Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5

 

De efterladte indbyggeres sorg og bøn om genoprettelse

 

1Herre, tænk på, hvor meget vi har lidt.

Glem ikke al den foragt, vi har måttet tåle.

2Det land, du gav os, er fyldt med fremmede,

udlændinge overtog vores ejendom.

3Vi er forældreløse, vore fædre er døde,

og vore mødre sidder tilbage som enker.

4Selv vandet, vi drikker, må vi købe,

og vi betaler for brændsel i dyre domme.

5Vi træller under vore fjenders tyranni,

vi er trætte af slid og slæb,

åget trykker os.

6Vi har måttet underlægge os Egypten og Assyrien

for at have mad at spise.

7Vore forfædre syndede, men nu er de døde,

så det er os, der må bære straffen.

8Et slavefolk er blevet herrer over os,

og der er ingen til at redde os.

9Vi må hente vores føde langvejsfra

og risikere at blive overfaldet på vejen.

10Vores hud er blevet mørk af solen,

og sulten brænder i os.

11I Jerusalem voldtager de vore kvinder,

og vore unge piger krænkes i Judas byer.

12Vore ledere henrettede de ved hængning,

gamle folk viste de ikke medynk.

13Vore unge mænd må nu trække kværnen,

vore drenge segner under byrder af brænde.

14De gamle forsvandt fra byens torve,

de unges muntre musik er forstummet.

15Vi har alle mistet vores livsglæde,

den lystige dans er afløst af sorg.

16Vi har intet mere at være stolte af.

Vi har syndet og har det elendigt.

17Vore hjerter er fyldt med sorg,

vi kan dårligt se ud af øjnene for tårer.

18Vi græder over Zions bjerg, hvor templet lå,

nu strejfer sjakaler om i ruinerne.

19Herre, du er dog for evigt den samme.

Dit herredømme varer fra slægt til slægt.

20Vil du for evigt glemme os?

Hvor længe skal vi vente på din frelse?

21Drag os tilbage til dig, så vi omvender os.

Giv os en ny chance, så alt bliver som før.

22Eller har du fuldstændig forkastet os?

Er din vrede som en bundløs afgrund?

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.