Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24

 

Om måden at bruge penge på

1Jesus fortalte nu følgende historie til disciplene: »En rig godsejer havde ansat en forvalter til at bestyre sit gods. Nogen tid efter blev han underrettet om, at forvalteren var uærlig og brugte løs af hans penge. 2Derfor kaldte han ham ind til sig. ‘Hvad er det, jeg hører om dig?’ sagde han. ‘Nu skal du afslutte alle dine regnskaber, og så bliver du fyret!’

3‘Hvad skal jeg dog gøre?’ tænkte forvalteren. ‘Nu mister jeg mit job. Jeg kan ikke klare hårdt fysisk arbejde, og jeg vil ikke være bekendt at gå rundt og tigge. 4Vent lidt! Nu har jeg det! Jeg må sørge for at have nogle venner, som kan hjælpe mig, når jeg ikke har flere penge.’

5Derfor tilkaldte han en efter en alle de folk, der stod i gæld til godsejeren. ‘Hvor meget skylder du?’ spurgte han den første.

6‘100 tønder olivenolie.’

‘Godt, her er gældsbeviset. Sæt dig straks ned og ret det til 50.’

7‘Og du,’ spurgte han den næste, ‘hvor meget skylder du?’

‘100 tønder hvede.’

‘Okay, skriv 80 i stedet for.’

8Da godsejeren hørte, hvad hans uærlige forvalter havde fundet på, roste han ham for hans klarhjernede initiativ.«

Jesus fortsatte: »Denne verdens børn behandler folk af deres egen slags med større skarpsindighed, end lysets børn gør. 9Og jeg siger til jer: Pas på, hvordan I bruger denne verdens materielle værdier. Brug dem til at skaffe jer venner og vinde dem for Guds rige. Når penge ikke længere har gyldighed, så vil disse venner tage imod jer i de evige boliger.«

10Jesus sluttede med følgende ord: »De, der er ærlige og trofaste i det mindre væsentlige, vil også være det i det mere væsentlige. Men de, der ikke er til at stole på i det, som har ringe værdi, kan man heller ikke regne med i det, som har stor værdi. 11Hvis man ikke kan stole på jer med hensyn til denne verdens flygtige værdier, kan man heller ikke betro jer de sande værdier. 12Og hvis I ikke kan tage vare på andres ejendom, hvem vil så give jer noget, I kan kalde jeres eget?«

Kontrasten mellem de himmelske og jordiske værdier

Matt.6,24; 11,12-13; 5,18.32

13Jesus fortsatte: »Ingen kan tjene to herrer. Enten vil man hade den ene og elske den anden, eller man vil satse på den ene og ignorere den anden. I kan ikke tjene både den sande Gud og pengeguden. «

14Da farisæerne hørte det, hånede de Jesus, for de satte stor pris på deres penge. 15Jesus sagde da til dem: »I farisæere vil gerne give det udseende af at være så fromme, men Gud kender jeres hjerter. Det, som mennesker sætter højt, er uden værdi i Guds øjne.

16Toraen og de profetiske bøger havde deres tid, indtil Johannes Døberen kom. Men med Johannes begyndte budskabet om Guds rige at blive forkyndt, og alle kæmper imod det!17Men det er lettere for himlen og jorden at forgå, end det er for selv den mindste del af Toraen at falde til jorden uden at blive opfyldt.

18Enhver mand, der skiller sig fra sin kone, bryder ægteskabet, hvis han gifter sig med en anden, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, bryder også ægteskabet.«

Vend om, mens der endnu er tid

19Jesus fortsatte: »Der var en rig mand, som levede i stor luksus, klædte sig i kostbart tøj og holdt fest hver dag. 20Uden for hans dør havde man lagt en stakkels tigger, der havde bylder og sår over hele kroppen. Han hed Lazarus. 21Han længtes efter at kunne spise sig mæt i det, der blev tilovers fra den rige mands fester, men han fik ingenting. Derimod kom de sultne hunde og slikkede hans sår.

22Den stakkels mand døde, og englene bar ham hen til Abraham, hvor han fik lov at ligge til bords ved hans side. Den rige mand døde også og blev begravet. 23Da han slog øjnene op, var han i dødsriget, hvor han led store kvaler. Langt borte så han Lazarus ligge til bords ved Abrahams side.

24‘Fader Abraham!’ råbte han. ‘Hav medlidenhed med mig! Send Lazarus hen for at dyppe spidsen af sin finger i vand og væde min tunge, for jeg har det forfærdeligt i flammerne her.’

25Men Abraham svarede: ‘Husk nu, min ven, at du levede på livets solside, mens Lazarus havde det ondt. Nu er det ham, der trøstes, og dig, der lider. 26Desuden er der en dyb kløft imellem os. Selv hvis nogen ville herfra over til jer, så var det ikke muligt, og man kan heller ikke komme fra jer over til os.’

