Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21

 

Farisæerne beskrives som tyve og røvere

1Jesus fortsatte med at tale til skaren omkring sig: »Det siger jeg jer: Enhver, som sniger sig over muren til en fårefold i stedet for at gå gennem døren, er en tyv eller røver. 2Fårenes rigtige hyrde kommer altid hen til døren, 3og det er ham, dørvogteren lukker op for. Fårene kender hans stemme. Han kalder sine får ved navn og fører dem ud på græs. 4Når han har lukket alle sine får ud, går han foran dem, og fårene følger ham, fordi de kender hans stemme. 5Men de vil ikke følge efter en fremmed. Tværtimod, de vil flygte fra ham, fordi de ikke kender hans stemme.«

6Det billede brugte Jesus med tanke på farisæerne, men de forstod ikke, hvad han mente.

7Derfor prøvede han at forklare det nærmere: »Det siger jeg jer: Jeg er døren ind til fårefolden. 8Fårene ønsker ikke at følge de andre ledere, for de optræder som tyve og røvere.

9Jeg er døren. De, der kommer ind i folden gennem mig, skal få det evige liv. De vil gå ud for at finde føde, og de vil komme hjem igen. 10Tyven kommer kun for at stjæle, slagte og ødelægge, men jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv.«

Den gode hyrde ofrer sit liv for fårene

11Jesus fortsatte: »Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde vover sit liv for at redde fårene. 12-13Men en, som er ansat til at vogte får, og altså ikke er fårenes ejer, han er ligeglad med, hvordan det går med fårene, for han tænker kun på at hytte sit eget skind. Når han ser ulven nærme sig, lader han fårene i stikken og flygter. Så går ulven til angreb og spreder fårene for alle vinde.

14Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og de kender mig, 15ligesom Faderen kender mig, og jeg kender ham. Og jeg vil ofre mit liv for at redde fårene.

16Jeg har også andre får, som ikke hører til i denne fold. Dem skal jeg også være hyrde for, og de vil adlyde mig. Alle fårene skal samles, så der bliver én hjord og én hyrde.

17-18Faderen elsker mig, fordi jeg adlyder den befaling, han har givet mig: at jeg skal ofre mit liv og siden få det igen. Ingen kan tage mit liv, men jeg ofrer det af egen fri vilje. Jeg har autoritet til at ofre mit liv, og jeg har autoritet til at tage det tilbage.«

19Disse ord førte igen til uenighed blandt de jødiske ledere. 20Mange sagde: »Han er besat, han er gal! Hvorfor hører I på ham?« 21Andre sagde: »Sådan taler en besat ikke. Kan onde ånder give blinde deres syn igen?«

De jødiske ledere forkaster Jesus som Messias

22-23Det blev vinter, og Jesus var igen på besøg i Jerusalem, denne gang under Hanukka festen. Han gik omkring i den del af templet, som kaldes Salomons søjlegang. 24De jødiske ledere omringede ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen i uvished? Er du Messias, så sig det ligeud!«

25Jesus svarede: »Det har jeg allerede gjort, men I ville ikke tro mig. De undere, jeg gør i min Fars navn, er bevis nok. 26Men I tror mig ikke, fordi I ikke hører til blandt mine får. 27Mine får adlyder min stemme. Jeg kender dem, og de følger mig. 28Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig gå fortabt. Ingen kan rive dem ud af min hånd. 29Min Far, som har givet mig dem, har større magt end nogen anden, og ingen kan rive dem ud af min Fars hånd. 30Jeg og Faderen, vi er ét.«

31Da begyndte de igen at samle sten op for at slå ham ihjel. 32Men han sagde: »Jeg har udført mange gode gerninger, som min Far har bedt mig om at gøre. Hvilken af dem er det, I vil stene mig for?«

33»Du skal ikke stenes for nogen god gerning,« svarede de. »Men du skal dø, fordi du håner Gud. Du er kun et menneske, men du gør dig til ét med Gud!«

34»Står der ikke i Skriften: ‘Jeg har kaldt jer guder’? « spurgte Jesus. 35»Hvis altså Skriften, som ikke kan annulleres, kalder de mennesker ‘guder’, som Gud havde indsat til at gøre hans vilje, 36hvordan kan I så anklage mig, som Faderen har indsat og sendt til verden, og sige, at jeg håner Gud, fordi jeg siger, at jeg er Guds Søn? 37Hvis det ikke var min Fars gerninger, jeg gjorde, så skulle I ikke tro mig. 38Men når jeg nu gør hans gerninger, så tro i det mindste for gerningernes skyld, så I må kunne forstå og komme til den erkendelse, at Faderen er i mig og jeg er i ham.«

39De forsøgte derefter at fange ham, men han slap fra dem.

Mange almindelige mennesker kommer til tro på Jesus som Messias

40Jesus tog nu igen over til området øst for Jordanfloden, til det sted, hvor Johannes tidligere havde døbt. Der opholdt han sig et godt stykke tid, 41og mange mennesker flokkedes om ham. De sagde til hinanden: »Johannes udførte ganske vist ingen undere, men alt, hvad han sagde om denne mand, var sandt.« 42Og mange af dem kom til tro på Jesus.

2 kommentare “Johannes – Kapitel 10”

  1. mollerik

    Jesus fortsatte: »Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde vover sit liv for at redde fårene.
    Men en, som er ansat til at vogte får, og altså ikke er fårenes ejer, han er ligeglad med, hvordan det går med fårene, for han tænker kun på at hytte sit eget skind. Når han ser ulven nærme sig, lader han fårene i stikken og flygter. Så går ulven til angreb og spreder fårene for alle vinde.

  2. mollerik

    14-18: Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og de kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender ham. Og jeg vil ofre mit liv for at redde fårene.
    Jeg har også andre får, som ikke hører til i denne fold. Dem skal jeg også være hyrde for, og de vil adlyde mig. Alle fårene skal samles, så der bliver én hjord og én hyrde.
    Faderen elsker mig, fordi jeg adlyder den befaling, han har givet mig: at jeg skal ofre mit liv og siden få det igen. Ingen kan tage mit liv, men jeg ofrer det af egen fri vilje. Jeg har autoritet til at ofre mit liv, og jeg har autoritet til at tage det tilbage.«

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.