Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42

 

Jobs syvende tale: Et svar til Zofar

1Job gav ham følgende svar:

 

2»Den eneste trøst, I kan give mig,

er, hvis I tier stille og lytter til mine ord.

3Gid I ville finde jer i at høre på mig.

Bagefter kan I altid håne mig igen!

 

4Det er Gud og ikke mennesker, jeg beklager mig til.

Er det mærkeligt, at jeg er så utilfreds?

5Prøv engang at se på mig!

Er det ikke et chokerende syn?

6Når jeg tænker over det,

fyldes jeg med rædsel,

så jeg ryster over hele kroppen.

 

7Hvorfor klarer de gudløse sig godt her i livet?

Hvorfor lever de længe og bliver rige?

8De ser deres børn vokse op og etablere sig,

de kan glæde sig over samværet med familien.

9De lever trygt i deres sikre hjem,

og Guds straf når dem ikke.

10Deres tyre avler uden problemer,

deres køer aborterer ikke.

11Deres småbørn løber frit omkring,

boltrer sig på marken som uskyldige lam.

12De gudløse danser og synger og morer sig

til trommer, harper og fløjter.

13De lever lykkeligt til deres dages ende

og får en nem og smertefri død,

14selv om de siger: ‘Hold dig væk, Gud,

vi vil ikke have noget med dig at gøre.’

15‘Hvorfor skulle vi adlyde den såkaldt almægtige?’

‘Hvad nytter det at bede til ham?’ spørger de.

16‘Enhver er sin egen lykkes smed!’ ser det ud til.

Men sådan vil jeg ikke tænke.

 

17De onde bliver sjældent ramt af ulykke,

de har ingen større problemer,

og de bliver ikke tromlet ned af Guds vrede.

18De er ikke som avner og strå,

der blæses bort af vinden.

19‘Så straffer Gud deres børn,’ siger I.

Men burde de gudløse ikke selv blive straffet?

20Lad dem selv opleve deres ulykke

og smage den Almægtiges vrede.

21Når de først er døde, er det ikke deres sag,

hvad der sker med de efterladte.

 

22Men hvem kan belære Gud?

Hvem kan dømme den højeste dommer?

23Nogle mennesker dør på lykkens tinde,

helt trygge og ganske uden sorger.

24Mad og drikke har de i overflod,

og de har altid været sunde og raske.

25Andre mennesker dør, før de har smagt livets goder,

og de er helt opslugt af bitterhed.

26Begge slags mennesker lægges i graven,

hvor de bliver ædt af de samme orme.

 

27Nuvel, jeg ved godt, hvad I vil svare,

hvilke indvendinger I vil komme med.

28I har hørt om nogle rige, gudløse folk,

som også blev ramt af ulykker.

29Men prøv at spørge dem, der er vidt berejste,

hør, hvad de siger om deres erfaringer:

30De gudløse skånes, når ulykken kommer,

de finder altid en udvej.

31Ingen retsforfølger dem,

ingen tør kræve dem til regnskab.

32Når de dør og føres til graven,

står der æresvagt ved gravstedet.

33De har et stort begravelsesfølge,

og bliver lagt til hvile i fred.

34Jeres trøst er intet værd.

Jeres snak er ikke andet end bedrag.«

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.