Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5

 

Jakobs brev

Forfatter, datering og baggrund: Brevet er skrevet af Jakob, Jesu ældste bror, der var en fremtrædende personlighed blandt de første kristne ledere og havde ansvaret for menigheden i Jerusalem. I år 62 e.Kr. blev Jakob anklaget af de jødiske ledere under ypperstepræsten Ananus II og henrettet ved stening. Brevet kan være skrevet allerede ca. 45-48 e.Kr. og er i så fald det ældste skrift i det Ny Testamente. De fleste regner dog med, at det er skrevet en gang i 50’erne. Da det er et generelt rundbrev, har det kun en meget kort indledning og ingen afslutning.

Indhold og budskab: Brevet er henvendt til kristne jøder i almindelighed, muligvis dem, der efter forfølgelsen i forbindelse med Stefanus’ død blev spredt ud over det romerske kejserrige. Så vidt vi ved, forblev Jakob i Jerusalem hele sit liv og forkyndte budskabet om Jesus udelukkende for jøder. Derfor er det naturligt, at han i brevet henvender sig til jødekristne.

Det er også naturligt, at han ordner sit stof efter hebraisk tankegang. Det betyder, at han i kapitel 1 giver et kort overblik over væsentlige temaer i sit budskab. I de næste kapitler tager han de forskellige emner op i mere detaljeret form.

Brevet genspejler budskabet fra Jesu bjergprædiken (se Mattæus kap. 5-7). Kort og koncist behandler Jakob problemer som stolthed, diskrimination, fattigdom, grådighed, begær, fristelse, hykleri, verdslighed, praleri, skænderi, negativ kritik osv., og han påviser betydningen af tro, hellighed, ydmyghed, bøn, tålmodighed og visdom i en kristens liv.

Jakob understreger nødvendigheden af, at der er overensstemmelse mellem tro og handling. Det hjælper ikke at have tro, hvis den ikke samtidig giver sig udtryk i handling.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.