Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52

 

Falske ledere har forført Guds folk

1Når fjenderne kommer, vil de åbne gravene, hvor Judas konger, stormænd, præster, profeter og andre ligger. 2De vil sprede deres knogler ud på jorden, så de ligger utildækket under solen og månen og stjernerne, som de i sin tid tilbad og søgte råd hos. Der vil de ligge og blive til gødning. 3Nogle få af mit oprørske folk vil overleve og blive sendt i eksil, men de vil ønske de var døde,« siger Herren, den Almægtige.

4Derefter bad Herren mig sige følgende til folket: »Hør, hvad Herren siger: Når man falder, skynder man sig så ikke at komme på benene igen? Og når man er gået i den forkerte retning, vender man så ikke straks om, når man opdager det? 5Hvorfor bliver Jerusalems indbyggere så ved med at gøre oprør? Hvorfor nægter de at vende om fra deres vantro? 6Jeg lytter opmærksomt til deres samtaler, men ingen siger et sandt ord. Ingen angrer deres synd eller indrømmer deres fejltagelser. Nej, de styrter sig hovedkulds ud i synden som stridsheste, der stormer frem til kamp. 7Selv storken ved, hvornår den skal trække bort, og det samme gælder duen, tranen og svalen. Hvert år vender de tilbage i rette tid. Men mit folk? De er ligeglade med mine befalinger.

8Hvordan kan I påstå, at I er kloge og kender mine love, når jeres skriftlærde har løjet for jer og fordrejet dem? 9Men jeg vil lukke munden på dem og straffe dem. Hvad visdom er der i at forkaste Herrens ord? 10Jeg overdrager deres koner og ejendom til andre, fordi de alle kun er ude på at skrabe til sig, så meget de kan. Selv præsterne og profeterne er fulde af løgn. 11De behandler dybe sår, som var det ufarlige rifter. ‘Det sker der ikke noget ved,’ forsikrer de, men de tager grueligt fejl. 12De skal straffes for deres afskyelige afgudsdyrkelse, for de har ikke skam i livet. Derfor skal de dø ligesom alle de andre, siger Herren. 13Da jeg ville høste, var der ingen druer på vinstokkene og ingen figner på figentræerne. Alle bladene var visne. Derfor sender jeg en fjende, som skal trampe dem ned.«

14Da vil folket sige: »Hvad venter vi på? Kom, lad os samles i de befæstede byer, for vi vil ikke dø uden kamp. Vores Gud, Herren, har fældet dødsdom over os og rakt os giftbægeret som straf for vores synder. 15Vi havde håbet på fred og bedre tider, men nu er ulykken over os. 16Fjendens hær kan allerede høres i Dan, hele landet skælver af angst. Fjenderne er på vej for at ødelægge landet, lægge byerne i ruiner og slå hele befolkningen ihjel.«

17»Ja,« siger Herren, »jeg sender en hær imod jer som utæmmelige giftslanger, der dræber jer med deres bid.«

Jeremias sørger over Judas synder

18Da udbrød jeg: »Mit hjerte er knust af sorg! 19Hør folkets fortvivlede skrig ud over landet.

‘Hvor er Herren blevet af?’ råber de. ‘Hvorfor har han forladt sit tempel i Jerusalem?’

Men Herren vil svare: ‘Hvorfor vakte I min vrede med jeres afgudsbilleder og tomme ritualer?’

20‘Ak,’ råber folket til Herren, ‘tiden er gået, og nu er det for sent. Hvorfor greb du ikke ind og reddede os?’«

21Jeg er fortvivlet over mit folks ulykke. Jeg er knust, utrøstelig og stum af sorg. 22Er der ingen salve tilbage i Gilead? Er der ingen læge, der kan lindre smerten? Er der slet ingen redning for mit folk? 23Jeg ville ønske, jeg havde et hav af tårer, for så kunne jeg græde dag og nat over Jerusalems dræbte indbyggere.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.