Indledning / 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14 / 15 / 16 / 17 / 18 / 19 / 20 / 21 / 22 / 23 / 24 / 25 / 26 / 27 / 28 / 29 / 30 / 31 / 32 / 33 / 34 / 35 / 36 / 37 / 38 / 39 / 40 / 41 / 42 / 43 / 44 / 45 / 46 / 47 / 48 / 49 / 50 / 51 / 52 / 53 / 54 / 55 / 56 / 57 / 58 / 59 / 60 / 61 / 62 / 63 / 64 / 65 / 66

 

Esajas’ Bog

Forfatter, datering og historisk baggrund: Esajas er den mest kendte af det Gamle Testamentes profeter. Han levede på samme tid som Amos, Hoseas og Mika (8. årh. f.Kr.) og boede i Jerusalem. Hans tjeneste strakte sig over næsten 60 år, svarende til fire forskellige judæiske kongers regeringstid. Esajas var øjenvidne til den frygtelige borgerkrig mellem Israel og Juda (734-732 f.Kr.), og han oplevede på nært hold at Nordriget (Israel) blev indtaget af assyrerne i 722 f.Kr., at kong Hosea blev sat i fængsel og folket sendt i eksil (2.Kong.17). En tid så det ud til at Sydriget (Juda) også skulle bukke under for assyrerne. Esajas forudsagde imidlertid, at babylonierne – og ikke assyrerne – ville indtage Jerusalem, hvilket gik i opfyldelse år 586 f.Kr.

Indhold: Esajas’ tjeneste rakte langt ud over hans levetid, for han profeterede om eksilet i Babylonien og israelitternes tilbagevenden til deres land (efter år 538 f.Kr). Han profeterede også om landets og Jerusalems genopbygning og om Messias’ (Kristi) komme et halvt årtusind senere. Hos Esajas finder vi nogle af de klareste Kristus-profetier i det Gamle Testamente (se f.eks. Es.7,14; 9,6-7; 42,1-7; 53; 61,1-3). Esajas fik også profetiske glimt af Kristi andet komme, fredsriget på jorden, den nye himmel og den nye jord.

Budskab: Esajas’ budskab var først og fremmest et kald til folket om at vende om til Gud, inden det var for sent, og senere en opmuntring til den kommende generation i eksilet om, at Gud engang ville føre dem hjem igen, genoprette landet og oprette et rige, hvor de skulle leve i fred og overflod. Profetisk sprogbrug adskiller sig fra almindelig fortællestil. Fordi profeten taler på Guds vegne, bringer han nogle gange budskabet i jeg-form, andre gange omtales Gud i tredje person, ofte med ordet Herren. Af og til taler profeten selv til Gud på egne eller folkets vegne, eller profeten taler til folket. Der bruges et væld af billeder, hvilket ikke kan undre, eftersom profeten i mange tilfælde ser billeder for sig, stillestående eller i bevægelse. Det er, som om Gud retter en projektør på bestemte tidspunkter i historien, ikke nødvendigvis i kronologisk rækkefølge. Disse billeder er ofte kombineret med særlige ord eller ordspil og er tit udtrykt i poetisk form. Somme tider ved profeten, hvad han taler om, som hvis budskabet angår noget, han kan relatere til. Andre gange ved han ikke, hvad sagen faktisk drejer sig om, men beskriver blot, hvad han ser og hører. En profeti kan have en konkret opfyldelse i en nær eller fjern fremtid, den kan have flere opfyldelser, konkrete eller åndelige osv. Den poetiske stil har mange gentagelser, der varieres lidt ved at bruge synonymer. Nogle gange er teksten sat op som poesi, andre gange som prosa, dog med poetiske elementer. Desværre går meget af det poetiske tabt i en oversættelse, medmindre man laver en mere fri gendigtning, end denne oversættelse er.

Skriv en kommentar til dette kapitel

Du skal være logget ind for at poste en kommentar.