Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42

 

1Er du der, når bjerggeden føder sine kid,

eller når rådyret får unger?

2Ved du, hvor længe de går drægtige,

hvornår tiden kommer, hvor de føder deres unger?

3De lægger sig og føder uden din hjælp,

de regner ikke veerne for noget.

4Ungerne trives og vokser op

og forlader deres mor, når tiden er inde.

 

5Hvem gav vildæslet sin frihed,

så det ikke skulle trælle for mennesket?

6Jeg gav det vildmarken til bolig,

den salte slette blev dets hjem.

7Det holder sig borte fra byens larm,

hører ikke æseldrivernes råb.

8Dets føde vokser på bjergene,

dér finder det alle slags urter.

 

9Er vildoksen villig til at arbejde for dig?

Giver du den korn ved din krybbe?

10Kan du få den til at pløje dine marker,

11kan du tæmme dens vældige kræfter,

så den gør det hårde arbejde for dig?

12Vil den bringe din høst i hus

og trække dit korn til tærskepladsen?

 

13Strudsen basker fornøjet med vingerne,

men har ingen svingfjer som storken.

14Den lægger sine æg på jorden,

og lader det varme sand ruge dem ud.

15Den ænser ikke, at et menneske kunne træde på dem,

eller at et dyr kunne ødelægge dem.

16Man skulle tro, ungerne ikke var dens egne,

den bekymrer sig ikke, om de lever eller dør,

17for Gud gjorde den glemsom,

gav den hverken forstand eller fornuft.

18Til gengæld kan den spæne af sted

hurtigere end en hest med rytter.

 

19Var det dig, der gav hesten dens kræfter,

klædte dens nakke med en flagrende manke?

20Lærte du den at springe som en græshoppe?

Dens prusten og vrinsken indjager skræk.

21Den stamper i jorden for at vise sin styrke,

den er klar til at gå i kamp mod fjendens hær.

22Den går frygtløs i krig,

vender ikke om, når den står over for et sværd.

23Pilekoggeret rasler,

lanser og spyd glimter i solen.

24Når signalhornet kalder til kamp,

farer den af sted i strakt galop,

25for den hører krigslarmen på lang afstand

og opfanger de fjerne kommandoråb.

 

26Har du lært høgen at flyve,

at ride på vinden, når den trækker mod syd?

27Befalede du ørnen at stige så højt

og bygge sin rede på klippens top?

28Dens hjem er på bjergets tinde,

på det solide klippefremspring,

29hvorfra den spejder langt omkring,

til den får øje på sit bytte.

30Den lever af dræbte dyr,

dens unger æder det blodige kød.«

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.