Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21

 

Jesus opvækker Lazarus fra de døde

1-2Der var en mand ved navn Lazarus, som boede i landsbyen Betania sammen med sine søstre Maria og Marta. (Det var den Maria, der er kendt for at have hældt kostbar olie ud over Jesu fødder og tørret dem med sit hår). Nu skete der det, at Lazarus blev alvorligt syg. 3De to søstre sendte derfor bud til Jesus om, at hans gode ven Lazarus var meget syg.

4Da Jesus hørte det, sagde han: »Den sygdom ender ikke med døden, men Gud vil blive æret gennem det, der skal ske, og Guds Søn vil også blive æret derved.«

5Jesus holdt meget af Marta, Maria og Lazarus. 6Efter at have fået beskeden, blev han endnu to dage dér, hvor han var, 7men så sagde han til disciplene: »Kom, lad os gå tilbage til Judæa!« 8Disciplene protesterede: »Mester! For kort tid siden forsøgte de jødiske ledere at slå dig ihjel. Vil du nu derhen igen?«

9Men Jesus sagde: »Har dagen ikke 12 timer, hvor vi må gøre Guds gerninger? De, der vandrer i lyset, falder ikke, for de ser verdens Lys.10Men de, der vandrer i mørket, falder, for de har ikke lyset i sig.« 11Så tilføjede han: »Vores ven Lazarus sover, men jeg vil gå hen og vække ham op.« 12»Hvis han sover, kommer han sig nok,« sagde disciplene. 13De troede nemlig, at Jesus havde talt om almindelig søvn, men han havde talt om Lazarus’ død. 14Så sagde han rent ud: »Lazarus er død, 15og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for hans død vil hjælpe jer til at tro. Men lad os nu komme af sted!« 16Thomas, der også blev kaldt »Tvillingen«, sagde til de andre disciple: »Lad os bare gå med Jesus! Så dør vi i det mindste sammen!«

17Da Jesus nåede frem til Betania, fik han at vide, at Lazarus var blevet begravet tre dage forinden. 18Betania lå knap tre kilometer fra Jerusalem, 19og mange venner fra hovedstaden var kommet for at trøste Marta og Maria i sorgen over deres bror.

20Da nu Marta hørte, at Jesus var på vej, gik hun ham i møde. Maria derimod blev hjemme. 21Da Marta nåede hen til ham, sagde hun: »Herre, hvis du havde været her, så var min bror ikke død. 22Men selv nu ved jeg, at hvad du end beder Gud om, det vil han gøre for dig.«

23»Din bror skal vende tilbage til livet,« sagde Jesus. 24»Jeg ved, at han skal vende tilbage til livet på opstandelsens morgen.« 25Jesus fortsatte: »Jeger opstandelsen og livet. De, der tror på mig, skal leve, selv om de dør; 26og de, der lever i troen på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du på det, Marta?« 27»Ja, Herre,« sagde hun, »jeg tror, at du er Messias, Guds Søn, som vi så længe har ventet skulle komme.«

28Derefter løb Marta hjem til Maria, trak hende til side og sagde: »Mesteren er kommet, og han vil gerne tale med dig.« 29Maria rejste sig med det samme og gik ud for at møde ham.

30Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig på det sted, hvor Marta havde mødt ham. 31Da de, der var i huset for at trøste Maria, lagde mærke til, at hun pludselig rejste sig og gik, troede de, hun ville ud til Lazarus’ grav for at græde. Derfor fulgte de efter hende.

32Maria kom nu ud til det sted, hvor Jesus var, og hun faldt ned for hans fødder og udbrød: »Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død.« 33Da Jesus så hende græde og hørte de andres gråd, blev han heftigt oprørt i sin ånd og spurgte: 34»Hvor har I lagt ham?« »Herre, kom og se!« lød svaret. 35Jesus brast i gråd. 36»Se, hvor meget han holdt af Lazarus,« var der nogle der sagde. 37Men andre sagde: »Når han kunne helbrede en blind, kunne han så ikke også have forhindret denne mands død?«

38Da blev Jesus igen oprørt i sit indre, og han gik hen mod gravstedet, som var en klippehule med en stor sten rullet for indgangen. 39»Tag stenen bort!« beordrede han. »Herre,« sagde Marta, »det lugter ikke godt, for det er nu den fjerde dag, han ligger der.« 40Jesus svarede: »Har jeg ikke sagt til dig, at hvis du tror, vil du få Guds forunderlige magt at se?« 41Så fjernede de stenen fra indgangen.

Jesus så op mod himlen og sagde: »Jeg takker dig, Far, fordi du har bønhørt mig. 42Jeg ved godt, at du altid hører mig, men jeg siger det for de menneskers skyld, der står her omkring mig, for at de kan komme til tro på, at det er dig, som har sendt mig.« 43Så råbte han med høj røst: »Lazarus, kom herud!« 44Den døde kom ud – med hænder og fødder viklet ind i ligklæder og med et tørklæde om ansigtet. »Hjælp ham af med de ligklæder!« sagde Jesus.

Ypperstepræsterne beslutter at slå Jesus ihjel

Matt.26,1-5; Mark.14,1-2; Luk.22,1-2

45Mange af dem, der var kommet for at trøste Maria og havde set, hvad Jesus gjorde, kom nu til tro på ham. 46Men nogle af dem skyndte sig hen til farisæerne for at fortælle, hvad der var sket.

47Straks sammenkaldte ypperstepræsterne og farisæerne Det jødiske Råd for at drøfte situationen. »Hvad skal vi gøre?« spurgte de hinanden. »Den mand har udført mange mirakler. 48Hvis vi lader ham fortsætte på den måde, ender det med, at hele folket slutter sig til ham, og så kommer de romerske hære og overtager vores land og udsletter os som folk.«

49En af dem, Kajfas, der var ypperstepræst i det år, sagde: »Forstår I ingenting? 50Kan I ikke se, at det er bedre for jer, at én mand lader livet for at redde folket, end at en hel nation går til grunde?« 51Det sagde Kajfas ikke af sig selv. Men han var jo ypperstepræst det år, og det, han sagde, var faktisk en profeti om, at Jesus skulle dø for hele folket. 52Ja, han skulle ikke bare dø for Israels folk, men han skulle samle Guds børn til ét folk, også dem, der bor rundt omkring i andre lande.

53Fra den dag begyndte de jødiske ledere at planlægge, hvordan de kunne få Jesus slået ihjel. 54Af den grund drog Jesus ikke mere åbenlyst rundt, men forlod Jerusalem og opholdt sig i udkanten af ørkenen. Da han kom til landsbyen Efraim, blev han dér en tid sammen med sine disciple.

55Den jødiske påske var nært forestående, og mange mennesker fra hele landet kom ind til Jerusalem flere dage forinden for at gennemgå renselsesceremonien. 56Folk ledte efter Jesus, og når de mødtes på tempelpladsen, spurgte de hinanden: »Mon ikke han kommer til påskehøjtiden?« 57Imidlertid havde ypperstepræsterne og farisæerne givet befaling om, at hvis nogen vidste, hvor Jesus var, skulle de øjeblikkelig melde det, så man kunne få ham arresteret.

2 kommentare “Johannes – Kapitel 11”

  1. mollerik

    Kajfas, der var ypperstepræst i det år, sagde: »Forstår I ingenting? Kan I ikke se, at det er bedre for jer, at én mand lader livet for at redde folket, end at en hel nation går til grunde?«

  2. mollerik

    25-26: Jesus fortsatte: »Jeger opstandelsen og livet. De, der tror på mig, skal leve, selv om de og de, der lever i troen på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du på det, Marta?«

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.