Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42

 

Elihu irettesætter Job

1Hør nu her, Job, hvad jeg har at sige.

Lyt omhyggeligt til alle mine ord.

2Nu, da jeg har taget bladet fra munden,

og ordene ligger mig på tungen,

3så lad mig sige, hvad jeg har på hjerte.

Jeg taler ærligt og oprigtigt.

4Det var Guds Ånd, der skabte mig.

Den Almægtiges åndepust gav mig liv.

5Gør dig parat til at svare, hvis du kan,

kom bare med dine argumenter.

6Overfor Gud er vi lige, du og jeg.

Vi er begge skrøbelige mennesker.

7Du behøver ikke at være bange,

for jeg ønsker ikke at genere dig.

 

8Mens jeg sad og lyttede,

hørte jeg, at du sagde:

9‘Jeg er uskyldig og uden synd.

Jeg har en ren samvittighed.

10Men Gud har fundet et påskud for at straffe mig,

han behandler mig som en fjende.

11Han har lagt mine fødder i lænker,

han holder øje med alt, hvad jeg foretager mig.’

 

12Men dertil må jeg sige, at du tager fejl,

for Gud er større end noget menneske.

13Hvilken ret har du til at påstå,

at han ikke svarer på dine spørgsmål?

 

14Gud taler på mange måder,

men tit hører vi ikke, hvad han siger.

15Han taler gennem drømme og syner,

mens vi ligger i vores senge om natten.

16Han hvisker os formaninger i øret,

viser os skræmmende billeder,

17så vi ikke skal komme på gale veje

eller blive stolte og hovmodige.

18Han ønsker nemlig at advare os,

så vi ikke går i dødens fælde.

 

19Andre gange straffes et menneske med smerter,

så han ligger bundet til sengen i konstant pine.

20Så mister han fuldstændig appetitten

og har ikke engang lyst til lækker mad.

21Han taber sig og bliver en skygge af sig selv,

ender som det rene skind og ben.

22Han hører dødens kalden

og nærmer sig gravens rand.

23Men hvis en engel går i forbøn for ham,

hvis et af Guds tusinde sendebud

fortæller ham, hvad han bør gøre,

24og hvis Gud derefter er nådig imod ham

og siger: ‘Løs ham! Han skal ikke dø,

for jeg har modtaget en løsesum,’

25da får han sit helbred igen,

han får sin ungdoms styrke tilbage.

26For når han beder Gud om nåde,

bliver han også taget til nåde.

Så bliver han forsonet med Gud

og kan igen tænke på ham med glæde.

27Derefter kan han fortælle sine venner:

‘Jeg syndede og gjorde oprør mod Gud,

men han var nådig imod mig.

28Han betalte løsesummen og reddede mig fra døden,

så nu kan jeg atter glædes ved livet.’

29Ja, sådan gør Gud ofte:

han giver os en chance til.

30Han redder os på tærsklen til døden,

så vi atter kan glædes ved livet.

 

31Hører du, hvad jeg siger, Job?

Du behøver ikke at svare endnu.

32Men har du noget at sige, så kom bare med det,

for jeg ønsker at se dig blive genoprettet.

33Hvis ikke, så lyt til mig lidt endnu.

Vær stille, så jeg kan lære dig visdom.«

En kommentar om “Job – Kapitel 33”

  1. mollerik

    Derefter kan han fortælle sine venner:
    ‘Jeg syndede og gjorde oprør mod Gud, men han var nådig imod mig.
    Han betalte løsesummen og reddede mig fra døden, så nu kan jeg atter glædes ved livet.’

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.