Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 /

 

Aj erobres

1Herren sagde nu til Josva: »Vær ikke modløs og bange! Tag hele hæren med dig og indtag Aj. Jeg vil give jer sejr over byens konge og alle hans mænd. Jeg vil give jer byen og det tilhørende landområde. 2I skal gøre med dem, som I gjorde med kongen og indbyggerne i Jeriko, men denne gang må I selv beholde krigsbyttet og kvæget. I skal lægge baghold vest for byen.«

3-4Så gjorde Josva og Israels hær sig klar til at angribe Aj. Josva udvalgte 30.000 krigere og gav dem følgende besked: »I skal lægge jer i baghold vest for byen og være klar til at angribe. 5Når jeg og resten af hæren angriber Aj, kommer alle mændene ud af byen for at kæmpe ligesom sidst. Når vi så trækker os tilbage, 6tænker de: ‘Israelitterne flygter fra os ligesom før.’ Men vi lader dem forfølge os, indtil de alle er kommet ud af byen. 7Så springer I frem fra bagholdet og indtager byen. Herren vil give jer sejr, 8og I skal sætte ild til byen, sådan som han har befalet. Det er en ordre!«

9Med disse ord sendte Josva mændene af sted, og de gik i ly af natten hen vest for byen mellem Aj og Betel, hvor de lagde sig i skjul. Men Josva blev den nat hos resten af hæren. 10Tidligt næste morgen samlede Josva sine mænd og marcherede sammen med de israelitiske ledere mod Aj. 11De slog lejr nord for byen, på den anden side af en dal. 12Om natten sendte Josva endnu 5000 mand af sted, der skulle slutte sig til bagholdet vest for byen, 13men selv gik Josva ned i dalen.

14Ajs konge kunne se israelitternes lejr på den anden side af dalen, og tidligt den næste morgen rykkede han ud og angreb dem på et plateau med udsigt over Jordandalen uden at vide, at resten af hæren lå i baghold vest for byen. 15Da Josvas hærafdeling lod sig slå på flugt og flygtede østpå mod ørkenen, 16fik alle byens mænd ordre til at sætte efter dem. På den måde blev de lokket væk fra byen. 17Der var ikke en eneste mand tilbage i Aj, for alle var med til at forfølge israelitterne, så byen lå vidt åben og forsvarsløs.

18Da sagde Herren til Josva: »Ræk dit spyd ud mod Aj, for jeg vil give dig byen.« Josva gjorde, som Herren havde sagt, 19og da mændene, der lå i baghold, så signalet, sprang de frem fra deres skjul og løb ind mod byen. Den blev hurtigt indtaget og stod snart i lys lue. 20-21Da mændene fra Aj så sig tilbage og opdagede de store røgskyer over byen, var de klar over, at de var lokket i en fælde. Også Josva og de flygtende israelitter så røgen og vidste derfor, at bagholdsangrebet var lykkedes. Israelitterne vendte nu om og angreb deres forfølgere. 22Samtidig kom israelitterne fra bagholdet ud fra byen og angreb fjendens bagtrop. Ajs hær var gået i fælden, og alle blev hugget ned, 23bortset fra kongen, der blev taget til fange og ført frem for Josva.

24Da Israels hær havde gjort det af med Ajs hær, vendte de tilbage og dræbte dem, der var efterladt i byen. 25Sådan blev hele Ajs befolkning, 12.000 i alt, udryddet på en enkelt dag. 26Først da den sidste indbygger var slået ihjel, sænkede Josva spyddet. 27Det eneste, der blev skånet, var kvæget og krigsbyttet, som israelitterne på Herrens befaling beholdt. 28Aj blev forvandlet til en ruinhob, hvilket den er den dag i dag.

29Ajs konge blev hængt op på en pæl, men ved solnedgang tog Josva liget ned og slængte det foran byens port, hvorefter man dængede sten ovenpå, og den stendynge ligger der endnu.

Josva bygger et alter og minder folket om Moselovens bud

30Senere byggede Josva på Ebals bjerg et alter for Herren, Israels Gud, 31efter de forskrifter, der står i Moseloven: »Byg mit alter af kampesten, der ikke er tilhuggede eller forarbejdede med jernredskaber.« Og præsterne ofrede brændofre og takofre til Herren. 32Mens Israelitterne så til, skrev Josva lovens bud på alterets sten.

33Hele folket, deres ledere, administratorer og dommere samt de fremmede iblandt dem, blev derpå delt i to grupper. Den ene gruppe stillede sig ved foden af Garizims bjerg, og den anden gruppe ved foden af Ebals bjerg. De to grupper stod altså over for hinanden, og præsterne, som bar pagtens ark, stillede sig midt imellem dem. Det skete alt sammen, sådan som Moses havde forordnet, at Israels folk skulle velsignes. 34Josva oplæste nu alle velsignelserne og forbandelserne, som Moses havde nedskrevet i lovbogen. 35Hver eneste af Moses’ befalinger blev læst op for denne forsamling af mænd, kvinder, børn og de fremmede, som boede iblandt israelitterne.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.