Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42

 

1Herren fortsatte:

 

2»Er du stadig parat til at anklage mig?

Vil du fortsat belære den almægtige Gud?«

 

Job giver op

3Da svarede Job:

 

4»Hvad kan lille jeg sige til den almægtige Gud?

Nej, nu vil jeg holde mund.

5Jeg har allerede sagt for meget

og har ikke mere at sige.«

 

Gud udfordrer Job igen

6Da talte Herren igen til Job fra stormvejret:

 

7»Du plejer ikke at være bange for en ordduel.

Svar nu på de spørgsmål, jeg stiller.

8Beskylder du mig for at være uretfærdig,

for at du på den måde kan bevise din uskyld?

9Stiller du dig på højde med mig?

Kan du også tale med tordenrøst?

 

10Nuvel, så rejs dig med pomp og pragt

og stå i din magtfulde værdighed.

11Lad så din retfærdige vrede komme til udtryk,

så du kan ydmyge alle de hovmodige.

12Skær dem ned med dit vrede blik

og tvær de onde ud på stedet.

13Sørg for at få dem lagt i graven,

spær dem inde i dødens rige.

14Hvis du kan gøre det, vil jeg ære dig,

for så har du også magt til frelse dig selv.

 

15Se engang på behemot, som jeg skabte, tillige med dig.

Den æder græs som en ko.

16Se, dens stærke lemmer

og de enorme mavemuskler.

17Dens hale er som et cedertræ,

benenes sener er som spændte strenge.

18Dens knogler er som bronzerør,

benene som søjler af jern.

19Den er det mægtigste dyr, jeg har skabt,

og kun dets Skaber har større magt.

20Den finder sin føde på bakkerne,

hvor alle de vilde dyr boltrer sig.

21Den ligger i skjul under lotusbladene

og gemmer sig mellem sivene.

22Lotusplanterne dækker over den,

og poplerne langs floden giver den skygge.

23Den er ikke bange for de brusende vande,

når Jordanfloden strømmer imod den.

24Hvordan vil du fange den?

Med en krog gennem næsen?

 

25Er din magt større end Livjatans?

Kan du få den til at bide på krogen

eller fange den med en løkke om snuden?

26Kan du trække et reb gennem dens næse

eller stikke en krog i kæben på den?

27Kan du få den til at bede om nåde,

tigge dig om at have medlidenhed?

28Vil den love at arbejde for dig,

så du kan gøre den til slave på livstid?

29Vil du lege med den som med en fugl

eller lade dine piger gå med den i snor?

30Kan du sælge den på fiskemarkedet,

skåret i småstykker til køberne?

31Kan dit spyd gennembore dens skind

eller harpuner såre dens hoved?

32Hvis du forsøger at fange den, bliver der voldsom kamp.

Sådan noget prøver man kun én gang.

 

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.