Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42

 

Jobs tredje tale: Et svar til Bildad

1Job gav Bildad følgende svar:

 

2»Du kan have ret i, hvad du siger,

for ingen kan retfærdiggøre sig over for Gud.

3Hvis man stævnede Gud for retten,

ville man aldrig klare frisag.

4Hans visdom og magt er grænseløs.

Ingen slipper godt fra at trodse ham.

5Han flytter bjerge så let som ingenting,

vælter dem omkuld i sin vrede.

6Han rusker i jorden, så den skælver,

ryster i hele sin grundvold.

7Han kan befale, at solen ikke skal stå op,

og at stjernerne skal indhylles i mørke.

8Det var ham, der udspændte himmelbuen,

og han kan gå på havets bølger.

9Han skabte Storebjørn og Orion,

Syvstjernen og Dyrekredsen.

10Han udfører utrolige mirakler

og gør talløse undere.

11Han bevæger sig lydløst og usynligt,

man hverken ser eller hører ham.

12Han tager, hvad han vil have,

og hvem tør sige: ‘Det må du ikke!’

13Gud holder ikke sin vrede tilbage,

ingen menneskelig magt kan standse ham.

 

14Hvordan skulle jeg kunne forsvare mig,

retfærdiggøre mig overfor ham?

15Selvom jeg mener, jeg er uskyldig,

kan jeg ikke gå i rette med ham.

Jeg må nøjes med at bede ham om nåde.

16Hvis jeg stævnede ham for retten,

mon han så ville høre på min klage?

17Han har udløst en orkan over mig

og givet mig sår på sår uden grund.

18Jeg har knap tid til at trække vejret,

før jeg oplever nye lidelser.

19Ingen kan måle sig med ham i styrke.

Hvem har magt til at anklage ham i retten?

20Selv om jeg måske var uskyldig,

ville min optræden i retten dømme mig.

21Jeg mener, jeg er uskyldig,

men hvem tør bedømme sig selv?

Mit liv har ikke længere nogen værdi.

 

22Derfor siger jeg: ‘Det kan være lige meget nu.

Gud straffer åbenbart uskyldige såvel som skyldige.’

23Når pisken pludselig slår til,

ignorerer han de uskyldiges fortvivlede råb.

24Når et land falder i en ond mands magt,

bliver dets dommere blinde for retfærdigheden.

Hvis det ikke er Gud, der står bag,

hvem er det så?

 

25Jeg ser dagene passere forbi som en hurtigløber,

de iler af sted uden at give mig nogen glæde.

26De glider forbi som sivbåde,

som ørne, der haster efter bytte.

27Hvad nu hvis jeg sagde: ‘Jeg vil glemme min smerte,

tage smilet på og se glad ud.’

28Ville det mon standse mine lidelser?

Nej, for i dine øjne, oh, Gud, er jeg åbenbart skyldig.

29Hvis jeg allerede er dømt skyldig,

hvad hjælper det så, at jeg forsvarer mig?

30Ja, selv om jeg vaskede mit ansigt i sne

og skrubbede mine hænder med skurepulver,

31ville du dog straks dyppe mig i mudder,

så mit tøj ville skamme sig over mig.

 

32Du er jo ikke et menneske som jeg,

derfor kan vi ikke mødes i retten.

33Var der dog bare en mellemmand,

der kunne skabe forsoning imellem os,

34en der kunne fjerne Guds straf over mig,

så jeg ikke skulle leve i angst for hans vrede,

35så jeg kunne tale med Gud uden at frygte.

Men det kan jeg umuligt opnå alene.

En kommentar om “Job – Kapitel 9”

  1. mollerik

    Du er jo ikke et menneske som jeg,
    derfor kan vi ikke mødes i retten.
    Var der dog bare en mellemmand,
    der kunne skabe forsoning imellem os,
    en der kunne fjerne Guds straf over mig,
    så jeg ikke skulle leve i angst for hans vrede,
    så jeg kunne tale med Gud uden at frygte.
    Men det kan jeg umuligt opnå alene.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.