Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21

 

Jesus genopstår

Matt.28,1-10; Mark.16,1-11; Luk.24,1-12

1Tidligt søndag morgen, mens det endnu var mørkt, gik Maria Magdalene ud til graven, og hun opdagede, at stenen var rullet fra indgangen. 2Derfor skyndte hun sig tilbage til Simon Peter og den anden discipel, som Jesus holdt særlig meget af, og sagde til dem: »Der er nogle, der har taget Herren væk fra graven, og vi ved ikke, hvor de har gjort af ham.«

3-4De to disciple løb straks ud til graven. I begyndelsen løb de side om side, men den anden discipel løb hurtigere end Peter og nåede først frem. 5Da han bøjede sig og kiggede ind i graven, så han, at ligklæderne lå der. Men han gik ikke ind i graven. 6Så nåede Peter frem, og han gik derind. Han så også ligklæderne og lagde mærke til, 7at det klæde, som Jesus havde haft over sit hoved, ikke var anbragt ved siden af ligklæderne, men lå foldet sammen på et sted for sig selv. 8Så gik den discipel, som var kommet først til graven, også derind – og da han så det hele, forstod han pludselig, hvad Jesus havde sagt om, hvad der ville ske med ham, og han blev overbevist.9For indtil da havde de ikke forstået, hvad det betød, når Skriften siger, at han skulle genopstå fra de døde. 10Derefter gik de hjem igen.

11I mellemtiden var Maria vendt tilbage til graven. Grædende bøjede hun sig ned og kiggede ind i gravkammeret, 12og der fik hun øje på to engle klædt i hvidt. Den ene sad, hvor Jesu hoved havde været, og den anden der, hvor fødderne havde været.

13»Hvorfor græder du?« spurgte de. »Fordi der er nogle, der har taget min Herre bort,« svarede hun, »og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.« 14Da hun havde sagt det, vendte hun sig og så Jesus stå der. Men hun genkendte ham ikke.

15»Hvorfor græder du?« spurgte Jesus hende. »Hvem leder du efter?« Hun regnede med, at det var gartneren, og sagde derfor: »Hvis det er dig, der har taget ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan gå hen og hente ham.«

16»Maria!« sagde Jesus. Hun kiggede på ham og udbrød på hebraisk: »Rabbuni!« (det betyder »Mester«).

17»Du skal ikke røre ved mig,« sagde han, »jeg er endnu ikke steget op til min Far. Men gå hen til disciplene og sig til dem, at jeg stiger op til min Far og jeres Far, til min Gud og jeres Gud.«

18Maria løb straks hen til disciplene og sagde: »Jeg har set Herren!« Og hun fortalte dem, hvad han havde sagt.

Jesus viser sig første gang for disciplene

19Samme aften var disciplene forsamlede inden døre, og de havde låst dørene af frygt for de jødiske ledere. Pludselig stod Jesus midt iblandt dem. »Fred være med jer!« sagde han. 20Så viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så, at det var Herren.

21Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Ligesom Faderen sendte mig, sådan sender jeg jer.« 22Derefter åndede han på dem og fortsatte: »Modtag Helligånden! 23Hvis I tilgiver mennesker deres synder, er de tilgivet, men hvis I nægter at tilgive dem, så bliver de ikke tilgivet.«

Jesus viser sig for Thomas og de øvrige disciple

Mark.16,14; Luk.24,36-49

24En af disciplene ved navn Thomas, også kaldet »Tvillingen«, var ikke til stede, da Jesus viste sig for dem. 25De andre disciple fortalte ham bagefter: »Vi har set Herren!« Men han svarede: »Det tror jeg ikke på! Kun hvis jeg med mine egne øjne får naglemærkerne i hans hænder at se og stikker fingeren i dem, og hvis jeg stikker hånden i hans side, vil jeg tro på det!«

26Den følgende søndag var disciplene samlet igen, og nu var Thomas sammen med de andre. Dørene var låst, men pludselig stod Jesus midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!«

27Så vendte han sig til Thomas: »Kom her med din finger,« sagde han. »Se, her er mine hænder. Kom med din hånd og føl på min side. Tro i stedet for at tvivle!« 28»Min Herre og min Gud!« udbrød Thomas. 29»Nu tror du, fordi du har set mig,« sagde Jesus. »Velsignede er de, som ikke har set og alligevel tror.«

Afslutningsord

30Jesus gjorde mange flere mirakler for øjnene af sine disciple end dem, der er nedskrevet i bogen her. 31Men jeg har skrevet dette, for at I skal tro på, at Jesus er Messias, Guds Søn, og gennem jeres tro få del i det evige liv.

2 kommentare “Johannes – Kapitel 20”

  1. mollerik

    Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Ligesom Faderen sendte mig, sådan sender jeg jer.«
    Derefter åndede han på dem og fortsatte: »Modtag Helligånden!
    Hvis I tilgiver mennesker deres synder, er de tilgivet, men hvis I nægter at tilgive dem, så bliver de ikke tilgivet.«

  2. mollerik

    29: »Nu tror du, fordi du har set mig,« sagde Jesus. »Velsignede er de, som ikke har set og alligevel tror.«

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.