27Da råbte den rige mand: ‘Så beder jeg dig, fader Abraham, send Lazarus til min fars hus 28for at advare mine fem brødre, så de ikke skal ende i den her frygtelige pine.’

29Men Abraham sagde: ‘Dine brødre kan jo bare høre efter, når der læses op fra Toraen og de profetiske bøger.’

30‘Nej, fader Abraham, det er ikke nok! Men hvis der kom en fra de døde, så ville de ændre indstilling!’

31‘Hvis de ikke vil lytte til Moses og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om nogen genopstod fra de døde.’«

7 kommentare “Lukas – Kapitel 16”

  1. mollerik

    Jesus fortsatte: »Der var en rig mand, som levede i stor luksus, klædte sig i kostbart tøj og holdt fest hver dag.
    Uden for hans dør havde man lagt en stakkels tigger, der havde bylder og sår over hele kroppen. Han hed Lazarus. Han længtes efter at kunne spise sig mæt i det, der blev tilovers fra den rige mands fester, men han fik ingenting. Derimod kom de sultne hunde og slikkede hans sår.«

    Abraham sagde: ‘Hvis de ikke vil lytte til Moses og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om nogen genopstod fra de døde.’

  2. mollerik

    16. Toraen og de profetiske bøger havde deres tid, indtil Johannes Døberen kom. Men med Johannes begyndte budskabet om Guds rige at blive forkyndt, og alle kæmper imod det!
    17. Men det er lettere for himlen og jorden at forgå, end det er for selv den mindste del af Toraen at falde til jorden uden at blive opfyldt.

  3. 4444dddd

    Siden jeg allerede -i en oversætnings-kommentar til Matt 11. 12,- ´i forbifarten` dér diskrediterede den Hverdagsdanske oversættelse også (-og endnu mere) af parallel-stedet her hos Lukas ( 16. 16), skal jeg her på stedet gøre en uddybning af den samme sag-, startende med at anføre den kirkeligt traditionelle oversættelse / ´forståelse`, af: Luk. 16. 16.

    “Loven og profeterne havde deres tid indtil Johannes; fra den tid forkyndes Guds-riget, og enhver trænger [sig] ind i det [el.: på det].”

    Hvad der herunder er tale om -kristent-åndeligt,- giver sig nok mest oplagt sammenholdt med Jesu ´bede-lignelser`, “Enken og dommeren” f.eks ( Luk. 18), hvori dommeren ´overmandes` af enkens vedholdende ´trængen sig på` ( “ellers kommer hun vel til sidst og slår mig i ansigtet!” – apropos det ´voldelige` islæt i grundtekstordet), ~”Skulle Gud så ikke skaffe Sine udvalgte ret, [´retfærdiggøre`- ], Dem, som råber til ham dag og nat!?”; – eller – i Luk. 11 -, hvor den påtrængende trængende, -om ikke for andet, så for (netop) sin Påtrængenheds skyld,- skal få givet, hvad han behøver, og : “Hvor meget snarere vil så ikke Faderen fra Himmelen give Helligånden [~Guds-riget -] til dem, der [-således Påtrængende, ~ ´dag og nat`-] beder ham.”
    -De Påtrængende-, nemlig, der (er)kender sig : Trængende-, ~syndige.

    Nu vil jeg ikke nægte, at forholdet /´udvekslingen`, mellem Jesus og de politisk-religiøse ledere i landet (præster og farisæere) : Modsætningsforholdet- (hvor i og med De bliver Hans modstandere og livs-fjender),- vitterligt er et (stærkt) med-indgående: Tema, i de skrevne Evangelier, og som sådan faktisk leverer en mulig overordnet indfaldsvinkel til at ´forstå sig på` (hele) dette skrevne. / -Den indfaldsvinkels tilgang Den hverdagsdanske oversættelse så har valgt for sig Her- (-og i øvrigt jævnt hen).
    Lægger vi hertil, at denne Hverdagsdanske jo angiveligt lægger sig selv frem Som : Et Supplement til ´den traditionelle` – og som sådan vel gerne skulle levere noget jævnt hen ´lidt anderledes` – ja så lod dét sig vel -også kristent set, afvinde en positiv side,- når altså(!) -den så heller ikke tages for sig, alene, – i hvilket tilfælde den kristent-åndeligt bedømt må siges udgøre : en ´afkristnet` ´bibel`.
    -Men dét kan jo sikkert så også være : Et Positiv, for ganske mange.

