Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 /

 

Efraims territorium

1-2Ved lodtrækning fik Josefs efterkommere jord i et område, hvis sydgrænse startede ved Jordanfloden ud for Jeriko og gik videre op i højlandet til Betel (også kaldet Luz) og dernæst videre gennem arkitternes land til Atarot. 3Derpå bøjede den mod sydvest til jafletitternes område og kom til Nedre Bet-Horon og videre til Gezer og derfra ud til Middelhavet. 4De to stammer fra Josefs sønner, Efraim og Manasse, fik hver deres arvelod.

5Efraims arvelod:

Efraims klaners område gik fra Atarot-Addar mod øst til Øvre Bet-Horon mod vest, 6og derfra gik grænsen ud til Middelhavet. Nordgrænsen gik gennem Mikmetat og videre østpå i en bue op til Ta’anat-Shilo og videre øst om Janoha. 7Fra Janoha fortsatte den ned til Atarot og Na’ara øst om Jeriko for at ende ved Jordanfloden. 8Fra Tappuach løb nordgrænsen vestpå langs med Kana-kløften til Middelhavet. 9Efraim fik tillige nogle byer inden for Manasses territorium.

10De kana’anæere, som boede i Gezer, blev imidlertid aldrig drevet ud, og derfor lever de den dag i dag som slaver blandt Efraims folk.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.