19,27-30; Mark.10,28-31

28»Hvad så med os?« spurgte Peter. »Vi har forladt vores hjem og ejendele for at følge dig.« 29Jesus svarede: »Det siger jeg jer: Alle, der har forladt hjem, ægtefælle, søskende, forældre eller børn for Guds riges skyld, 30skal få det mange gange igen i denne verden – og evigt liv i den kommende verden.«

Tiden nærmer sig, hvor Messias skal lide og dø

Matt.20,17-19; Mark.10,32-34

31Jesus samlede sine 12 disciple omkring sig og sagde: »Nu er vi snart i Jerusalem, og dér vil alle Skriftens profetier om Menneskesønnen gå i opfyldelse. 32Jeg vil blive udleveret til romerne, og de vil spotte og håne mig og spytte på mig. 33Jeg vil blive pisket og dræbt, men på den tredje dag vil jeg genopstå fra de døde.«

34Men disciplene forstod slet ikke, hvad han sagde. Hans ord var som en lukket bog for dem, så de ikke fattede, hvad han talte om.

En blind bliver helbredt og slutter sig til Jesus

Matt.20,29-34; Mark.10,46-52

35Jesus og hans følge nærmede sig nu Jeriko. Der sad en blind mand ved vejen og tiggede, 36og da han hørte lyden af mange mennesker, der nærmede sig, spurgte han, hvad der foregik. 37»Det er Jesus fra Nazaret, der kommer forbi,« fik han at vide. 38Så gav han sig til at råbe: »Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!«

39De mennesker, der gik foran Jesus, forsøgte at få manden til at tie stille, men han råbte bare endnu højere: »Du Davids Søn, forbarm dig over mig!«

40Jesus standsede og sagde, at man skulle føre den blinde mand hen til ham. 41»Hvad vil du, jeg skal gøre for dig?« spurgte Jesus.

»Herre,« sagde manden, »jeg vil gerne kunne se!«

42»Det er sket!« svarede Jesus. »Din tro har reddet dig!« 43Straks kunne manden se, og han begyndte at lovprise Gud og fulgte derefter med Jesus. Alle de omkringstående brød også ud i lovprisning.

2 kommentare “Lukas – Kapitel 18”

  1. mollerik

    »Lad børnene komme til mig,« sagde han. »I må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige. Det siger jeg jer: De, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.«

  2. mollerik

    Skatteopkræveren stod for sig selv længst borte fra alteret med sænket blik. Han slog sig brødebetynget for brystet og sagde med fortvivlelse i stemmen: ‘Åh, Gud, vær mig, store synder nådig’.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.