    • 4444dddd

      Jeg har set den ansvarlige Oversætter (-af Hverdagseren) tyde / læse, vers 16 hen i retning af, at det er “Guds rige” (~qua nemlig det efter kødet udvalgte Israel), der nu (-dvs: i og med Johannes Døber og Jesus selv – ( og ´i kamp` mod alle dets egne ´Autoriteter`)) – “evangeliseres”-, hvad jeg egentlig godt vil kalde for : en (-Bibelsk-) indsigtsfuld drejning, nemlig inde under anlæggelsen af det perspektiv [Bibel-fundamentalistiske-] der, påregnende Guds trofastheds (kommende) opfyldelse på ´Israel efter kødet`, Læser og ´forstår` (og: over sætter) også det Ord Kristus var givet at tale ( Ånds-ordet, dét der står, når selv himmel og jord forgår, Sandheden Selv, -i Hans person), hérefter,- alias: det Troens ord (-og dermed: Subjektivitets-beliggende) der er dét vedkommende (saligheds-vedkommende) i og under Troens tidsalder (hvormed: ´Min eksistentielle position`, bliver noget højst afgørende -for: Min sande saliggørende forholden mig) – for i stedet, og i dénne eksistens-bestedelse, at se på hele dette bibelsk skrevne Som Sådan og under ét, på samme måde som naturvidenskaben ser på hele ´universet` under ét (-fra en tænkt position Udenfor Det Hele-!? – som det vist kun og alene er forbeholdt Gud selv at kunne- /(~gørende sig selv Gud lig)-), hvorud af kommer dén “objektive sandhed”, der funderer sig på det objektivt tilgængelige, og deraf snarere opfatter (og over sætter) dét : Guds rige som ikke er af denne verden-, efter det, som er / var, -end omvendt- -sådan som vist ellers Guds ords tale om det gamles (kommende) med-indsættelse lader formode.

      Det har slået mig, at den relevans eller vedkommenhed af dét Jesu eget talte Ord, vi har stående i Evangelierne, (-og: talte `ind i jødedommen`) på denne måde mest ville kunne være som : en særlig, / tidsbestemt(-)/, forbilled-dannende, udgave af og for den (fri-)kirkelige evangelisering ´af´ kristenheden, – for at drage folk ind i den: Bibel-troende, ´varme`.
      Det har så osse slået mig, at også farisæerne -ifølge Evangelie-ordet (Matt. 23)- drog om til lands og til vands for at vinde en eneste proselyt for Deres; samt at Guds nådegaver jo også var dem beskåren.

      Blot til eftertanke-; – /og til understregning af at skellet i den forstand er hårfint, at det ligger i det Åndelige, -er beliggende i Subjektiviteten.

      • 4444dddd

        Det: Kristent indsigtsfulde, i den gængse -(Og : mest tekstnært ordrette)- oversættelse, er, at verset hermed faktisk oplyser (´åbenbarer`) noget om, hvad der ligger i selve grund-budskabet: “Omvend jer, for Guds rige er kommet nær”, nemlig så nær, at de derfor trængende (~de, der -kendende sig i et ´andet riges` magt- kender en trang i sig efter Guds- [~Alias: Guds børn]), nu har fået det så nær på sig, at de Faktisk kan : trænge- sig ind i det, /~under omvenden sig.. fra Denne verdens ditto\, formedelst nemlig: Hans talte Ords indladelse i sig, ved: troen, på ordet, – Ordet, der, i Ham, er blevet kød.

        Lidt til forskel fra dén Rapporterende- ( moderne videnskabeligt orienterede-) indsigt, der, ud fra betragtningen af de objektivt foreliggende omstændigheder, slutter sig til, hvad ´manden` så naturligt /(‘ naturligvis`), taler om og må sigte til.

  4. 4444dddd

    “Presse-meddelelse”-

    “… og enhver presser sig ind i det [~Guds rige]” – rammer måske grundteksten endnu en smule bedre [end: “trænger ind”], derved, at udsagnsordet for det (-også her hos Lukas) står i det særlige græske kasus, der bruges, når ´aktiviteten` er rettet på substantivet selv-
    -til hvis belysning, igen, jeg så vil fremdrage Luk 13.24 : “Kæmp I for at komme igennem den snævre port”, der nemlig er for snæver til, at vi kan komme igennem den med noget af det, vi er Denne-verdsligt sammengroet med-, men, Åndeligt, ´presser os selv sammen` fra, så vi på den led ikke ´fylder mere`, end Han gjorde-, som er: Døren.

    Men også i dette samme ords særlige betydning af, at: Presse citronen-, kan det her være ´beskrivende` relevant, nemlig for vor Hverdagsdanske oversættelse, der må siges : Presse Teksten, grundteksten, til det Yderste,- for at få Sin skrevne mening ud af den.

  5. ehlers10

    De næste tre gange handler Jesu undervisning om penge og vort forhold til dem. Nu kan man meget let få den tanke, at penge er noget skidt,
    som kun giver problemer. Men det er nu ikke Bibelen lære. Gud velsigner blandt andet Abraham (1 Mos 12, 1-2 + 13, 2) med megen rigdom.
    Så det er egentlig ikke pengene i sig selv, men derimod mit mit forhold til dem. Problemet bliver, når det er rigdommen, jeg lever for – det kalder Jesus for en afgud.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.