Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52

 

Jeremias’ Bog

Forfatter og datering: Bogens profetiske budskaber stammer fra en periode på ca. 40 år fra 627-586 f.Kr. Jeremias levede stort set samtidig med Zefanias og Habakkuk. Han var præst af Hilkijas slægt, men Gud kaldte ham til profet, et kald som Jeremias kæmpede med hele sit liv, indtil han døde i eksil i Egypten. Det var Baruk, som nedskrev budskaberne efter Jeremias’ diktat. Budskaberne er ikke nedskrevet i kronologisk rækkefølge.

Indhold: Bogen kan opdeles i seks afsnit: 1. Jeremias’ kaldelse (kap. 1,1-19), 2. Domsprofetier over Juda (kap. 2-35), 3. Begivenheder i Jeremias’ eget liv (kap. 36-38), 4. Jerusalems fald og resultatet deraf (kap. 39-45), 5. Domsprofetier over fremmede folkeslag (kap. 46-51) og 6. Et historisk efterskrift om Jerusalems fald, templets ødelæggelse og folkets deportation til Babylonien under kong Nebukadnezar (kap. 52). Det er ofte uklart, hvornår Herren taler direkte, og hvornår Jeremias taler på egne vegne eller indirekte giver udtryk for Guds tale, men vi har forsøgt så godt som muligt at klargøre, hvem der taler.

Budskab: Fra begyndelsen søgte Jeremias at overbevise folket om, at de ikke kunne klare sig imod deres fjender blot ved deres rigdom, deres hær, deres diplomater eller deres religion. Hans opgave var at kalde folket til omvendelse, en opgave han udførte med nidkærhed og inderlig kærlighed, selvom folk hånede og forfulgte ham. Mod slutningen af sin tjeneste oplevede profeten med sorg, at en række af hans profetier gik i opfyldelse.

Flere af Jeremias’ profetier peger frem mod en tid, hvor Gud vil oprette en ny pagt med sit folk. Han vil skrive sin lov i deres hjerter, så det at gøre hans vilje bliver en hjertesag i stedet for et ydre ritual. Jeremias’ budskab er således også et budskab om håb. Selv om Israel har forkastet Gud, har Gud ikke forkastet sit folk. Han lover at vise dem barmhjertighed igen og frelse dem fra undergang.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.